Det hidtil største projekt i rummet er i disse år ved at tage form. Når Den Internationale Rumstation om nogle år er færdigbygget vil den indeholde adskillige europæiske bidrag. Når de europæiske lande i samlet flok ankommer til den internationale rumstation, så bliver det i en Mercedes-Benz. Det kan lyde som en vittighed om overforbrug i EU, men ikke desto mindre er det Daimler-Benz koncernen, der står for opbygningen af den europæiske del af Den internationale Rumstation.
Den har fået navnet Columbus Orbital Facility, og er den dyreste investering det europæiske rumsamarbejde, ESA, nogensinde har indgået.
Tegningerne er færdige, prøvemodellerne er banket sammen, og nu mangler bare den endelige samling af det dåseformede laboratorie. Den færdige udgave bliver 6,7 gange 4,5 meter og kommer til at veje 12.400 kilo når den skal opsendes i lastrummet på en amerikanske rumfærge i oktober 2002. Columbus skal udelukkende bruges til forskning. De europæiske astronauter kommer derfor til at bo sammen med japanerne, russerne, canadierne og amerikanerne i en fælles beboelsestilbygning.
ESA viser stolt den seneste testmodel frem. Den er bygget af et stålskelet med kraftige plader om. Et mellemrum på ca. ti centimeter giver plads til en ydre skal. Det skal gøre Colombus sikker overfor sammenstød med mindre meteoritter. De yderste plader er fastgjort med fire skruer, så de nemt kan skiftes ud.
Udvendigt er den forsynet med ribber som astronauter på rumfærd kan klatre på eller hægte sig fast i.
Colombus indre skal bestå af fire arbejdsmoduler, der kan skiftes ud eller flyttes til andre steder i rumstationen. Den første er designet til at arbejde med flydende og sundhedskadelige stoffer. Den anden er beregnet til forsøg med planter, og de to sidste er til fysiske forsøg og opbevaring.
»Det er vigtigt, at astronauterne har arbejdsforhold, der giver dem en fornemmelse af op og ned. Ellers bliver det meget svært at holde styr på værktøj og holde sig orienteret. Derfor samles arbejdspladserne, så de ligger på et plan,« fortæller informationschef Heidi Graff fra ESTEC, der er steget med Jyllands-Posten ind i testmodellen af Colombus.
Modellen har et stort vindue i den ene ende, men det bliver ikke til noget på den endelige udgave.
»Vinduer er noget, astronauterne altid spørger efter, men teknikkerne tør ikke lave dem. Alle samlinger i skroget anses for højrisikoområder,« siger Heidi Graff.
Columbus vil istedet for vinduet blive forsynet med forskelligt udstyr til observation af jorden og et lille laboratorie ude i det fri rum.
ESTEC står også for den endelige afprøvning af Columbus. Det foregår over flere omgange i den ene store testhal efter den anden.
Voldsomme prøver
Første test gå ud på at simulere selve opsendelsen.
Columbus bliver hejst ned på et podie, der er dybt forankret i den hollandske undergrund, og adskilt fra resten bygningen, der ellers ville blive rystet i stykker. Podiet begynder at ryste de tolv tons rumlaboratorie, mens ingeniørerne bekymret ser til. Rystemekanismen efterligner nøjagtigt de påvirkninger, som Columbus bliver udsat for i rumfærgens indre lige fra opsendelse til den skal kobles sammen med den japanske del af rumstationen.
Næste prøvelse er støj-rummet. Under lift-off er larmen så voldsom, at den kan rive meterialer fra hinanden. Det er faktisk en kontrolleret eksplosion, den skal holde til, siger Heidi Graff.
Til sidst skal Columbus i solkammeret. En lyskanon efterligner solens lys og farlige proton -og infrarøde stråling, mens rumkapslen bliver drejet rundt som en kylling på spid i en grillbar.
Hvem der bliver de to heldige europæiske astronauter, der skal arbejde i Columbus i første omgang, er endnu uvist, men de bliver sandsynligvis udvalgt blandt de fjorten europæiske astronauter, der allerede er uddannet. De skal være på basen i op til fire måneder, hvorefter de vil blive udskiftet.
Astronauter og forsøg
Der er ingen danskere iblandt kandidaterne, men svenskeren Christer Fuglesang, tippes til at have gode chancer. Han er i øjeblikket i træningslejr hos NASA i Houston.
»Rumstationen kan holde i ti år og med lidt held op til femten. Det betyder, at mange astronauter kan nå at komme op. Nogle af dem er sandsynligvis teenagere endnu,« bemærker Heidi Graff.
Andre på ESTEC er mere forbeholdende overfor den bemandede rumfart: »Den bemande rumfart er mere drevet af politiske beslutninger i Europa og USA end egentlige videnskabelige mål,« siger Uffe K. Mortensen, der er leder af softwareafdelingen på ESTEC.
Columbus vil blot være en ud af tre vigtige europæiske stumper til rumstationen. En avanceret gribearm – der skal sidde uden på stationen – og en kombineret forsyningsenhed og skraldespand for astronauternes brugte sokker og affald er europæiske bidrag. Når den er fyldt bliver den frakoblet og brænder op som et stjerneskud på vej mod jorden, og en ny enhed bliver sendt op med friske forsyninger. Automatic supply vehicle, ASV, som den også kaldes vil blive udskiftet hver femtende måned.
ASV har også den vitale opgave, at holde rumstationen på plads i kredsløb, så den ikke bliver grebet af jordens tyngdekraft. Et kort pust fra en lille dyse er nok til at få den mange hundrede tons tunge rumstation flyttet til den rigtige position i det vægtløse rum.
Desuden samarbejder ESA med NASA om en permanent tilkoblet redningsflåde med det poetiske navn X-38. Den er allerede bygget, og skal hæftes på rumstationen, så alle syv besætningsmedlemmer til enhver tid kan hoppe ind i den og ved et tryk på en knap slippe derfra, hvis der skulle ske en ulykke. X-38 er fuldautomatisk, så selv bevidstløse astronauter kan reddes til jorden.
Rumstationen vil bevæge sig i en bane 335-460 km. over jorden. Det betyder, at den godt hjulpet af et stort areal af solceller, vil være synlig med det blotte øje. En tur rundt om jorden tager for Columbus halvanden time med en hastighed på 28.000 km/t.
Billedtekst:
REDNINGSBÅD X-38 er Den Internationale Rumstations redningsbåd. Når rumstationen er fuldt bemandet vil den altid have en X-38 tilkoblet. Rumstationen vil også have tilkoblet russiske Sojuz-rumkapsler. Men de kan kun rumme tre personer, og tager længere tid at frakoble. En X-38 kan derimod rumme seks personer og er specielt udviklet til en hurtig frakobling. Efter frakoblingen kan fartøjet styres tilbage til Jorden, men skulle det ikke være muligt for besætning (hvis den f.eks. er bevidstløs) så vil styringen foregå automatisk. Når X-38 er blevet opbremset i atmosfærens øverste lag, udfoldes faldskærme der yderligere bremser den ned. I lavere højde udfoldes en særlig faldskærm, der fungere som en vinge. Under den svæver X-38 ned til en forholdsvis blid landing på jordoverfladen.