Grønlandsk vrede over udstillet eskimo

Home / Jyllands-Posten / Grønlandsk vrede over udstillet eskimo

En bizar udstilling i Rotterdam har fået sindene i kog i Danmark og Grønland. Resterne af en grønlænder fra 1800-tallet bliver vist frem for betalende gæster.
Grønlænderen blev fundet død af kulde i sin kajak af et hollandsk fragtskib for mere end 100 år siden. De bragte ham med til Holland, hvor Westfries Museum i Hoorn netop stod og skulle lave en udstilling om de arktiske egne. Grønlænderen blev tøet op, flået og sat ned i kajaken igen i en montre ved siden af ligeledes udstoppede dyr fra hans hjemegn. Siden har han ligget i en kasse.
Den grønlandske landsstyreformand, Jonathan Motzfeldt, blev så chokeret over udstillingen, at han gennem Udenrigsministeriet har krævet, at få sin landsmand udleveret til en anstændig begravelse i Grønland.
Den danske ambassadør i Holland, Jakob Rytter, siger, at der ikke er et juridisk grundlag for at få grønlænderen hjem.
“Vi kan ikke få ham udleveret så længe, han er udstillet, men vi håber, at vi kan appelere til Museet i Hoorn, der ejer grønlænderen. De har meddelt os, at de vil tale om det, men ikke udsættes for pres.”

Nye etiske krav 
Ambassaden håber at kunne få hjælp i et sæt etiske retningslinier, der blev vedtaget i 1986 for udstilling af menneskerester. De siger, at der skal være et videnskabeligt og oplysende grundlag for at vise menneskedele.
“Jeg tror, at vi kan bruge de regler. Udstillingen er så morbid og det tyder på, at den er sat op udelukkende for at få husarerne indenfor,” udtaler den danske ambassadør, som mener, at det er nødvendigt med en DNA-test for at fastslå, om der er tale om en grønlænder i det hele taget.
På udstillingen er der ikke meget at se af grønlænderen. Ansigtet er forsvundet, og kun et øre og en hånd fortæller, at den indtørrede læderstump har været menneskehud.
Alle genstande på sær-udstillingen Rotterdam, Botje Bji Botje, er lavet af menneskerester, som er blevet gemt og glemt i kældre på hospitaler, universiteter og i kirker. Hjerner og mumier, misdannede fostre og undertøj spundet af menneskehår.

Afviser udlevering til Grønland
Museumsdirektør fra Rotterdam Kunsthal, Dr. Wim Pijbes, der har sammensat udstillingen, afviser, at der kan blive tale om en udlevering.
“Det har vi ikke mulighed for af den simple grund, at han ikke tilhører os. Vi har kun fået lov til at låne grønlænderen i perioden frem til 10. januar 1999 af museet i Hoorn. Hvis grønlænderen kommer hjem, så vil han blive brændt eller begravet og forsvinde ud af historien. At han er her, er et vidnesbyrd om to kulturer, der møder hinanden på godt og ondt,” siger Dr. Wim Pijbes.