Dansk it-virksomhed bag hurtigste datawarehouse

Home / Pressemeddelelser / Dansk it-virksomhed bag hurtigste datawarehouse

Overblik over virksomhedens data, også kaldet datawarehousing, er blevet en kerneforretning for danske Clámon. Sammen med den amerikanske databaseudbyder InterSystems og spanske Sunset Technologies har Clamón udviklet et produkt, der slår alt inden for datawarehouse/Business Intelligence.

Ikke alene kan det nye samarbejde mellem Danmark, Spanien og USA levere den hurtigste løsning til datawarehouse/Business Intelligence, Omium. Alle de moduler, som man tidligere skulle hente fra en række producenter og leverandører, er nu integreret i ét samlet datawarehouse produkt. Omnium omfatter funktioner til Extract, Transform og Load, Datamodelopbygning, Forespørgsler, Rapportering og avanceret OLAP i eet produkt. Omnium er fuldt WEB-baseret og alle dele af produktet fungerer fra det samme interface med usædvanlig høj hastighed – blandt andet takket være den objektorienterede tilgang til data, der leveres af InterSystems Caché database.
”Vi har at gøre med et ledelsesværktøj, som over hele verden vinder indpas.
Med datawarehouseprogrammerne i Omium kan man holde styr på den viden, virksomheden hober op på servere og harddiske, og alle kan på overskuelig måde få adgang til data. Vi er nu glade for at kunne tilbyde vores kunder et samlet og komplet system, som kun skal serviceres et sted fra,” siger direktør og ejer af Clámon.

Henrik Steen Madsen, der er ansvarlig for Intersystems Scandinavia, er tilfreds med samarbejdet:
Omnium er et ekstremt hurtigt Data Warehouse. Ikke kun i drift, men også at implementere. Typisk tager det fra en måned for en organisation at få implementeret Omnium. Desuden er prisen meget konkurrencedygtig. Det skyldes dels, Clámon’s høje kompetencer og dels at Omnium er bygget ud fra en filosofi om at gøre tingene så enkle som mulig” siger han. ”Vi ser spændt frem til lanceringen på det danske marked fordi vi planlægger at produktet lanceres i hele Skandinavien”, slutter Henrik.

Verdensmarkedet for datawarehousing er ifølge analyseinstituttet Survey.com Inc. i 2003 vokset til næsten 150 mia. dollars. Det skyldes blandt andet, at stadigt større mængder data kan knuses, og at store virksomheder får øjnene op for, at datawarehousing kan øge medarbejdernes effektivitet. GartnerGroup indikerer i øvrigt at markedet vokser med ikke mindre end 20 pct. om året.

Clámon løser opgaver for blandt andre: Dagrofa og Alm. Brand, m.fl. Det nye produkt, Omnium lanceres på en række seminarer, som starter d. 30/11 i København.

Læs evt. mere om Omnium på www.sunset-technologies.com