Danske slagterier anklages for misbrug af EU-ordninger


En række danske slagteriers påståede misbrug af EU-støtteordninger kommer sandsynligvis til at koste den danske stat 27 mio. Fødevareministeret står på anklagebænken i sagen, der bliver afgjort i morgen.
“En stribe danske slagterier har drænet EU-kassen for 27 mio. ved at have spekuleret i EU’s støtteordninger. Ved at aftale priser indbyrdes og udbyde mere kød til salg end de reelt havde, har slagterierne gennem flere år kunne bestemme markedsvilkårerne, og dermed hvordan EU-tilskud blev uddelt. Det hele er desuden foregået med Fødevareministeriets velsignelse.” Sådan lyder anklagen fra EU-Kommissionen og EU-Domstolens generaladvokat i sagen, der domfældes i morgen.
Slagteriernes og de danske myndigheders praksis har ført til en underminering af EU’s intervensionsordning, som er det tilskud, slagterierne har fået, når markedspriserne var kritisk lave.
Det danske EU-direktoratet har ifølge EU-Domstolens generaladvokat godkendt alle slagteriernes mængder og priser på oksekød på trods af, at man har vidst, at mange tilbud på samme vareparti kom fra det samme slagteri, og at det er ulovligt.
Ved en bestemt EU-licitation på interventionskød kom der sytten bud fra forskellige danske slagterier. Ved at sammenholde navne, adresser, telefax og telexnumre kunne det ses, at budene stammede fra kun syv slagterier. På flere af slagteriernes fakturaer fremgik det desuden, at betalingen skulle ske til et andet slagteri. EU-direktoratet har derfor kendt til spekulationen, siger generaladvokat Siegbert Alber.

“Ikke aftalt spil”
Sagen er nu havnet i EU-domstolen, men det er Danmark selv, der har anlagt sag. Kommissionen krævede nemlig pengene tilbage, men EU-direktoratet nægtede og stævnede Kommissionen. Nu peger meget på, at Danmark taber sagen og skal betale de 27 mio. kr. tilbage.
Siegbert Alber fastslog i sit forslag til domsafsigelse i foråret 1998: “Den kompetente danske myndigheds adfærd har ikke været i overensstemmelse med fællesskabsreglerne og har ført til forskelsbehandling af de slagterier, som har overholdt reglerne.
Interventionsordningen ville ikke have noget formål, såfremt den uden videre kunne omgås gennem anvendelse af stråmænd.” Direktør i Fødevareministeriets EU-direktoratet, Peter Baumann, mener, at der blot er tale om en banal sag om tolkning af et EU-direktiv, men han er enig i, at det er ulovligt, at samme virksomhed kommer med flere bud på samme mængde kød: “Hvis et slagteri har udbudt et parti kød til salg og oplyst, at interventionsprisen skal sendes til et andet slagteri, så er det vel fordi, slagterierne skylder hinanden penge. Der kan også være sket det, at to slagterier indenfor samme koncern har givet hvert deres bud, og det mener vi ikke, der er noget galt i. Der har ikke været aftalt spil,” siger han.
De EU-forordninger om oksekød, som Peter Baumanns direktorat skal varetage, peger på noget andet: Artikel 11, stk 3 lyder: “Den enkelte bydende kan kun indgive et bud pr. katagori og licitation.
Hver medlemsstat sikrer sig (for Danmarks vekommende gennem EU-direktoratet), at de pågældende er indbyrdes uafhængige, hvad angår ledelse, personale og drift.” Direktør i Kødbranchens Fællesråd, Hans Thomsen, siger til Jyllands-Posten, at der blev udsendt vejledninger til slagterierne fra EU-direktoratet om, hvordan reglerne skulle tolkes: “Slagterierne har kun gjort, hvad der blev anbefalet af Fødevareministeriet, derfor er det her udelukkende en sag mellem EU-kommissionen og ministeriet.” Han medgiver dog, at hvis slagterierne har indgivet flere bud, så er der tale om ulovlige karteller, “Og det er sket,” siger han.

De ti bud
EU-direktoratet godkendte således i 1992, at virksomheden Dane Beef kom med ti bud på den samme licitation. Priserne var de samme eller med små forskelle. Budene kom fra otte forskellige personer otte forskellige steder i landet, men kødet var det samme. Alle budene var dateret “Bjerringbro d. 22. september 1992.” Dane Beef havde dengang hovedsæde i Bjerringbro, og den sikkerhed, der skulle indbetales ved en licitation, kom i alle tilfælde fra Dane Beef.
Slagteriet Quality OX i Holstebro er blevet afsløret i en næsten identisk sag. Fødevareministeriet havde iøvrigt også offentliggjort de enkelte bud i licitationer på trods af et krav om fortrolighed. Det betød, at de enkelte bydende kunne se, hvad de andre slagterier bød og indrette sig derefter.

Kogalskab og Golfkrig
Indtil 1989 kørte interventionsordningen helt automatisk. Når priserne faldt til under en vis tærskel, iværksatte EU interventionsopkøb. I 1990-1992 blev oksekødsmarkedet imidlertid ramt af en voldsom krise. Priserne faldt, og kogalskab, murens fald og Golfkrigen betød, at interventionsordningen blev presset til det yderste. Mere end en mio. ton blev opkøbt til overskudslagrene. Det var dobbelt så meget som før krisen, og der var ikke længere penge til at fortsætte opkøbene.
Mængderne, der blev opkøbt, oversteg i mange tilfælde, hvad der var nødvendigt for at stabilisere markedet, og nogle slagterier begyndte at spekulere i, at udbyde større og større mængder til intervention. Udgifterne til opbevarelse alene beløb sig 150 mio. kr. årligt.
Det blev derfor vedtaget, at slagterierne skulle stille en betydelig garanti for deres bud i hver runde interventionsopkøb i tilfælde af, at deres bud ikke holdt stik. Det skulle mindske antallet af useriøse bud, men slagterierne opdagede her, at de kunne mindske risikoen for at miste deres garanti for svigagtige bud ved at indgive flere på bud på samme mængde kød. Hvis bare EU købte et af deres bud, så var der stadig penge nok til at dækkke underskuddet fra de andre mistede garantier. Myndighederne i flere andre EU-lande har skriftligt indrømmet, at det faktisk har været tilfældet der.

Torsdag kl. 9:30
Det blev i 1991 afsløret af Kommissionen, at danske slagterier samarbejdede og bød for hinanden. Det blev fuldt ud accepteret af de danske myndigheder, som mente, at hvis buddene kom fra forskellige juridiske personer, så var det i orden. Denne praksis mistænkes af Kommissionen for at være et forsøg fra Danmarks side på at give egne virksomheder fordele, men det har ødelagt hensigten med støtten. Kommissionen skrev i sit indlæg til retsmøderapporten, da sagen blev taget op af EU-Domstolen i foråret 1996: “For at fastsætte priser og mængder, der kan accepteres, er det nødvendigt for Kommissionen at have et korrekt billede af markedssituationen, ellers virker systemet ikke. Danske slagterier indgav flere bud, og det viste sig at være for at mindske eller fjerne virkningerne af sikkerhedstillelsen, som var indført for at bekæmpe bevidst for højt satte bud. Det vil være fuldstændigt meningsløst, hvis alle kunne byde så mange gange, de havde lyst.
Frankrig, Irland, Tyskland og Italien har fulgt samme procedure som de danske slagterier og Fødevareministeriet. Deres sager bliver ligeledes afgjort ved EU-domstolen i Luxembourg i morgen klokken 9:30.

Uddød ordning
EU’s interventionssystem blev skrottet i 1993, fordi det ikke kunne bruges som redskab til at regulere markedet. Det blev taget op igen efter BSE, hvor efterspørgslen igen faldt drastisk. I 1996 lagde EU 415.000 tons oksekød på lager. I 1998 har EU kun lagt 15 tons på lager. Sidste gang, der blev interveneret i Danmark, var i efteråret 1997. Interventionsordningen bliver stort set ikke brugt mere.