Bioteknologi siden oldtiden


Bioteknologi forbindes af de fleste mennesker med højteknologiske forskningsmiljøer og hvide kitler. Men bioteknologi har bidraget med mange nyskabelser, som anvendes hver eneste dag i private hjem og erhvervslivet. Faktisk har mennesker siden oldtiden udnyttet egenskaber i bakterier og arbejdet med krydsning af både planter og dyr.
Der er bioteknologi i køleskabet, medicinskabet og brødkurven. –Og anvendelsesmulighederne vokser med svimlende hastighed.
Bioteknologi er udnyttelse af biologiske systemer til forskning, analyse og produktion. Startskuddet til den moderne bioteknologi sættes normalt til opdagelsen af penicillin for over 50 år siden, og nu spiller bioteknologi stadigt en større og større rolle. Eksemplerne på udnyttelser spænder lige fra medicinsk forskning i sukkersyge eller reagensglasbefrugtning over fødevarefremstilling af ost eller vin til brug af bioteknologiske produktionsmetoder til at lave enzymer til vaskemidler eller brændstof ud fra plantemateriale.

10.000 år gammel teknik
Men kombinationen af biologi og menneskelig opfindsomhed er meget gammel. Der er tegn på, at allerede for 10.000 år siden begyndte folkeslag omkring Middelhavet at indsamle og krydse forskellige frøsorter for at opnå bedre afgrøder. Samme metode blev brugt til at skabe stærkere kvægracer og senere hen andre husdyrarter. I flere tilfælde er man nået til grænserne for hvor langt man kan drive krydsning. I tusinder af år har man udvalgt de køer, der gav mest mælk. Denne udvælgelse kan man ikke længere foretage uden samtidig at øge risikoen for yverbetændelse, hvilket betyder lavere ydelse. Stort set alle de husdyr, vi omgiver os med i dag, er resultat af denne meget lange forædling, som har skabt for eksempel puddelhunde ud af ulve og hyæner, og kornsorter af vildt græs.

Udviklingen tager fart
Med genteknologien og arvelighedslæren i værktøjskassen kan disse processer beskrives og systematiseres. I stedet for at bruge mange år og generationer på at skabe en majssort med bestemte egenskaber via krydsning kan man nu designe denne sort i et laboratorium. Gensplejsede mikroorganismer anvendes i dag til at fremstille en lang række lægemidler som insulin, antibiotika, væksthormoner, vacciner m.m. og enzymer til industriel brug så som osteløbe, bageenzymer, aktivstoffer i vaskepulver og meget andet.
Af de seneste produkter på det danske marked kan blandt andet nævnes opbevaring af nyfødte børns navlestrengsblod i håb om, at de stamceller, der befinder sig i blodet, vil kunne benyttes i forbindelse med behandling af en fremtidig sygdom.

Sundhed og industri leder udviklingen
Andetsteds her i avisen skriver vi om sammensmeltningen mellem IT og bioteknologi, der indtil videre har givet opsigtsvækkende resultater i fremstillingen af fladskærme. Sandsynligvis er der allerede biologisk materiale i skærmen på din mobiltelefon.

Mens udviklingen går stærkt inden for sundhedsbranchen og i industrien, er fødevarebranchen næsten gået i stå. Det er i øjeblikket næsten umuligt at opdrive genmodificerede fødevarer i danske butikker, hvilket skyldes en bred folkelig modstand. Skepsisen har også ført til et fælles europæisk stop for godkendelser af nye gensplejsede fødevarer.
Ikke desto mindre består stort set alle vores fødevarer af biologisk materiale som menneskelig teknik gennem årtusinder har modificeret til noget ganske andet end de oprindelige arter.

Fakta:

Bioteknologi tidslinie:

• 8000 f. Kr. Indsamling og krydsning af planter og husdyr
• 6000 f. Kr. Brug af gærceller til bagning af brød, ølbrygning og vingæring
• 4000 f. Kr. Kineserne bruger bakterier til at producere yoghurt og ost
• 1500 Europæere indsamler planter fra hele verden og eksperimenterer med krydsformering
• 1675 Mikroorganismer bliver opdaget med de første mikroskoper
• 1856 Den australske munk Gregor Mendel opdager arvelighedslæren og bliver faderen til moderne genetik
• 1919 Ordet ”bioteknologi” bruges første gang af Karl Ereky, en ungarsk ingeniør
• 1953 James D. Watson og Franchis Crick beskriver DNAs opbygning
• 1975 Metode til at producere monoklonale antistoffer udvikles. Benyttes i blandt andet i behandling af kræf og kroniske sygdomme.
• 1980 Moderne biotech får sit gennembrud med gensplejsning, hvor man laver en kunstig DNA-sammensætning
• 1994 De amerikanske myndigheder godkender de første genmodificerede fødevarer til mennesker.
• 1999 Gensplejsede fødevarer kommer på hylderne i Danmark
• 2000 Kortlægning af de humane gener færdiggøres
• 2005 Gensplejsning udføres som led i undervisningen på flere danske gymnasier.