Grønlandsk valg med fokus på økonomien

Home / Jyllands-Posten / Grønlandsk valg med fokus på økonomien

De 37.500 grønlandske vælgere går i dag til stemmeurnerne. De skal vælge 31 medlemmer til det grønlandske Landsting, der kan sammenlignes med det danske Folketing. Valgkampen har været strid og fyldt med skarp kritik af den førte økonomiske politik, Landstingets misbrug af rejsemidler og underholdende elementer som et forslag om dødstraf til hash-handlere.
Men det tilbagevendene spørgsmål har under hele valgkampen været om det største og enerådende parti, Siumut, kan fastholde magten. Det socialdemokratiske Siumut har siddet tungt på posterne i den grønlandske regering, Landsstyret, siden landet fik hjemmestyre i 1979. Partiet har støttet sig både til det liberale Atassut og det venstreorienterede Inuit Ataqatigiit (IA), der er de to andre, store partier.
Den eneste meningsmåling, der er foretaget op til valget, tyder på, at det også denne gang bliver muligt for Siumut at danne regering til hvilken som helst side, det måtte ønske. Iagtagere mener dog, at dagens valg også kan vælte Siumut, idet Atassut og IA har en uofficiel dagsorden om at indgå en koalition for at holde Siumut ude. Det kan lade sig gøre, hvis meningsmålingerne holder stik.

Hver tredje i tvivl
Hver tredje vælger i Grønland er stadig i tvivl om, hvilket parti han eller hun skal stemme på ved landstingsvalget. Vælgeranalysen, der blev offentliggjort i avisen Sermitsiak fredag, viser samtidig, at de to landsstyrepartier, Siumut og Atassut, står til en tilbagegang ved valget. Det synes, at ligge fast, men intet er afgjort, netop fordi så mange vælgere endnu ikke har bestemt sig for, hvor de vil sætte deres kryds.
At næsten hver tredje vælger overvejer at skifte politisk ståsted, kan resulterer i en fremgang for det venstreorienterede oppositionsparti IA og for valgets nye joker, Kandidatforbundet, på bekostning af Siumut og Atassut.
For den gruppe vælgere, der har besluttet sig, viser undersøgelsen, at Siumut står til valgets største tilbagegang med 3,7 procent i forhold til valget i 1995. Og koalitionspartneren, Atassut, ser ud til at blive valgets anden taber og vil ifølge analysen gå 1,7 procent tilbage.
Valgets store vindere ser dermed ud til at blive kandidaterne uden for partierne. De vil øjensynligt gå ikke mindre end otte procent frem. Det skaber mulighed for en ny landsstyresammensætning.

Voksende utilfredshed
Utilfredsheden med Landsstyret er vokset i takt med rodet i den Grønlandske økonomi, der er totalt afhængig af tilskud fra Danmark. Godt 2,5 mia. kr. ud af landskassens samlede, årlige intægt på 4,2 mia. kr. hentes direkte i den danske statskasse. “Grønlænderne ønsker unge kræfter, og de er parate til at prøve noget nyt,” siger en embedsmand i Hjemmestyret. Han tror, at Siumut bliver væltet.
En række løsgængere er også på listen over de 206 kandidater. De skal dog ikke regne med at blive valgt så nemt. Siden det foregående landsstyrevalg i 1995 er en ny valglov nemlig trådt i kraft. Tidligere blev kandidaterne valgt i +en af de i alt otte valgkredse. De er nu slået sammen til én stor kreds, der dækker hele Grønland. Det gør det svært for løsgængere i fjerne egne af landet at blive valgt, fordi de nu skal konkurrere med populære emner fra mere befolkningstætte egne.