Fremtidens bioteknologi


Bioteknologien er den forskningsgren, som i øjeblikket beskæftiger flest forskere på verdensplan. Mange, både investorer og forskere, har de seneste år anset bioteknologi som ”the next big thing” – altså den forskning der vil komme til at revolutionere vores allesammens hverdag. MediaPlanet kigger her på de fremtidsperspektiver, der ligger i udnyttelsen af bioteknologien.

Da nogle forskere tilbage i 1980´erne foreslog at kortlægge menneskets gener, blev det modtaget med skepsis. Først og fremmest fordi opgaven var enorm, det ville tage alt for lang tid og kræve meget store ressourcer, der med fordel kunne gavne andre steder. På det tidspunkt havde man kun kortlagt en lille håndfuld af menneskets gener.
Skeptikerne havde ikke regnet med, at processen med IT og robotter kunne systematiseres. Prisen for at kortlægge et enkelt par DNA gik ned fra 5 dollars pr. stk. til få cents, hvilket måske betyder, at vi i fremtiden kan få kortlagt vores personlige gener.

Bioteknologi

De mange muligheder i bioteknologi betyder, at der i løbet af de seneste 30 år er opstået en række undergrupper, som alle igen er opdelt i forskellige forskningsgrene. Overordnet kan man dele bioteknologien ind i tre kategorier:

Rød bioteknologi:
Bioteknologi i forbindelse med medicinske processer. Eksempler er design af organismer til produktion af antibiotika og udvikling af gener til genterapi.
Et af de seneste danske eksempler på brug af genterapi er Rigshospitalets forsøg med genterapi på kræftceller, der gør kræftceller sårbare over for strålebehandling, som er ufarlig for raske celler.
Fremtiden kan byde på udvikling af menneskelige reservedele, kurering af genetisk betingede sygdomme og måske løsningen af ældningens gåde.

Hvid bioteknologi:
Benyttes i forbindelse med industrielle processer. Et eksempel kan være udvikling af en organisme, der kan producere bestemte kemikalier. Brugen af bioteknologi forventes at kunne nedsætte det ressourceforbrug, der i dag går til at fremstille industriprodukter.
Mange forsøg peger på at, vi i fremtiden vil se gensplejsede organismer, der kan producerer forskellige typer af fibre til eksempelvis tekstilindustrien. Indenfor den hvide bioteknologi udvikles også enzymer der kan bekæmpe forurening af eksempelvis olie.

Grøn bioteknologi:
Den mest omdiskuterede form for bioteknologi er den, der benyttes i forbindelse med landbruget. Udviklingen inden for dette område er gået meget stærkt og har blandt andet frembragt planter gennem gensplejsning, der kan klare sig under usædvanlige forhold eller giver et større udbytte end normalt. Gensplejsning kan også benyttes til at gøre landbrugsafgrøder resistente over for pesticider, hvilket kan føre til en mere effektiv landbrugsdrift. –Men, som kritikerne mener, også mere brug af sprøjtemidler.
Danmark er langt fremme i udviklingen af eksempelvis genmodificerede græssorter til plæner og landbrugsformål.