DeloitteASP – lager og regnskab i én løsning

DC-Tronic International i Silkeborg handler med projektorer til både private og virksomheder. Der er travlt for de tre faste medarbejdere og de ca. 10 løstansatte, som siden 1994 har arbejdet i projektorbranchen, der boomer i disse år.

Adm. direktør Dan L. Christiansen fik i september 2003 gennem sin revisor i Silkeborg kendskab til DeloitteASP. DC-Tronic International er i en vækstfase, hvor en række udenlandske markeder er ved at blive penetreret. Det stiller krav til logistik og styring af lager og økonomi.
”Vi havde længe ledt efter et system, der kunne håndtere både vores lager, økonomi og fakturaer, og da vores revisor fortalte om DeloitteASP, slog jeg til,” siger Dan L. Christiansen.

Implementering på en uge
Han fik tilsendt et password pr. email, så han kunne prøve systemet med det samme fra sin egen computer. –Og Dan L. Christiansen var overbevist på stedet.
”Når man vælger et nyt system, så kan man lige så godt gå 100 pct. ind for det. En uge efter havde vi installeret systemet på tre lokationer, og det har kørt uden problemer lige siden. Der er faktisk ikke noget at påpege, for det løser de opgaver, det skal,” fortæller Dan L. Christiansen, der er meget tilfreds med løsningen.

Sparer tid
Det som overbeviste Dan L. Christiansen var blandt andet lagerstyringsmodulet, som de ansatte løbende kan konsultere sig med. Det giver mulighed for hurtigere besvarelser af forespørgsler fra kunder og sikrer, at der aldrig bliver solgt varer, som ikke kan leveres.
”Det er fordelen ved at køre lagerstyring og fakturering på det samme system,” mener Dan L. Christiansen, der nu glæder sig over at kunne køre en meget ”stram” lagerstyring.
”DC-Tronic International havde ikke elektronisk lagerstyring før, så det har virkelig sparet os masser af tid.”

Nemt at bruge
Dan L. Christiansen modtog godt to timers undervisning hos Deloitte & Touche i systemets opbygning og brugerflade. Det var nok, og med den viden kunne han oplære de ansatte. Blandt andet var det DeloitteASPs windowsbaserede brugerflade, som på en nem og velkendt måde betød en hurtig implementering hos DC-Tronic International.
”Det er rimelig simpelt, vi glæder os til at udvide systemet med en direkte opkobling til banken. E-handel kan måske komme senere,” siger han.
DC-Tronic International har købt tre licenser til DeloitteASP.

Er du interesseret i at vide mere om DeloitteASP, er du velkommen til at
kontakte Jens Engbork på telefon 45 94 50 00 eller klikke ind på
www.deloitte.com/dk/deloitteasp.