Danmark halter bagefter

Der er i dag ingen gensplejsede planter på markedet. En frivillig aftale mellem industrien, landbruget og regeringen sikrer, at der heller ikke kommer genmodificerede planter ud i fri handel i 1999.

Den danske gensplejsningsindustri halter efter de store multinationale selskaber, når det gælder udviklingen af nye planter. Den vedholdende debat og kritik bliver taget til efterretning, siger branchen. På den anden side handler det om at følge med, hvis ikke giganterne i udlandet skal løbe med gevinsten. En mindre dansk andelsvirksomhed har taget kampen op og investerer omkring 50 mio. kr. om året i forskning uden at have nogen sikkerhed for, at pengene kommer hjem igen.
Risikoen er, at en af giganterne på markedet finder på at forske i græssorter og sætter hele deres milliard-maskineri ind på at blive førende på feltet.

Græsfrø
Direktøren for græsfrøfirmaet DLF-Trifolium i Roskilde, Aksel Nissen, er alligevel positiv: “Vi har en niche inden for gensplejsning af græssorter. Rettighederne til de sorter, vi har fremstillet, tilhører os. Det gør, at vi kan være sikre på, at de store selskaber ikke får adgang til netop vores sorter, som vi er kommet langt med. Vores mål er dog at finde en aftale med en af de store i branchen, og det vil være svært for dem at komme uden om os, hvis de vil forske i græs,” siger Aksel Nissen og nævner Monsanto, Novartis og Zeneca som mulige samarbejdspartnere. DLF har i øjeblikket en løbende dialog med firmaerne.
“Vi vil, uanset hvilken samarbejdspartner vi finder, sikre os, at vi er så selvstændige som muligt. Vi er ikke til salg, og vi tager ikke investorer ind.”
Forsket i 10 år
Udsigterne til indtægt på salg af gensplejsede græsfrø ligger ret langt ude i fremtiden. Endnu er ingen gensplejset plante fra DLF i handelen. Virksomheden har forsket intensivt i mere end 10 år, og regner med at stå med en færdig plante om fire år. Dernæst skal planten godkendes, og ingen kender kriterierne til den tid.
“Vores forskning er ikke motiveret af markedet. Det vil være en for usikker investering. På den anden side er græs vores produkt, og vi vil være sikre på, at vi er på forkant med udviklingen i den branche,” siger Aksel Nissen.
DLF-Trifolium satser på de “grønne” sider af gensplejsning. Det drejer sig om at mindske brugen af sprøjtemidler ved hjælp af nye græssorter, der kan erstatte gamle sorter, som er mere følsomme overfor angreb af skadedyr og sygdomme. Det skyldes både, at virksomheden ser de største muligheder her, og at det vil være acceptabelt blandt forbrugerne, lyder det.

Afviser risiko
Diskussionen om, hvorvidt der er risici ved den gensplejsning, DLF forsker i, skyldes udelukkende, at folk ikke ved, hvad det handler om, mener direktøren.
Han afviser, at der er en risiko ved de produkter, som bliver fremstillet i laboratorierne.
“Vores forskning drejer sig primært om, at fremstille en græssort, der ikke sætter frø. Det betyder, at generne ikke kan spredes. Jeg tror, at fremtiden for genteknologien i landbruget bliver, at den vil gå hånd i hånd med økologien.” Om modstanderne af genteknologien siger Aksel Nissen: “Vi forsøger at være med i debatten, men det er svært for ofte er holdningerne låst fast på forhånd. På den anden side er det også svært at debatere, når vi har økonomiske interesser i det, og derfor har DLF lagt den politiske del af arbejdet over til Landbrugsraadet. Vi overlader til myndighederne at vurdere risikoen ved vore produkter, og de har ikke haft indvendinger.”

Tilladelse
Kun en lille håndfuld danske virksomheder benytter sig af genteknologi. De, som har fået tilladelse til udsætning på danske marker, er: Maribo Seed, Danisco, Grindsted products, DLF-Trifolium, Landbrugets Kartoffelfond, Hoechst Schering og AgrEvo A/S. Virksomhederne har kun fået lov til at sætte planter på specielt afmærkede marker, og planterne skal destrueres efter høst.
Tilsammen står virksomhederne for 34 udsætninger i år. Flere har fået tilladelse til at eksperimentere i laboratorier, men har aldrig brugt deres tilladelse.
Der er i dag ingen gensplejsede planter på markedet, og en frivillig aftale mellem industrien, landbruget og regeringen sikrer, at der heller ikke kommer genmodificerede planter ud i fri handel i 1999.
Branchen siger selv, at der ikke ville være kommet produkter på markedet, selvom det var tilladt, fordi ingen planter er så langt fremme udviklingen.
Ifølge EU-direktiver er det ikke muligt, at et enkelt land forbyder gensplejsede organismer, men en frivillig aftale er der ikke noget i vejen for.