Lad tandlægen blege dine tænder

Tandblegning er blevet populært. Markedet er voksende, og der findes et utal af metoder og produkter at vælge mellem. For dig som ønsker at få det hvide smil tilbage, kan det være både forvirrende og svært at vide, hvad der er bedst.

Eksperterne på området er dog helt enige om, at det er vigtigt, at du henvender dig til en tandlæge for at få hjælp. Tandlægen kan bedre end nogen bedømme dine muligheder for en sikker og tryg behandling, med det bedste resultat til følge.

På klinikken Tandlægerne på Godthåbsvej på Frederiksberg kan man få tænderne bleget af professionelle. Tandlæge Kathrine Kjær siger:
”En del mennesker udtrykker bekymring for om tandblegning nu også er en sikker behandling. Det er en tvivl som vi har fuld forståelse for. Det er jo ikke ligegyldigt, hvilket tandblegningsprodukt, man vælger, og det er heller ikke alles tænder som sundhedsmæssigt egner sig til blegning.”
Fordelen ved at få bleget tænderne hos en tandlæge er netop, at man allerede før blegningen får foretaget en grundig faglig vurdering og at tandlægen er fortrolig med produktets anvendelse. Det er derfor en god ide at lægge vejen forbi en tandlægeklinik, hvis man ønsker hvidere tænder.

Ny effektiv metode
Tandlægerne på Godthåbsvej har nu i over et halvt år benyttet blegeproduktet Zoom. Det er et produkt, som er et af de nyeste på området. For patienterne indebærer Zoom en hurtig behandling, som klares på blot et enkelt besøg på en tandlægeklinik. Blegningen holder i 3-4 år, især afhængigt af om patienten ryger eller drikker meget kaffe eller vin. Desuden afhænger det af om man har en god mundhygiejne.
Selve behandlingen udføres i løbet af tre gange 20 minutter, hvor man gradvist bleger tænderne til det ønskede resultat er opnået. En enkelt Zoom-behandling kan ændre tændernes hvidhed med helt op til 12 nuancer på en standard-farveskala.

Grundige forberedelser
Inden selve blegningen påbegyndes, beskyttes læberne og mundens slimhinder omhyggeligt. Blegemidlet, som består af en gel, tilføres i tre omgange og det belyses med et specielt, ultraviolet lys. ”Der er ikke tale om at tænderne bliver farvet hvide med Zoom-behandlingen, tænderne kommer simpelthen tilbage til deres naturlige og oprindelige farve” siger Kathrine Kjær.
Ifølge Kathrine Kjær er bivirkninger af tandblegningen meget begrænsede. En lille gruppe patienter kan få forbigående isninger i tænderne, hvilket kan vare i nogle få dage efter behandlingen.
”Vores erfaring er, at langt de fleste slet ingen gener oplever ved behandlingen” siger hun.

Matcher farven med kroner og fyldninger
Plastfyldninger kan ikke bleges. Derfor er der en anden fordel ved at lade tandlægen blege dine tænder. For tandlægen kan udskifte plastfyldninger i fortænder eller hjørnetænder, så de matcher tændernes nye hvide look.
En del mennesker har også ældre porcelænskroner i fortænderne. Disse kroner er ofte hvidere end de øvrige tænder, som med tiden er blevet mørkere. Kroner optager nemlig ikke farvestoffer på samme måde som tænderne. Hvis man har en krone på en fortand vil den derfor efter mange år typisk se lysere ud end de øvrige tænder. Men ved blegning kan tandlægen udligne farveforskellen, så alle tænderne bliver hvide.

Effektivt mod misfarvninger som følge af rygning og kaffe.
”Når det gælder resultatet, er det meget vigtigt, at patienten har nogle realistiske forventninger.” Hvor hvide tænderne kan blive, er individuelt og det afhænger især af hvad misfarvningerne skyldes. ”Især hos de personer hvor årsagen til farvningen er rygning og te- eller kaffe-drikning, ser vi meget imponerende resultater” siger Kathrine Kjær som oplever en voksende interesse for Zoom-blegning.

Sådan foregår en tandblegning med Zoom:
1. Tandlægen tager en farveprøve af den oprindelige tandfarve.
2. Tandkød og slimhinder beskyttes, og en blegegel påføres tænderne.
3. Zoom-lampen er aktiv i 3 X 20 min. og bleger i dette tidsrum tænderne.
4. Efter behandlingen er tænderne gennemsnitligt blevet 6-8 nuancer lysere.

Man kan udelukkende få bleget tænder med Zoom-lampen hos professionelt uddannet tandlægepersonale. Hele behandlingen inkl. forberedelser tager ca. 1½ time.

Vigtigt at vide om Zoom:
• Der bleges ikke hvis man tager medicin som gør huden lysfølsom.
• Der bleges ikke på gravide og ammende mødre.
• Tænderne optager lettere farvestoffer lige efter blegningen. Man skal derfor undlade at indtage fødevarer som farver i de første par dage efter blegningen (f.eks. soja, rødvin, te, kaffe mm.).
• Tænder, som har gule og brune farvenuancer, er generelt nemmere at blege, end grå tænder.
• Fyldninger bleges ikke. Men tandlægen kan udskifte fyldninger så farven matcher.

Se mere på www.Gladtand.dk eller på www.Zoomblegning.dk