KL: Vi må leve med ukrudt


Fremtidens drikkevand er truet. Derfor satser kommunerne hårdt på at få gennemført et totalstop for al brug af sprøjtegifte i hele den offentlige sektor, ligesom man er klar til at lave aftaler med landmændene om ikke at sprøjte i nærheden af vigtige vandboringer.
Bekymringen for drikkevandet er hovedårsagen til, at kommunerne efter sommerferien ventes at indgå en frivillig aftale med amterne og staten om et total forbud mod brug af sprøjtegifte i hele den offentlige sektor senest i år 2001.
Men selv hvis brugen af sprøjtemidler bliver reduceret kraftigt, vil drikkevandet i mange år fremover få det værre, vurderer kommunerne. Forureningen af drikkevandet sker nemlig med 30-40 års forsinkelse.
“Staten og især Folketinget har ikke i tide sikret et forbud mod nogle af de giftstoffer, man godt vidste, ville give problemer. Samtidig har staten – ikke mindst gennem DSB – selv været storforbruger af sprøjtegifte, hvoraf nogle senere er fundet i grundvandet. Og amterne har ikke sat midler nok af til oprydning på de mange giftgrunde,” fastslår Johs. Poulsen (R), der er formand for miljøudvalget i Kommunernes Landsforening, KL. “Borgerne må lære at acceptere, at der er mælkebøtter i rabatten og ukrudt i græsset på fodboldbanen,” siger Johs. Poulsen (R), formand for miljøudvalget i KL.
“Men det er os i kommunerne, der skal kunne levere rent drikkevand. Derfor er det vigtigt, at vi går foran med et godt eksempel. Og alle de steder, hvor det er muligt at holde op med at bruge sprøjtemidler, bør vi i stedet bruge muskelkraft eller andre metoder. Samtidig må borgerne lære at acceptere, at de grønne arealer kommer til at se anderledes ud _ at der er mælkebøtter i rabatten og ukrudt i græsset på fodboldbanen,” forklarer Johs. Poulsen.

“Enhver tvivl skal komme miljøet og drikkevandet til gode. Det er ganske vist ikke dokumenteret, at sprøjtemidler som f.eks. Roundup er farlige for drikkevandet. Men hvad siger eksperterne om nogle år? Man holdt jo også op med at bruge DDT og andre farlige sprøjtemidler, længe inden de var bevist farlige.” En moralsk forpligtelse
Johs. Poulsen forstår ikke en kommune som Gentofte, der føler, at problemet med store mængder ukrudt er så stort, at man nu genindfører sprøjtemidlerne _ på trods af den kommende aftale om forbud mod brug af ukrudtsmidler i den offentlige sektor.
“Det er helt forkert. Og hvis vi får den ventede aftale på plads med amterne og staten, må kommunerne have en moralsk forpligtelse til at følge forbudet. Vi har løbende orienteret baglandet i Kommunernes Landsforening og fået fuld opbakning fra alle politiske kredse og alle dele af Danmark. Derfor forventer jeg da også, at alle kommuner vil bakke op om aftalen.” Erstatning til landmænd
Ud over aftalen om stop for brug af sprøjtemidler har kommunerne – ifølge den nye vandforsyningslov – mulighed for at opkøbe landbrugsjord for at undgå at landmændene her bruger sprøjtemidler. Man kan også – som sidste mulighed – vælge at ekspropriere jord, der ligger oven på vigtige vandårer. En anden mulighed er, at kommunerne kan udbetale en kontant erstatning til landmænd, der selv dropper brugen af sprøjtemidler særlig udsatte steder.
Det kan f.eks. være landmænd, der lægger om til økologisk landbrug og derfor helt dropper sprøjtemidlerne. Eller kommunerne kan indgå langsigtede med landmænd om, at jordstykker tæt på vandboringer kun bruges til græsning og ikke højeffektiv planteavl – eller henlægges som brakmark.