Dansk informationssystem hitter i udlandet

Home / Pressemeddelelser / Dansk informationssystem hitter i udlandet

Til lufthavne, hoteller, konferencecentre og virksomhedsdomiciler. Små computere og dynamiske informationstavler gør sammen med intelligent brug af databaser og eksklusivt design et nyt dansk info-system til en succes i ind- og udland.

Med udgangspunkt i det åbne og gratis operativsystem, LINUX, har Novicom A/S udviklet et interaktivt informations- og bookingsystem til virksomheder, konferencecentre, uddannelsessteder, virksomhedsdomiciler og lignende, hvor gæster og besøgende skal guides frem til bestemmelsesstedet.

Systemet er nok mest kendt fra lufthavnen i Kastrup samt de danske S-togsstationer, men Novicom A/S har også leveret informationssystemer til mange andre kunder i Danmark og Sverige. Eksempelvis kan nævnes Ericsson, Telia, Hilton, PBS og KMD. Desuden er der netop indgået kontrakt om levering af systemer til Radisson SAS kæden, hvor det første system skal installeres i i Köln.

“Interessen i udlandet har været overvældende. Vi deltog på en messe i Tyskland i spetember måned, og har siden da fået forespørgsler fra stort set alle europæiske lande. Flere større hotelkæder er interesseret i vores løsning, og vi regner med at kunne skrive de første kontrakter under, så snart vi har besluttet os for de rigtige internationale samarbejdspartnere indenfor service og support,” siger direktør i Novicom A/S, Jonas Bohn.

Systemet er et interaktivt informations- og bookingsystem, der automatisk opdaterer elektroniske skærme (TV-skærme, fladskærme, plasmaskærme eller storskærme), som er opstillet forskellige steder i en organisation. Skærmene opdateres automatisk med information om eksempelvis mødelokale, virksomhedens logo eller hurtigste vej frem. Skærmene kan også benyttes til vekslende reklamer, generel information og nød-information.

Et samarbdejde med Dagbladet Børsen gør det muligt at mikse informationerne om dagens lokale begivendheder og mødeaktivitet med eksempelvis de 5 seneste finansnyheder.

På en central server på Internettet ligger de grundlæggende informationer, som de enkelte terminaler skal vise. Medarbejderne kan logge ind fra en hvilken som helst PC og ændre i terminalernes oplysninger. På elektroniske skærme i organisationen vises en oversigt over bygningen med henvisning til den nærmeste vej til lokalet, hotelværelset eller gateway´en.

Erfaringen med systemet er, at det gør receptionen mere effektiv, idet receptionisterne kan bruge tiden på det vigtige, nemlig at svare på relevante spørgsmål fra gæsterne i stedet for at vise vej til lokalerne. Desuden er systemet kendetegnet ved at:
• Være Let at bruge, og let at administrere
• Have lave driftsomkostninger
• Give Høj signalværdi
• Simpelt at integrere til eksisterende IT struktur, booking-databaser mv.

Udover at tilbyde færdige egne løsninger har Novicom A/S indgået samarbejder med Dansign A/S, der har stået for skiltning i en lang række styrelser, ministerier og større virksomheder i Danmark.

Yderligere oplysninger om CosmoSign:
Novicom A/S
Direktør Jonas Bohn
Gl. Køge Landevej 117
DK-2500 Valby
Telefon36 17 35 70
Fax36 45 35 70
www.novicom.dk