Århus kommune centraliserer IT-drift med CapaSystems


En nylig centralisering af IT-afdelingerne i Århus Kommune førte til store udfordringer. Blandt andet blev supportfunktionerne sammenlagt. Løsningen på problemerne blev at anvende distributions software fra CapaSystems

IT-medarbejderne i Århus Kommune behøver ikke længere at besøge computerne fysisk for at installere, opdatere og supportere dem. Det hele klares nu med få klik fra centralt hold og besparelserne i tid og support har været markante.
Århus Kommunes installation af CapaInstaller® teknologien er ikke blot i stand til at løse de akutte problemer med udrulning af styresystemer og programmer, men blevet et dagligt værktøj til service, installation af patches, licensstyring og rapportering.

”CapaSystems fik opgaven fordi, de kunne levere en fleksibel løsning, som var hurtig at sætte i drift og enkel at administrere,” forklarer IT-driftsleder Jari Bøg Larsen og fortsætter:
“Software distribution med CapaInstaller® teknologien giver os en klar fordel i forhold til image¬baserede teknologier. Hvert enkelt image skulle passe til den pågældende hardware¬opsætning, men med CapaInstaller skyder vi bare en agent ud på maskinen, og så kan vi installere software og supportere maskinen, når der er behov for det. Man kan sige, at løsningen fra CapaSystems var en forudsætning for, at centraliseringen kunne lade sig gøre. Vi har nu opnået vores målsætning om, at tilbyde både mere kvalitet og hurtigere service end tidligere, endda med færre ressourcer,” siger IT-driftsleder Jari Bøg Larsen”

En af de store udfordringer for Informatik¬afdelingen er at få et præcist overblik over kommunens hardware og software. “Vores hardwarepark er som et patchworktæppe. De mange afdelinger har gennem tiden indkøbt alle mulige forskellige computere, programmer og tilbehør. Nu har vi overblik over det hele, fordi CapaInstaller automatisk indhenter oplysninger. Hvis vi skulle gøre det manuelt, ville det kræve langt flere mand i vores afdeling,” siger Jan Mogensen, der er en af kun syv IT-konsulenter i Århus Kommunes Informatikafdeling.

Da Informatikafdelingen foretog de første scanninger af kommunens samlede software ved hjælp af CapaInstaller, viste det sig, at der var installeret ikke mindre end 3.600 forskellige programmer. Efter en kraftig standardisering er antallet af programmer nu kogt ned til ca. 200. Det betyder blandt andet at service og support er blevet nemmere, fordi fejlkilderne er reduceret. Ikke desto mindre kan kommunens ansatte fortsat installere programmer, som de vil, på deres arbejdsstationer. Hvis noget går galt, rulles den oprindelige opsætning automatisk ud endnu en gang gennem CapaInstaller. På den måde sikres både stabilitet og fleksibilitet for den enkelte bruger.

For yderligere information kontakt venligst
CapaSystems A/S
CEO Stig Bo Birch
Roskildevej 406
DK-2640 Hedehusene
Tlf. +45 7010 7055
Fax. +45 7010 7056
sb@capasystems.com
www.capasystems.com