Jubii Annoncør Nyt 3

Kære læser,
Hvorfor er vi begyndt at spise så mange pizzaer hos Jubii? Det skyldes først og fremmest, at vi godt kan lide dem, men også, at vi har indgået en aftale med en stor annoncør, som lever af at sælge pizzaer. En del af aftalen er, at vi får et vist antal pizzaer leveret efter aftale til vores kontorer. Til gengæld sørger vi for, at kunderne strømmer til online-pizzeriaet Evonax.com. Aftalen er også endt med et helt nyt annonceformat på Jubii.dks forside, som blev introduceret i sidste uge. Dette er blot et enkelt af flere eksempler på, at vi fra Jubiis side er parat til at tænke utraditionelt, når annoncørerne dukker op med helt nye ønsker og behov. Andre nye eksempler er vores nye multimedieshop, de klima-afhængige annoncer og de seneste tiltag indenfor virus marketing, som vi tager op i næste udgave.
Vi byder hermed velkommen til årets sidste udgave af Jubii Annoncør Nyt, JAN, der fremover vil blive skrevet og redigeret af den nye redaktør journalist Hans Henrik Lichtenberg. Inputs og kommentarer til nyhedsbrevet kan sendes på annoncoernyt@ytr.dk.

God læselyst god jul
Jubii A/S

***********************************************************
Jubii Annoncør Nyt
Nyhedsbrev til Jubii-annoncører og andre rare mennesker
Den 11. februar 2003
***********************************************************
I DETTE NUMMER:
1. Ny Boghandel på Jubii
2. Nyt design på Lycos, Spray og Jubii-portalerne
4. Annoncér som vinden blæser
***********************************************************

1. NY BOGHANDEL PÅ JUBII.DK
Bøger, musik, cd´er og film kan nu købes i Jubiis nye butik, Jubii Shop. Butikken er skruet sammen efter års erfaring med e-handel og det betyder, at der tilbydes en hidtil uset brugervenlighed, stort sortiment og priser, der ligger 10-15 pct. under konkurrenternes. Martin Thorborg siger:
”Den hidtil manglende succes for danske e-handelstiltag skyldes i høj grad, at markedet ikke har været modent, samt at de konkrete forbrugerfordele har været svære at få øje på. Vi satser nu på at give folk soleklare fordele på pris, sikker levering og brugervenligt design. Det er dyder, som de e-handlende ofte har påberåbt sig, men sjældent har levet op til. Vi mener dette her alvorligt, og det vil forbrugerne hurtigt kunne mærke.”
Successen skal blandt andet opnås ved at fokusere på produkter, som allerede har vist sig at være bestsellere på nettet. Det er underholdning i form af bøger og digitale produkter til private til en pris af op mod 400-500 kr. pr. enhed.
Se den nye medieshop her: http://shop.jubii.dk

2. NYT DESIGN PÅ LYCOS, SPRAY OG JUBII-PORTALERNE
Der skal laves helt om på Lycos, Spray og Jubii-portalernes design og funktionalitet i 2003. De grundlæggende forandringer vil give annoncører og brugere helt nye muligheder samt sætte nye standarder for stil og brugervenlighed, lyder det fra Peter Leif Hansen.
Han er international designchef for Lycos-portalerne og dermed også for Jubii, hvor han i sin tid startede sin karriere. Han har en række ideer og visioner til det nye design af Lycos i Europa, som både lever op til brugere og annoncøreres stigende krav til præcision og design.
”Profilen skal være meget skarpere. Det simple design, som vi kender fra eksempelvis søgemaskinen Google, kan vi lære noget af. Det skal ose af kvalitet, stil og så skal det være simpelt,” siger han.
De store forandringer skyldes til dels at portaler har en uheldig tendens til at blive for overfyldte. For mange informationer og services er blevet presset ind på en forside til ulempe for den gennemsnitlige bruger, der jo typisk kun skal bruge en service.
”Med vores nye design, som vi endnu kan røbe meget om, vil vi fokusere meget mere på den enkelte brugers vej til netop den service på eksempelvis Jubii.dk,” fortæller Peter Leif Hansen, der lover at designet vil distancere sig markant fra det vi ser på andre portaler i øjeblikket.
Hvornår det nye design kommer på portalerne, og hvad det kommer til at betyde for brugere og annoncører, vil vi afdække i de kommende udgaver af Jubii Annoncør Nyt.

3. ANNONCÈR SOM VINDEN BLÆSER
Hvis dine produkters salgspotentiale på den ene eller anden måde hænger sammen med den aktuelle vejrsituation, så er Jubiis Vejr-Kanal et oplagt sted at annoncere. Her kan annoncer ligge i dvale indtil vejret er gunstigt for markedsføring. Ispinde bliver eksempelvis ikke solgt i stor stil før temperaturen er i top og først da vil en annoncering vise effekt. Tilsvarende gælder det for gajoler, uldne vanter, ferierejser til sydens sol osv…
”Annoncen kører som en run-off site-reklame på Jubii, og så vidt vi ved, er vi stadig de eneste i verden, der kan tilbyde dette produkt,” fortæller Lars Bo.
Annonceringen foregår på samme vilkår som andre formater på Jubii.dk. Man køber et vist antal visninger over tid, men der er naturligvis en buffer, hvis vejret ikke arter sig. Jubiis programmerører har udviklet et program, der kobler annoncesystemet sammen med de vejrdata, som løbende bliver opdateret fra DMI. Herfra er det blot op til annoncøren at vælge sin vejr-profil og antal eksponeringer. Det er indtil videre gået over al forventning og ingen annoncører er havnet i ”konstant forkert vejr”.
”Vi føler selv, at vi har et godt overblik over online-line annoncering, men vi kan endnu ikke garantere godt vejr,” siger Lars Bo.
De vejrafhængige annoncer har nu kørt som eksperiment i et år på Jubii, og de mange positive erfaringer betyder, at denne type annoncer nu vil blive tilbudt permanent.

Læs i næste udgave af JAN om Jubii A/S´ erfaringer med virus-marketing.
”Det startede som en sjov idé, men det havnede i at blive det største eksempel på viralmarketing i Europa,” siger Tim Jensen fra Jubii.
Læs også om forfatteren Mads Ellegaards, der beskriver netop Jubiis markedsføring og annncørsamarbejde i hans nye lærebog om online marketing, E-kampagnen.

Vi ses,

God jul til alle
Jubii A/S