Astaro lancerer version 7 af Security Gateway UTM

Home / Pressemeddelelser / Astaro lancerer version 7 af Security Gateway UTM

Syv års udvikling i security and Unified Threat Management (UTM) fører nu til lancering af Astaros syvende version af Security Gateway UTM. Udviklingen bygger på omfattende research, brugerfeedback samt nye markedsbehov.

Astaro Security Gateway beskytter computernetværk mod en række sikkerhedstrusler, heriblandt hackerangreb, spam, spyware, phishing og uønsket content.
”Version 7 indeholder avancerede features og nye tilføjelser, som vores mere end 30.000 brugere og forhandlere verden over har været med til at udvikle. Eksempelvis transparent email-kryptering, SSL VPN, active/active clustering og sikkerhedsløsninger for den store mængde af ukontrolleret trafik fra eksempelvis fildeling og messaging,” siger adm. direktør hos Astaro, Jan Hichert.
Astaro Security Gateway integrerer et komplet sæt af sikkerhedsteknologier med de bedste løsninger fra både open source og kommerciel software. Pakken dækker alle tænkelige behov for sikkerhed: anti-spam, anti-phishing, dual virus beskyttelse af email, transparent kryptering, web-filtrering, anti-virus for Web, anti-spyware og IM & P2P control. Dertil kommer firewall, remote access & VPN samt intrusion protection.

Transparant email-kryptering
Astaros nye, centrale email-kryptering tilbyder komplet transparens for brugerne. Baseret på S/MIME- og OpenPGP-standarder kan Astaro version 7 håndtere definerede brugergrupper, som automatisk får krypteret og signeret deres emails. Indkommende mails bliver automatisk dekrypteret, og udgående, krypterede mails stiller ingen krav til modtagerens email-klient. UTM sikrer, at både ind- og udgående emails bliver verificeret og forwarded gennem virus- og indholdsscannere, inden de bliver åbnet.

Sikker fjernadgang med SSL VPN
En anden nyhed i version 7 er SSL VPN gennem eksisterende remote access protokoller som IPSec, L2TP over IPSec og PPTP tunneling. Astaro Gateway er den UTM-appliance på markedet med flest VPN og remote access-løsninger.

Skalering med clusters
For virksomheder med større netværk har Astaro udviklet en unik active/active clustering løsning, der tillader load distribution af helt op til 10 Astaro Security Gateways. Dette betyder, at man ikke vil være nødt til at installere andre load balancers. Den patenterede clusterteknologi forøger både hastighed og pålidelighed på netværkstrafikken.

Astaro Security Gateway version 7 er frigivet og kan downloades nu fra www.astaro.com. Astaro Security Gateway version 7 vil naturligvis også være inkluderet i samtlige Astaros hardware appliances.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Jens Nielsen
Liga
Fælledvej 16, D
DK-2200 København N
Tel +45 3536 9505
Mobil +45 26 20 95 06
Email: jens@liga.dk
Web: http://www.liga.dk

Om Astaro
Astaro udvikler komplette sikkerhedsløsninger, herunder Astaro Security Gateway software og Astaro Security Gateway-serierne. Alle Astaro-produkter tilbyder ni kritiske sikkerhedsapplikationer, fordelt på tre kategorier: web-sikkerhed, netværkssikkerhed og emailsikkerhed – alle fuldt integreret i én platform. Virksomheden har hovedkvarter i Burlington, USA, og Karlsruhe i Tyskland. Astaros software har vundet talrige priser og beskytter over 30.000 netværk i 60 lande. Astaros produkter distribueres globalt af 350 partnere, som tilbyder lokal support og service.