Personlig konkurs og opstart af virksomhed

Regeringens Handlingsplan for Iværksættere indeholder en vifte af forslag, praktiske løsninger og prøveballoner, som måske – og måske ikke vil udmønte sig i konkrete lovforslag. Her på Iværksætteren vil vi i de kommende udgaver se nærmere på de enkelte bestanddele af handlingsplanen og afprøve deres relevans ude blandt den brogede skare af iværksættere og eksperter, som står med problemerne til dagligt. Her første gang skal det handle om konkursramtes muligheder for at starte på en frisk.

Når man falder af hesten, så er den eneste løsning at sætte sig op på den igen så hurtigt som muligt. Sådan lyder et godt råd til uheldige førstegangs ryttere. Kun ved at sætte sig i sadlen igen kan man overvinde frygten inden den blokerer for lysten til at have med heste at gøre, lyder den efterfølgende logik.
Sådan er det ikke med drift af virksomheder i Danmark. En konkurs er helt afgørende for ejernes personlige økonomi, sociale liv og generelle anseelse. Desuden har vi i Danmark nogle af de skrappeste krav til virksomhedsejere efter en konkurs i hele verden. Man kan, efter at have mistet alt man ejer vel at mærke, havne i bundløs gæld som i princippet aldrig forældes. Man kan ikke eje noget i mange år fremover, ikke starte virksomhed igen og kreditorerne vil lure som gribbe over ens bevægelser for at se, “om man nu er kommet til penge igen.”

Gæld tynger underskoven af danske virksomheder

Gældssanering er dog en mulighed. Den proces tager typisk fem år med løbende afbetalinger på gælden, og i denne periode er man mere eller mindre afskåret fra at etablere sig med egen virksomhed. Iøvrigt er det kun en ud af tre der faktisk får gældssanering og en nylig undersøgelse viser, at der er enddog meget store regionale udsving i skrifteretternes behandling af sagerne. –Eller sagt på en anden måde: En konkurs er et uigennemskueligt forløb for en virksomhedsejer rent økonomisk, at han ikke har en reel chance for at vide:

• Hvornår han er ude af gæld
• Hvor meget totalt skal betales inden skifteretten opgiver fordringerne
• Om den konkrete situation berettiger en gældssanering

”Det er ærgerligt, at så mange virksomheder aldrig kommer i gang igen. I USA er det nærmest en kvalifikation, at du har prøvet at gå ned med et firma. For så har du nogle erfaringer. Men her i Danmark tyder alt på, at det er rigtigt svært at rejse sig igen efter en konkurs. Og det fremmer ikke folks lyst til at blive iværksættere,” siger Jesper Bøge, direktør, A-kassen for Selvstændige, ASE. I Danmark er det ikke usædvanligt at en konkursramt iværksætter hænger på sin gæld i 10 til 15 år. –Og efter sådan en omgang er der ikke meget virkelyst tilbage.

Hårde danske regler om konkurs, opstart og gæld

I de lande, som har en meget aktiv iværksætterkultur, sker der i forbindelse med et konkursbos opgørelse samtidig en afklaring af, hvornår ejeren ikke længere skal hæfte for sin gæld. I Storbritannien hæfter ejeren for gælden i tre år. Holland har en lignende lovgivning, og i USA slipper skyldneren simpelthen, når konkursbehandlingen er overstået. Kun Sverige og Norge har et system, der minder om det danske, men i de andre skandinaviske lande er der til gengæld næsten dobbelt så stor chance for at få gældssanering.

Ingen risiko for konkursrytteri

De særdeles strikse regler, vi har i Danmark, er opstået som følge af mange sager om konkursrytteri, der prægede erhvervslivet særligt i 1980´erne blandt håndværksfagene.
-Men, skriver et notat fra slutningen af januar 2003, der cirkulerer i amternes Erhvervsafdelinger, forslagene i regeringens Handlingsplan for Iværksættere vil ikke forøge risikoen for konkursrytteri. De nye forslag til regler skal udelukkende gælde for personer, der engagerer sig personligt i virksomhedens økonomi. Konkursrytteri er som bekendt kun muligt i virksomheder, der er drevet i selskabsform, og det er de helt unge og innovative virksomheder meget sjældent i den kritiske fase af virksomhedens udvikling.
Notatet påpeger desuden at regeringen udover lempelse af de stramme gældsaneringsregler også ønsker en revision af konkurslovens regler om rekonstruktion og tvangsakkorder.

Fem konkurser om dagen i Danmark

Hvert år er der 1.700 tilfælde af konkurs blandt danske virksomheder. Tallet har ligget nogenlunde stabilt, men der kan konstateres en mindre stigning, viser tallene fra Danmarks Statistik. Fem iværksættere “mistes” på den måde dagligt fra det danske erhvervsliv, og det er ikke kun dem, men også de arbejdspladser, som deres nye virksomheder kunne have skabt.
Det fik i slutningen af sidste år ASE til at foretage en redegørelse af de konkursramte erhvervssituation. Den viser, at det er overordentlig svært at finde fodfæste, hvis man først en gang har være ned med flaget. 65 pct. af de adspurgte siger, at deres gæld har afholdt dem fra at starte egen virksomhed på ny. 40 pct. har stået i den situation at et konkret projekt har fået neddrejet tommelfinger af banken – med den begrundelse at gammel gæld lå i vejen.

Intet er vedtaget

Ulrik Grimstrup, der er kommunikationschef i ASE, siger til Iværksætteren:
“Vi har som a-kasse ofte en rolle som erhvervslivets bedemand, og derfor er vi meget interesseret i, hvordan vi kan forbedre vilkårene for konkursramte. Regeringens Handlingsplan for Iværksættere har nogle meget fine intentioner, men vi skal huske på at det udelukkende er forslag, intet er vedtaget eller konkretiseret på nogen måder. Mit tip er vi først ser noget ved den kommende finanslov.”
Ulrik Grimstrup er noget skeptisk for han har tidligere set flere gode forslag ende i mudrede forlig som ingen nævneværdig forskel har gjort for iværksættere og selvstændige. Handlingsplanen skal først gennem udvalg og lovgivningsarbejde, og det endelige resultat kan nemt blive et sammensurium af mange andre interesser.

Ikke blot til gavn for konkursramte

“Vi frygter, at det gode forslag om at aftale en fast periode for en virksomhedsejers binding til virksomhedens gæld vil drukne praksis. –Men vi støtter helt klart forslaget. Det har jo vist sig, at det ikke kun er de konkursramte, som kan have glæde af forslagets gennemførelse. Også den store gruppe, som ikke tør starte egen virksomhed, af frygt for at gældsætte sig i mange år fremover, hvis det går galt, vi have et nyt incitament til at komme i gang,” siger han.
ASE savner flere elementer i regeringens rapport. Blandt andet bør iværksættere sidestilles med lønmodtagere i dagpengesystemet. I øjeblikket kan en iværksætter, der er gået konkurs få dagpenge med det samme fra dag et. Hvis iværksætteren derimod blot lukker butikken og betaler sine kreditorer, så går der tre uger inden han kan modtage dagpenge. Dette forhold gør, at lovgivningen nærmest opfordrer folk til at gå konkurs, fordi det kan udløse understøttelse her og nu.
”Dette havde vi også gerne set i regeringens handlingsplan. Det ville hjælpe med at få en juridisk ligestilling mellem lønmodtagere og selvstændige, som igen vil gøre det mere attraktivt at blive iværksætter,” lyder det fra ASE.

Faktabokse om konkurs og opstart:

Rammevilkår
-Alle de ydre omstændigheder som regulerer en virksomhed. Oftest tænkes på de lovgivningsmæssige rammer, men begrebet dækker også over sociale og kulturelle faktorer som spiller ind på erhvervslivet.
Forbrugernes fokus på dyrevelfærd er eksempelvis et rammevilkår for landbrugssektoren.

Økonomi er årsag til lavt antal iværksættere
49 pct. af danskerne uden egen virksomhed fortæller, at de afholder sig fra at starte egen virksomhed på grund af den økonomiske usikkerhed. Tvivl om økonomien er således den største enkeltstående årsag til Danmarks relativt lave andel af iværksættere og selvstændige.

Billedtekst til Ulrik Grimstrup:
”Vi håber virkelig på regeringens god initiativ, men vi er skeptiske overfor om det kan lade sig gøre at føre ideerne ud i livet,” siger Ulrik Grimstrup, kommunikationschef i ASE, til Iværksætteren.