Den store landbrugs-reform

Home / Jyllands-Posten / Den store landbrugs-reform

Interview: Franz Fischler
Reformen af EUs landbrugsstøtte er nødvendig, uanset om EU skal udvide samarbejdet med en række lande i Øst, fastslår EUs østrig- ske landbrugskommissær Franz Fischler over for Jyllands-Posten.

Han er stor som en okse.
Men den 53-årige østriger Franz Fischler har også brug for alle sine kræfter i øjeblikket. Som EU-kommissær bærer han ansvaret for den største økonomiske omlægning i europæisk landbrug nogen sinde. Omkring 300 mia. kr. – svarende til halvdelen af EUs budget – er i spil. Pengene, som gives i støtte til EUs landmænd, skal fordeles på en ny måde, som vil ændre ved priser og produktion – og gøre EU i stand til at optage nye medlemslande i Øst, uden at bunden bliver slået ud af kassen.

Uenighed blandt medlemslandene
Det er allerede et par år siden, at Franz Fischler lagde sit forslag til en landbrugsreform på bordet. Men de 15 medlemslande er stadig ikke enige om, hvordan det komplicerede spil skal slutte.
Faktisk er de uenige om det meste. Hvordan skal støtten skæres ned? Fra hvornår? Hvem skal betale? Hvordan skal de kompenseres? Der er masser af ubesvarede spørgsmål. Det eneste landene indtil videre er enige om er, at de skal være færdige med reformen inden udgangen af februar.
Jyllands-Posten har mødt Franz Fischler, inden landbrugsministrene fra alle lande i denne uge mødes i Bruxelles til de afsluttende forhandlinger.
Og på fredag samles EUs stats- og regeringschefer til et ekstraordinært møde i Petersberg ved Bonn for at gøre status over reformarbejdet.

Reformer nødvendige
Netop fordi landene står over for de afgørende forhandlinger, vil kommissæren ikke gå i detaljer. Det kan blot spolere mulighederne for at nå et resultat til tiden. Men han vil gerne forklare, hvorfor reformen er nødvendig.
“Først og fremmest skal vi have overproduktionen væk. Hvis vi ikke gør noget, så vil vi igen stå med overskudslagre og enorme udgifter til at holde lagrene ved lige,” siger Fischler og sætter sig tungt i læderstolen.
“Dernæst er vi nødt til at acceptere befolkningens ønsker om renere varer, miljø og bevarelse af landskaber,” fortsætter kommissæren.
Franz Fischler lægger dermed lidt afstand til det argument, man oftest hører i debatten: Reformen er nødvendig af hensyn til udvidelsen mod Øst.
“Uanset hvad der sker i forhandlingerne med ansøgerlandene, er det nødvendigt, at vi gør noget nu. Baggrunden for reformen skal findes internt i EU.
Men det er naturligvis i ansøgerlandenes interesse, at de snarest får at vide, hvilket grundlag de kan blive optaget på. I øjeblikket er det svært at forhandle udvidelse, fordi ansøgerlandene ikke ved, hvad de får.”

Overordnet formål: priserne skal ned
Den omfattende reform har været varslet i flere år. Overordnet er formålet at få priserne på europæiske landbrugsprodukter bragt ned, så de kan konkurrere på verdensmarkedet. Derfor er det også nødvendigt at begrænse produktionen. Det vil EU gøre ved at skære i støtten til den enkelte landmand. Til gengæld kan han regne med at blive kompenseret økonomisk i form af en direkte indkomststøtte.
Kommissionen har foreslået, at reformen skal føre til et prisfald på 20 procent på korn, 30 procent på oksekød og 10 procent på mælk. De tal har landbrugets organisationer regnet grundigt igennem. De frygter, at konsekvenserne vil blive voldsomme. Prisfaldene vil blive så store, at de overtræder smertegrænsen for, hvad EUs landmænd kan klare.
Alligevel er landbrugskommissæren optimistisk. Han fastslår, at der ikke kan blive råd til yderligere støtte og holder sig iøvrigt til det overordnede.
“Landene ønsker en løsning, og de forhandler på det grundlag, som Kommissionen har fremlagt. De har været de vigtigste forudsætninger, og de er opfyldt,” påpeger Franz Fischler. “Dernæst er det vigtigt for Kommissioen, at planen ikke bliver dyrere end vores oprindelige forslag. Hvis landbrugsministrene i deres forhandlinger kommer frem til, at nogle poster skal være dyrere end vores forslag, så kræver vi, at de skal finde andre poster, hvor der kan spares tilsvarende. Vi kan ikke gå med til en dyrere løsning. Alt i alt vil reformen betyde lavere priser i butikkerne og færre udgifter for EU. Det vil betyde, at reformen holder inflationen nede og dermed hjælper med til at stabilisere den europæiske økonomi.”
Umiddelbart efter Kommissionen havde lagt sit forslag frem, lød der skarpe reaktioner fra flere EU-lande. Det hører med til det politiske spil, når store reformer skal gennemføres.

Alle indstillet på at gennemføre
Nu synes alle indstillet på at få gennemført reformen. Og i løbet af de seneste uger har enkelte lande præsenteret egne forslag til, hvordan støtten skal beskæres. Væsentligst er, at også Frankrig har spillet ud. Hidtil har franskmændene været stærke modstandere af at skære i støtten. Men nu har de også accepteret, at der må gøres noget.
Frankrig hører sammen med Spanien blandt de lande, der modtager mest i landbrugsstøtte. Og de frygter, at mange landbrug bukker under, hvis støtten bliver beskåret.
Franz Fischler medgiver, at nogle landmænd i EU bliver nødt til at lukke de kommende år. Men det bliver i et langt mindre omfang end i de foregående år, fremfører han.
Han peger i stedet på, at det ser sortere ud for landbefolkningen i de central- og østeuropæiske ansøgerlande.
“Det har en høj prioritet for os at undgå en social nedbrydning på landet. I Polen er der eksempelvis mere end to millioner gårde, og de er i gennemsnit seks hektar.

Undgå at folk flytter til byerne
Det er nødvendigt at strukturere om, men samtidig må vi undgå, at folk flytter til byerne og ender som arbejdsløse. Derfor må vi sørge for arbejde på landet. Hvis Polen er enig i støtte en sådan omstrukturering, så vil vi hjælpe dem.”
Generelt vil reformen være til fordel for landmændene, selv om der vil være færre at landmænd tilbage i løbet af en årrække. De vil – efter reformen er gennemført – have mulighed for at producere mere på større arealer, og til priser som kan konkurrere på verdensmarkedet.
“Det kan lyde som et paradoks, at der kommer mindre støtte – samtidig med, at landmændene kommer til at tjene mere. Men det hænger sammen med, at reformen justerer nogle af de ordninger, som begrænser produktionen.” Men kommissæren er dog overbevist om, at reformens vindere er EU-landenes forbrugere.

Omlægning af støtteordninger
“I første omgang vil omlægningen af støtteordningerne koste skatteyderne. Til gengæld bliver der kvitteret med langt lavere priser på fødevarer i butikkerne og en højere fødevarekvalitet,” forklarer han. I januar vedtog Kommissionen, at den fremtidige landbrugsstøtte skal gøres afhængig af, om den enkelte landmand lever op til en række miljøkrav, som landene selv fastsætter.
Reformen må dog ikke komme til at skævvride landbrugets muligheder for at tjene penge. Alligevel vil reformen kunne tilgodese enkelte landes specielle behov.

Danmark og miljøet
For Danmarks vedkommende betyder reformen, at vi kan gøre mere ved de elementer, som vi er specielt optaget af.
“Ordningerne kan udvides, så landmændene kan sikre sig yderligere indtægter, hvis de indgår frivillige aftaler om eksempelvis lavere forbrug af gødning og sprøjtemidler.
Den danske befolkning er meget interesseret i miljø-aspektet af reformen, og der bliver nu mulighed for at Danmark kan føre en selvstændig miljøpolitik i landbruget,” siger Franz Fischler.
Han mener iøvrigt ikke, at Danmark vil blive hårdt berørt af reformen.
“Danmark har et meget konkurrencedygtigt landbrug, og derfor vil I ikke blive hårdt ramt af reformen. De danske landmænd vil bestemt ikke blive reformens tabere,” forsikrer han og tilføjer: “På den anden side: Har I nogensinde set en landmand, der ikke beklager sig.”

BLÅ BOG – FRANZ FISCHLER

Født 23. september 1946 i en landbofamilie i Absam, Tyrol, Østrig.

Gift, fire børn.

Studier ved det agronomiske fakultet i Wien. I november 1978 dr.rer.nat.oec.

1979-1984 ansvarlig for bl.a. kultur og uddannelsesspørgsmål, fysisk planlægning og miljøspørgsmål i Landbrugskammeret for Tyrol.

1985-1989 kammeramtsdirektør for Landbrugskammeret for Tyrol.

1989-1994 forbundsminister for landbrug og skovbrug.

1990-1994 medlem af det østrigske forbundsparlaments førstekammer.

1994- EUs landbrugskommissær.