Briller mod søvnproblemer vinterdepression og jetlag


Jetlag, vinterdepression, ulemper ved natarbejde og søvnproblemer kan effektivt afhjælpes med ny teknologi. Briller, der filtrerer det blå lys fra og dermed regulerer kroppens døgnrytme, har vist sig særdeles effektive, og de er netop kommet på markedet, så alle kan drage fordel af teknologien. Søvnbrillerne kan hjælpe tusindvis af mennesker med søvnproblemer og spare samfundet for millioner i sundhedsudgifter.

Det blå lys i lysspektret hæmmer produktionen af søvnhormonet melatonin, og kan være årsagen til en stribe døgnrytme-relaterede lidelser. Søvnproblemer, jetlag, vinterdepression og helbredsproblemer i forbindelse med skæve døgnrytmer kan sættes i direkte forbindelse med kroppens indre ur og melatonin-produktionen. Amerikanske forskere opdagede i 2002, at det er det blå lys, der hæmmer produktionen af melatonin. En lang række undersøgelser har siden dokumenteret effekten af blåt lys, og nu er løsningen kommet i form af et sæt briller, som helt eliminerer blåt lys. Dermed snydes hjernen til at tro, at det er nat og melatonin produceres i hjernen, som om man sov, selvom man rent faktisk er vågen.

Vi er bygget til 12 timers mørke og 12 timers lys
“Menneskets døgnrytme fungerer oprindeligt i en naturlig rytme, der består af 12 timers lys og tilsvarende 12 timers mørke. Når rytmen brydes, eksempelvis af lysforurening fra kunstig lys, tv og computere, så kan kroppen ikke producere nok melatonin. Det kan ødelægge søvnrytmen, men i høj grad også helbredet,” siger Henrik Sørensen, direktør i virksomheden MelaMedic, der udvikler og forhandler briller, som fjerner det melatoninhæmmende blå lys.Melamedic søvnbriller

Melatonin stimulerer søvnen og søvnkvaliteten og påvirker eksempelvis i høj grad immunforsvaret og bidrager til genopbygningen af kroppens celler, men hvor kroppen har behov for 10-12 timers mørke i døgnet, så er normen for det moderne menneske ca. 6-8 timer.

Løsningen på en folkesygdom
MelaMedics briller er godkendt og registreret af Lægemiddelstyrelsen, og testes løbende af Forskningscenter Risø.
“Vi har mange positive tilbagemeldinger fra danske brugere. Nogle falder ligefrem i søvn med brillerne på, og alle kan mærke trætheden trænge sig på efter en times brug. Teknologien har et meget stort potentiale, fordi søvnproblemer er blevet en folkesygdom. Ikke blot for den enkelte kan brillerne betyde et bedre liv, men også samfundsøkonomisk er her meget at hente. Der er mange millioner at spare ved at bruge briller istedet for at medicinere med kunstigt melatonin og sovepiller, – for slet ikke at tale om fordelene ved reduceret sygefravær,” fortæller Henrik Sørensen.

MelaMedic udvider markedet af søvnbriller til hele Europa
MelaMedic har stor succes med brillerne, der indtil videre kun har været solgt over internettet i Danmark, Norge og Sverige. For tiden er man ved at opbygge et forhandlernet i Danmark. I løbet af de næste par år vil virksomheden udbrede teknologien til de største europæiske markeder.
“Vi har en stor oplysningsopgave foran os. Mange er skeptiske, fordi det er en ny behandlingsform, og derfor gør vi meget ud af at præsentere produktets forskningsmæssige baggrund og den korrekte brug,” siger Henrik Sørensen.

Ligner normale briller
Søvnbrillerne er opbygget præcist som solbriller. Men i stedet for kun at filtrere UV lys fra, så filtrerer søvnbriller også det blå lys fra. Søvnbrillerne kan benyttes 1-2 timer i forlængelse af søvnen, og man kan sagtens samtidig læse eller se fjernsyn. Der er også modeller af søvnbriller, som kan benyttes i kombination med normale korrektionsbriller.
Læs mere på www.melamedic.com – her findes også en Jetlag Guide, hvor man gratis kan udregne, hvordan man skal benytte søvnbriller for at justere sin døgnrytme optimalt til en ny tidszone.

For yderligere information kontakt venligst:
MelaMedic
Henrik Sørensen
Topmejsevej 3
8800 Viborg
Mail: info@melamedic.com
Telefon: 2195 3322