I-Consult Nyhedsbrev 1/2005


Velkommen til årets første udgave af nyhedsbrevet fra I-Consult. Det tegner til at blive et travlt år for de danske virksomheder og hos I-Consult. Vores vækst skyldes udelukkende en stigende efterspørgsel efter HR-ydelser og nye profiler i virksomhederne. I 2004 voksede I-Consult; vi er nu to medarbejdere flere, og regnskabet viser et pænt overskud. Det er særligt inden for kandidatvurdering og IT-sektoren, vi oplever, at virksomhederne i stigende grad søger vores hjælp.

Venlig hilsen og god læselyst
Jens Peter Holm, direktør I-Consult.

1. Ansæt en akademiker til halv pris
Regeringen har iværksat en kampagne for at få flere akademikere i arbejde. I modsætning til mange andre oplysningskampagner følger der her et kontant beløb med. Målet er udover at få arbejdsløsheden ned også at bringe akademikernes viden ud til virksomheder, der traditionelt ikke har akademisk arbejdskraft tilknyttet. Det skal øge vidensniveauet og innovationen i de mindre virksomheder.

Akademikerpakken blev iværksat ad to omgange i henholdsvis februar 2003 og februar 2004, og de første resultater viser sig meget positive. Det er ikke muligt at putte de virksomheder, der har benyttet sig af ordningen, i en bestemt kategori. De er spredt over hele landet og over mange brancher og størrelser. Fælles for dem er dog, at de arbejder i ikke særlig videnstunge sektorer, men samtidig har indset, at hvis de skal følge med i globaliseringens krav om specialisering og effektivitet, så kræver det nytænkning. –Og det er netop, hvad de nyuddannede akademikere kan hjælpe med.

”De højtuddannede, som har fundet vej til en mindre virksomhed gennem akademikerpakken, har også fællestræk. Næsten alle fortæller, at de har haft masser af albuerum, stor gennemslagskraft og mange udfordringer,” siger Benjamin Holst, der er konsulent hos Akademikerkampagnen

Akademikerkampagnen, der administreres af Arbejdsformidlingen, byder faktisk på to løsninger. Den ene er et fire ugers prøveforløb. I denne periode er akademikeren ikke ansat og får ikke løn, men udbetales aktiveringsydelse. Denne metode er relevant, hvis man som virksomhed er i tvivl om, hvorvidt en akademiker har noget at byde på.

Den anden løsning giver virksomheden mulighed for at ansætte en akademiker med løntilskud på ca. 9.400 kr. om måneden. Tilskuddet bliver udbetalt direkte til arbejdsgiveren. Denne løsning kan vare op til et år. Ordningen giver desuden mulighed for, at virksomheden selv finder den ledige gennem eget netværk, annoncer og rekrutteringsbureau.

For yderligere information om mulighederne med Akademikerkampagnen kontakt venligst den lokale arbejdsformidling eller I-Consult.

2. Flere ansøger online
-Og det stiller krav til virksomhedernes tilstedeværelse på nettet.

Ni ud af ti danskere søger job via Internettet. Det skyldes ikke blot, at stillingsannoncerne er rykket fra aviserne til Internettet, men også at ansøgerne primært orienterer sig om den ledige stilling på virksomhedens hjemmeside. Mange virksomheder er derfor begyndt at indrette specielle dele af deres websites med det formål at klæde ansøgere på og oplyse om, hvad man kan forvente af virksomheden som arbejdsplads. Lise Juhl Hansen og Maria Dam Jensen har som del af et speciale fra CBS foretaget en undersøgelse gennem 2004, hvor de har kortlagt en række virksomheders websites. Her er deres fem primære råd til, hvordan man behandler ansøgere på nettet:

Jobsøgeren skal kunne identificere sig med virksomheden
På den måde kan jobsøgeren, allerede inden han sender sin ansøgning, være med til at teste, om han og virksomheden matcher hinanden. Dette kræver, at virksomheden kommunikerer sine værdier – og helst på en personlig og vedkommende måde.

E-rekrutteringssitet skal understøtte rekrutteringsprocessen
Dette er ikke kun en fordel for virksomheden, men også for jobsøgeren. Virksomheden skal derfor gøre op med sig selv, i hvor stor udstrækning den vil digitalisere processen, og samtidig skal den afklare de grundlæggende hvem-, hvad-, hvordan- og hvornår-spørgsmål for jobsøgeren.

Indholdet skal tilpasses virksomhedens rekrutteringsmålgrupper
Ikke alene giver det jobsøgeren en idé om, hvad det er for en type medarbejdere, virksomheden rekrutterer, men det gør også e-rekrutteringssitet mere vedkommende for ham. Udfordringen for virksomhederne er derfor at kortlægge deres vigtigste rekrutteringsmålgrupper og så sætte sig ind i, hvilke spørgsmål de søger svar på, og hvad der interesserer dem. Og det er dét, der skal formidles – ikke det virksomheden normalt skriver i sine kundebrochurer.

E-rekrutteringssitet skal være brugervenligt
Hvis et e-rekrutteringssite ikke er brugervenligt, får jobsøgeren svært ved at koncentrere sig om indholdet. Kravene til et brugervenligt e-rekrutteringssite er bl.a. en logisk og velstruktureret informationsarkitektur (ud fra jobsøgerens logik, ikke virksomhedens) og et konsistent design med klare, intuitive navigationsmuligheder.

Kommunikationen skal tilpasses internetmediet
Der er forskel på at formidle et rekrutteringsbudskab online og offline, og derfor skal såvel skrivestil som disponering tilpasses computerskærmen. Der er også forskel på at præsentere sig over for jobsøgere og kunder, og dét skal afspejle sig i både tekst og billeder. Og sidst men ikke mindst skal Internettets muligheder udnyttes, så jobsøgeren via hypertekst får serveret lige præcis de oplysninger, der er relevante for ham og fører ham videre i beslutningsprocessen.

Specialet konkluderer, at der er en direkte sammenhæng mellem virksomhedernes målrettede rekrutteringsstrategi og de efterfølgende resultater.

3. Forbudt at rekruttere ud fra alder
Lige inden årsskiftet trådte en ny lov i kraft, der gør det ulovligt i stillingsannoncer at søge efter folk med en bestemt aldersmæssig baggrund. Loven er en del af et EU-direktiv, som er ved at blive implementeret i hele EU. Loven giver mulighed for, at kollektive aftaler, der er legitimt begrundet, kan tilsidesætte kravet.

4. Stigende efterspørgsel efter arbejdskraft
De danske virksomheder er fortsat på udkig efter nye medarbejdere. Dansk
Jobindex viser således, at antallet af nye jobannoncer på Internettet er steget
med 20% fra 4. kvartal 2003 til 4. kvartal 2004. Ikke blot steg antallet af nye
jobannoncer på nettet fra 4. kvartal 2003 til 4. kvartal 2004, det steg også
gennem kvartalet efter.