Kontakt mail mig! freelancejournalist English

Freelancejournalist Hans Henrik Lichtenberg

Freelancejournalistik, tekster, pressemeddelelser og kommunikation

Digital forvandling

Digitale forvaltning og e-government har for alvor fået sit gennembrud med introduktionen af de digitale signaturer som overbygninger på internetteknologier. Hvor begrebet e-government tidligere har virket fjernt og i den offentlige debat har koncentreret sig om fjerne afstemning over Internettet, så har det nu direkte betydning for tusinder af borgere. Rent teknologisk vil der ske besparelser, men udviklingen spås også at gå i retning af øget deltagelse og forståelse for den politiske beslutningsproces på alle planer.

Af journalist Hans Henrik H. de Lichtenberg, hh@ytr.dk
Det helt overordnede politiske mål med e-government er at frigøre ressourcer fra bureaukrati til service. Dette mål har en række positive afledte effekter for hele samfundet. Den enkelte eller virksomhed borger, der benytter de det offentliges digitale services, kan spare tid og penge og det samme kan de offentlige institutioner. Man taler om en win-win situation, hvis alt går vel.
Desuden vil en gennemgribende digitalisering af de offentlige instanser fremprovokere en standardisering af data og dataudveksling på tværs af institutionerne, hvilket igen er en besparelse på administrativt plan, -både fordi stillinger vil kunne spares væk, og fordi det generelt vil strømline forretningsgangen i det offentlige. Finansministeriets rådgivende udvalg om digital forvaltning påpeger netop også, at udbredelsen af digital forvaltning ikke blot er en teknisk udfordning, men i lige så høj grad er en organisatorisk proces.

Mentale barrierer
I de kommende års arbejde med at digitalisere den offentlige sektor er den største udfordring at få ledelse og medarbejdere i det offentlige overbevist om fordelene. Målet er nemlig ikke kun, at de digitale services skal stå ved siden af de eksisterende, – de skal ligefrem overflødiggøre skrankearbejdet og skære arbejdsgange helt væk. Hidtil har IT i den offentlige sektor kun beskæftiget sig med at understøtte de eksisterende arbejdsgange, men nu skal nye potentialer udnyttes. Det kræver nytænkning i det offentlige, og de kameler der skal sluges i den forbindelse kan meget vel vise sig at være den vanskeligste øvelse. Det rådgivende udvalg henviste sidste år til, at den største forhindring for udbredelsen af e-government i Danmark er enkelte offentligt ansattes usikkerhed overfor nye teknologier.

Befolkningen er parat
Det politiske og teknologiske grundlag for anvendelsen af digital forvaltning blev for alvor lagt i foråret 2001 med indførelsen af den digitale signatur. En signatur tilbydes nu af en lang række kommuner, men i de fleste tilfælde er nytten stærkt begrænset. På trods af at posthuse og kommuner landet over tilbyder at tegne signaturen, eller personcertificatet som det også kaldes, vil det det nok vise sig, at prisen på 125 kr., som de enkelte bruger skal betale, er alt for høj. Vanskeligheden ved at oprette en signatur overstiger langt dens praktiske anvendelighed. Det er klart, at der skal nås en kritisk masse af tilgængelige services, før den digitale signatur bliver så attraktiv, at den brede befolkning kan finde anvendelse for den. Det vil ikke ske automatisk, og netop derfor peges der på, at er det en offentlig opgave at koordinere udviklingen, så der kan skabes fælles standarder og en konsensus i offentlige institutioner om målet. Vigtigheden af, at der iværksættes en koordineret indsats for at nå den kritiske masse af anvendelsesmuligheder bør også ses i lyset af, at befolkningen overvejende er positivt indstillet overfor en digitaliseret forvaltning. Regeringens Netværksredegørelse fra 2000 viser, at 77 pct. af befolkningen er parat til at benytte digitaliserede services i større udstrækning.

Fælles standard
Til grund for udviklinger mod en digitaliseret offentlig sektor ligger naturligvis adgang til data. Det gælder både for de forskellige offentlige instanser, der vil komme til at samkøre databaser, og forbrugerne i form af virksomheder og privatpersoner, der som hovedregel skal have gratis adgang til egne data. Problemerne her handler både om teknik, jura og ledelse.
De juridiske aspekter tager udgangspunkt persondataloven, som evt. skal præciseres eller lempes på specifikke områder for at sikre en så smidig digitalisering som muligt.
De tekniske handler om, at der skal findes en fælles standard for dataudveksling. Det bliver sandsynligvis XML, som fint arbejder sammen med både data i ældre databaser og internetteknologier. Desuden har XML vist sig egnet ved lignende forvaltningsprojekter i Storbritannien. Dernæst skal der blandt offenlige institutioner identificeres såkaldte ”servicefælleskaber”, som sammen kan tilbyde en vifte af services til den enkelte borger eller virksomhed under samme brugergrænseflade, password og signatur. Disse fælleskaber skal senere kunne kobles på andre, så der efterhånden bliver opbygget et så massivt datagrundlag, at alle borgere og virksomheder kan have deres egen internetportal til offentlige services. Et eksempel på et allerede etableret servicefælleskab er MedCom, som er det interne informationsnetværk for sundhedsvæsenets forskellige institutioner. Mere end 60 pct. af al dataudveksling mellem disse institutioner foregår i dag gennem MedCom.

Nye samarbejdsfelter
Ligesom med MedCom vil kommuner, amter og stat blive inddraget i en proces om samarbejde på områder, som hidtil ikke har været koordinerede. Dette vanskeliggøres af, at det er de enkelte myndigheders ansvar, at visionerne bliver ført ud i livet. Et enkelt genstridigt eller inkompetent led vil kunne forhale udviklingen af den digitale forvaltning indenfor specifikke områder på ubestemt tid. For at undgå disse fælder er det foreslået at nedsætte en myndighed, der har bemyndigelse til at kræve adgang til data i forskellige offentlige institutioner, hvis de på trods af henstillinger ikke vil samarbejde. En anden stor opgave bliver at koordinere indsatsen, så budgetterne ikke udhules til at udarbejde tekniske løsninger, som allerede findes andre steder i det offentlige.

IT-spøgelser
Blandt andet derfor har regeringen i samarbejde med kommunerne nedsat en arbejdsgruppe, som kan rykke ud til de myndigheder, der har akut behov for rådgivning om implementering af de nye forretningsgange.
Telefonerne hos Taskforcen vil ganske givet komme til at rødgløde. Analyser foretaget af både PLS Rambøl og Coopers & Lybrand viser, at op mod 90 pct. af alle store IT-projekter ikke lever op til forventningerne. Skandaler som Amanda, VUE, EASY og andre store offentlige satsninger spøger i kulisen. Spørgsmålet om, hvordan det offentlige vil tackle de hårde odds, som de store IT-systemer er oppe imod, vil dette tema om e-government blandt andet forsøge at besvare.

»

Your comment

You must be logged in to post a comment.