Et Danmark baseret på vedvarende energi

Home / Ukatagoriseret / Et Danmark baseret på vedvarende energi

Den kommende valgkamp tegner til i høj grad at handle om miljø og energipolitik. Regeringen mener, at det er realistisk at opsætte et mål om, at 20 pct. af Danmarks energiforbrug skal komme fra alternativ energi i 2020. Oppositionen mener 50 pct., men hvilke scenarier er realistiske, og hvordan kan det lade sig gøre?

Der er bred politisk opbakning til idéen om, at Danmark skal være 100 pct. baseret på fornybare energikilder, når de danske olie- og gasreserver i Nordsøen slipper op. Dette forventes at ske i løbet af de kommende 30 år, så omstillingen til alternativ energi vil komme til at ske meget hurtigt.
Allerede i 2025 skal CO2-udslippet være formindsket med mindst 50% i forhold til 1990-niveauet og olieforbruget halveret.
I notatet Kortlægning af energipolitikkens teknologiske råderum siger docent i energisystemanalyse, Klaus Illum, og kampagneleder Tarjei Haaland, Greenpeace:
”Det er en opgave af et omfang, der aldrig før er set magen til. Vores nuværende samfunds fysiske infrastrukturer – byer, bygninger, transportmidler og transportveje, industri og landbrug – er resultater af økonomiske valg under de historisk enestående vilkår, der har været gældende i et halvt århundrede, hvor billige fossile brændsler var til rådighed i ubegrænsede mængder, og CO2-udslip ikke var på den energipolitiske dagsorden. Alle disse fysiske infrastrukturer skal ombygges, sådan at de opfylder de helt andre økonomiske, forsyningssikkerhedsmæssige og miljømæssige kriterier, der vil være gældende i de kommende år.”
Men opfyldelsen af den energipolitiske målsætning behøver ikke at medføre samfundsøkonomiske meromkostninger. Selv med kun moderate prisstigninger for fossile brændsler vil merudgifterne på omkring 400 mia. kr. til energibesparelser, udbygning af vedvarende energikilder og effektivisering af forsyningssystemerne modsvares af sparede brændselsudgifter. Klaus Illum kalder de forestående energiomlægninger for ”danmarkshistoriens største ingeniørprojekt”.

Afgørende holdningsskift
Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Henrik Lund, siger:
”Man kan altid diskutere, hvilke politiske tiltag der skal tages hvornår, men for mig at se er det helt afgørende, at der er en politisk konsensus om, at vi på lidt længere sigt skal gå hele vejen til at være 100 pct. baseret på vedvarende energi.”
Værdien af de politiske udmeldinger skal først og fremmest ses som et vink til industrien og de investorer, som skal drive udviklingen af de teknologier, der skal tage over, hvor benzin, kul og gas nu dominerer. Når de kan se, at det er alvor i Danmark, så bliver det først rigtig spændende for dem at sætte gang i udvikling og projektering – og naturligvis investeringer her i landet, mener professor Henrik Lund.

Højeste andel af alternativ energi
Danmark er i forvejen det land i verden, som har den højeste andel af alternativ energi, og situationen er derudover unik, fordi vi har været i stand til at øge væksten uden at øge energiforbruget – noget som kun meget få andre lande har været i stand til.
Professor Henrik Lund mener, at det i høj grad er den danske afgiftspolitik, der har været medvirkende til den udvikling:
”I modsætning til mange andre lande i verden har Danmark bibeholdt et meget højt afgiftsniveau på brændstof. Vi har så at sige vænnet os til at betale meget for olie og benzin, og det betyder, at vi langt fra er så følsomme over for fluktuationer i olieprisen. Det betyder også, at vi, mens olieprisen på verdensmarkedet har været lav, stadig har haft incitament til at udvikle og benytte alternative energikilder.”
Eller sagt på en anden måde: Vi har vænnet os til, at energi er dyr – uanset om vores energi stammer fra fossile eller alternative kilder, og derfor har det været mere attraktivt for os at investere i alternativ energi.

Et fælles projekt
Henrik Lund mener, at omstillingen til fornybare energiformer bør ske på flere niveauer – ikke mindst det folkelige. I 1980´erne skød der mange møllelaug op overalt i Danmark, hvor lokale gik sammen om at bygge en vindmølle. Den model viste sig at være ganske effektiv til at udbrede vindkraft. Problemet nu er, at møllerne er blevet så store, at mindre, lokale laug ikke længere kan håndtere opstilling af møller, fordi de moderne, effektive møller er blevet for store og dyre at finansiere og projektere. Mange af de lokale vindmøllelaug er nu under afvikling og bliver erstattet er store vindmølleparker, hvilket i sig selv er en energiøkonomisk sund forretning. Men den brede opbakning til alternativ energi risikerer at forsvinde, med mindre der politisk banes vej for et folkeligt medejerskab.
”Jeg bor selv i en mindre landsby, som har oplevet den udvikling, at de mindre erhvervsdrivende er forsvundet. Det, som til gengæld har været drivende bag det lokale fællesskab, er det nye biogasanlæg, vindmøllelauget og det lokale kraftvarmeværk. Vi har i Danmark en ganske særlig tradition for andelsselskaber, og de erfaringer vil være oplagte at benytte i etableringen af fremtidens større energianlæg,” siger Henrik Lund.

Vindmøller og forskning er ikke nok
Men støtte til græsrodsbevægelser og flere penge til forskerne er langt fra nok for at nå de målsætninger frem til 2025, et politisk flertal nu har forpligtet sig på. Klaus Illum frygter, at dansk energipolitik er ved at blive overhalet af virkeligheden: ”Det virker, som om politikerne ikke vil indse opgavens omfang. Der bliver afsat penge til forskning, fordi det er nemt og hurtigt, og der bliver opstillet målsætninger. Men det helt afgørende er, at der hurtigst muligt bliver truffet langsigtede beslutninger om vejen frem på et realistisk grundlag. Og når vi skal nedbringe olieforbruget med 50 pct. på under 20 år, så skal vi i hvert fald ikke fortsætte med at fremme oliespild ved at lade det være billigt at købe brændstofslugende firehjulstrækkere”.