Økotræ på vej til danske forbrugere

Home / Pressemeddelelser / Økotræ på vej til danske forbrugere

Købere af hegnspæle bliver stadig mere kritiske og beviste om hegnspælenes miljømæssige konsekvenser. Kritikken af blandt andet det offentliges forbrug af regnskovstræt til hegn har ført til genopdagelse af europæisk ”økotræ” og andre bæredygtige sorter. De kan holde i op til 30 år.

I Danmark har vi adgang til eg, lærk og thuja, som alle er velegnede til hegnspæle. Levetiden overstiger sjældent 6 år for thuja/lærks vedkommende og 10 år for eg. I de senere år er der dog kommet et mere atraktivt alternativ på markedet i form af robinie også kaldet økotræ. Økotræ er den bedst dokumenterede træsort af europæisk oprindelse. Dette er beskrevet i en meget detaljeret rapport udgivet af den grønne fond. Økotræ har en dokumenteret holdbarhed i jord på over 30 år. Således overgår disse stolper enhver anden stolpe af europæisk oprindelse. Der er flere fordele ved økopæle: De har et positivt energi regnskab. Det vil sige, at når de engang anvendes som pejsebrænde, så afgiver de mere energi, end der er brugt i produktionen inkl. transport.

Ingen tungmetaller
”Disse pæle er blevet attraktive, fordi der er sket en udvikling af imprægneringsmidlerne. Man har efterhånden fjernet tungmetallerne og erstattet dem med mindre kritiske midler. Når pælene er rådnet, og de ikke længere er anvendelige til hegn, skal de bortskaffes på godkendte lossepladser. De må ikke afbrændes, hverken på bål eller i egen brændeovn, på grund af giftstofferne,” siger adm. direktør i Poda Hegn A/S Poul Dalgaard.
Man må således påregne en afgift for at slippe af med stolperne. Denne afgift må forventes at stige med årene. Dette gælder naturligvis ikke for økotræ.

Selvisolerende pæle til elhegn
I Danmark sælges i øjeblikket hovedsagelig to træsorter som pæle til elhegn. Det er insultimber og azobe. Insultimber kommer fra Australien. Insultimber er selvisolerende og har en holdbarhed i jord, der overgår alt. De første insultimberpæle, som blev sat i Danmark i 1976 står stadig. Insultimber er ikke regnskovstræ og kommer fra bæredygtig skovbrug i New South Wales.

Regnskoven spares
Azobe derimod har sin oprindelse i regnskoven i Cameroun. I Danmark har Stat, Amt og kommuner fået en del kritik over anvendelsen af azobe som bolværk og hegnspæle. Grundet den massive kritik omkring anvendelse af azobetræ har flere kommuner og forbrugere indstillet brug af denne træsort og er gået over til det mere miljøvenlige økotræ og insultimber. Både økotræ og insultimber kan afbrændes i brændeovnen efter endt anvendelse. Desuden er de stærkere end både eg og teak.

For yderligere information kontakt venligst:

Poda Hegn Danmark A/S
Øde Hastrupvej 65
4000 Roskilde
46 340100
e-mail: pd@poda.dk

Poda Hegn Danmark A/S har afdelinger over hele landet og er danmarks største leverandør af hegn. Se mere på www.poda.dk