Kontakt mail mig! freelancejournalist English

Freelancejournalist Hans Henrik Lichtenberg

Freelancejournalistik, tekster, pressemeddelelser og kommunikation

“Cat-Link V” verdens hurtigste skib over Atlanten

Den danske færge “Cat-Link V” slog i går den hidtidige hastighedsrekord over Atlanten på den 2.709 sømil lange sejlads fra New York til Southampton.
Undervejs blev færgen af de canadiske myndigheder bedt om hjælp til at finde et nedstyrtet fly. Kaptajn Claus Lambek Kristensen vendte skuden og afbrød rekordforsøget i to timer og ti minutter.
Der var dog ingen overlevende, og besætningen kunne derefter genoptage rekordforsøget. De to timer og ti minutter er blevet modregnet i den officielle rekord, som blev 2 dage, 17 timer og 59 minutter.Atlanten sejlads rekord

Under tre døgn over Atlanten
Ud over at være det hurtigste skib over Atlanten slog “Cat-Link V” også to andre rekorder: Længst sejlede distance i løbet af 24 timer – og det første skib, der sejlede over Atlanten på mindre end tre døgn.
“Cat-Link V” forlod New York den 16. juli og passerede klokken 22:55 dansk tid startlinien ved Nantucket Boy _ og kom i mål i går klokken 04:20 med en gennemsnitshastighed på 41,2 knob _ godt 76 km i timen.
I Southampton kontrollerede to repræsentanter for The Hales Trophy skibets logbog. Bestyrelsens advokat, David Marsh fra advokatfirmaet Needham og Grant i London, siger: “Det er en tradition, at rekordsætteren i første havn straks må sætte et blåt banner fra skibets mast. Et banner, der ifølge traditionerne skal være en britisk fod langt for hver knob, rekordsætterens skib har sejlet under rejsen.” Hædersbanneret, The Blue Riband of the Atlantic, ledsages af The Hales Trophy – en tyve kilo tung meterhøj forgyldt sølvfigur.
Nu sejles “Cat-Link V” til Århus, hvor færgen skal klargøres til indsættelse på ruten Århus-Kalundborg.

Konkurrencen om “Atlanterhavets Blå Bånd” går tilbage til 1838.

Mere om dette emne:

  1. Dansk it-virksomhed bag hurtigste datawarehouse
  2. Verdens kraftigste forhængsstang
  3. Verdens første IP telefoni fra mobiltelefon
  4. Verdens stærkeste stang til bad og forhæng
  5. Verdens største reklame community runder 35.000 brugere
  6. Klima- og Miljøprojekt viser vejen til verdens grønneste hovedstad
  7. Connect Denmark Nyhedsbreve
  8. Fortsat togforsinkelser
  9. LEC udvider for 30 mio.
  10. Rytmer uden grænser
  11. Erhvervspark i Århus fuldt udbygget
  12. Rynkerne reduceres på syv minutter
  13. Factoring: Ny online guide til factoring
  14. Slagteri indfører nødplan
  15. Tekster til website om fertilitet

»

Your comment

You must be logged in to post a comment.