Fynske finker luner


Fra gammel tid har finker været en egnsret, som på Fyn er blevet tilberedt efter lokale traditioner. Langelændere har sværget til at bruge pærer, i Svendborg har finker været utænkelige uden timian, mens laurbær har været en fast bestanddel andre steder.

Finker er ved at forsvinde fra menukortene og køkkenerne, og det er synd, for finker er en nem vinterret, som har en lang, fynsk historie. Køkkenchef på Lindelse Kro på Langeland, Kirsten Olesen, siger:
”Det er jo en traditionel ret, som stammer fra den tid, hvor man slagtede selv. Da var det vigtigt, at man fik udnyttet alle dele af grisen. Finker er en utrolig god måde at bruge indmaden på, og æblerne har man i gamle dage kunnet lagre til langt ud på vinteren. Derfor er finker blevet en typisk jule- og vinterret. – Også fordi man slagtede om vinteren.”
Kirsten Olesen har været vært ved mange husmoderdemonstrationer over hele Fyn, og de gange, hun har introduceret finker, er hun blevet mødt med mange historier om retten. Det viser sig, at man forskellige steder på Fyn har haft lokale varianter, som man på det bestemteste har hæget om.


På Lindelse Kro har de ikke finker på menuen, men Kirsten Olesen kan huske, at det har været en fast bestanddel på kroer rundt om på Fyn før i tiden, og hun har selv lavet retten adskillige gange.
Kirsten Olesen forklarer om opskriften:
”Der er mange forskellige opskrifter på finker. I Svendborg kommer man for eksempel timian i, og i Hårby bruger man laurbær.”
Finkerne tilberedes normalt lige efter slagtning, men indmad fra slagteren kan også sagtens bruges. I gamle dage sattes retten hen i jydepotter og blev spist til davre om morgenen. Om aftenen blev retten spist med rugbrød.

Opskrift på Finker fra Vestfyn
Svinelever
Hjerte (traditionelt har man benyttet andre typer indmad også f.eks. nyre og milt)
Fedtegrever
Æbler (pærer bør benyttes til Finker á la Langeland)
Salt
Evt. sukker

NB. Der er ikke mængde på den traditionelle opskrift, da indmad fra den enkelte slagtning altid har været udgangspunktet for portionens størrelse. Benyt derfor ét hjerte og én lever til ca. den dobbelte mængde æbler.

Lever og hjerte koges i lidt vand med salt. Æblerne skæres i små stykker og koges i suppen fra lever og hjerte, som tages op på et spækbræt og hakkes groft med en krumkniv og blandes herefter med de kogte æbler og fedtegreverne. Det hele smages til med salt og eventuelt med lidt sukker, mens det koges godt sammen.

I dag spises finker varme eller lune, og de bliver faktisk bedre og bedre for hver gang, de bliver varmet op. Og allerbedst bliver de, hvis man varmer dem på en tør pande og lader dem brænde ganske let på. Retten egner sig godt til nedfrysning.