Lobbyister i EU: Fællesskabets fiskere


Der er typisk bid hver anden gang lobbyisterne fra de danske amter og kommuner smider snøren ud i EUs kasser, men der er stadig langt op til rutinerede kasse-fiskere som italienerne.
Danske amter og kommuner er kun ved at få øjnene op for EUs pengekasser med flere hundrede milliarder kroner til uddeling i fællesskabet.
11 danske regioner har nu kontor i Bruxelles, hvorfra de henter penge hjem til lokale virksomheder og offentlige projekter. Og det er en god forretning.
En lobbyist fra en dansk kommune beskriver kort arbejdet i Bruxelles som: Kontakt, penge og information.
Trods det at tekniske fiduser og gode kontakter giver danske lobbyister en forholdsvis god placering i EU som fundraisere, går der stadig millionvis af kroner tabt, som kunne være havnet i Danmark.
Flere rejser således tvivl om effekten af de projekter, der bliver udført af den offentlige lobbyvirksomhed – og om de danske lobbyister i virkeligheden kan hente større og flere beløb hjem.

Et skær af seriøsitet
EUs fonde og støtteordninger indeholder flere hundrede mia. kr. fordelt på omkring 300 kasser, som frit kan søges. For at komme i betragtning til euro-projekterne og slippe gennem nåleøjet stiller kasserne under EU-Kommissionen krav til ansøgerne. Dermed også til lobbyisterne der skal gøde jorden hos giverne.
Ansøgningerne skal beskrive et element af grænseoverskridende samarbejde. Det skal være nyskabende og ikke forstyrre konkurrencen, og det er ikke nogen hemmelighed i Bruxelles, at den offentlige lobbyisme handler om at kanalisere vækst og penge hjem til lokalområdet.
Uanset om det går i lommerne på halvoffentlige kulturprojekter eller til udvikling af erhvervslivet.
“Som kommune har vi et skær af seriøsitet, som de private lobbyister i Bruxelles ikke har. Det kan vi bruge til at give vores virksomheder derhjemme gode muligheder for at komme i betragtning. På den anden side kan vi vende kasketten om og tale som private konsulenter, hvis projektet har større muligheder for at komme igennem på den led,” siger Århus Kommmunes lobbyist, Lone Falsig, i Bruxelles.
Lone Falsig og hendes tre medarbejdere tager 400 kr. i timen for at navigere virksomheder gennem EUs støttejungle. Andre amter og kommuner med kontor i EU-hovedstaden tager op mod 650 kr. i timen. Kontoret har i løbet af det sidste år hentet 12 mio. kr. hjem til Århus. Udgifterne har været på 1,8 mio. kr.
“Vores opgave er at sikre, at en så stor del som muligt af EUs fondsmidler havner i vores område. Hvis vi ikke var her, så ville pengene gå andre steder hen,” lyder det fra århuskontoret, der ikke ser det som sin opgave at drive politik. Det handler om penge, og om offentlig lobbyisme for pengenes skyld.

Dygtige italienere
En af de flere hundrede EU-ansatte, der tager sig af lobbyister og vurderer deres arbejde bedyrer overfor Jyllands-Posten, at de offentlige lobbyister fra danske kommuner og amter er gode partnere. De er velforberedte og har et godt kendskab til deres lokalområder, men de er mindre agressive end regions-lobbyisterne fra andre lande: “Det handler nok om, at danskerne generelt er meget skeptiske overfor EU, og de tror, at det hele handler om flæskepriser. Italienerne derimod er de bedste. De sender deres topfolk hertil, og de har en stærk institution her i byen,” siger en kilde i EU-Kommissionen, der mener, at danske lobbyister kunne hente langt flere penge til Danmark gennem mere målrettet indsats.
Men han tilføjer, at lobbyisterne er nødvendige for EU-Kommissionens fonde. Med de mange tusinde portioner euro, der skal uddeles er det vigtigt, at der er nogen, som producerer standard-ansøgninger, og kan fremlægge sagerne, så systemet kan gennemskue hvad det handler om.
“Vi opfatter lobbyisterne som samarbejdspartnere. Vi løser en opgave i fælleskab,” siger han.

Bid hver anden gang
Og de personlige kontakter er meget vigtige, siger de offentlige lobbyister samstemmende. Det handler om et samarbejde, hvor begge parter har interesse i at vide mest muligt om hinandens projekter allerede fra den første fase. Hvis en lille teknisk detalje bliver overset eller misforstået, så kan både EUs og lobbyistens arbejde være spildt, og en ansøgning koster nemt 30.000 kr. at lave. Derfor bruger lobbyisterne kontaktpersonerne i EU-Kommissionen til at få at vide præcis, hvordan en ansøgning skal udformes. De danske lobbyister får typisk bid på hver anden ansøgning.
Lobbyisternes anden opgave er at være opdateret med nye støtteordninger og de uskrevne regler, der skal overholdes for at projektet falder i god jord: “I øjeblikket skal et projekt helst have relation til de nye ansøgerlande i Østeuropa. Så er det meget nemmere at komme igennem med det. For nogle år siden var det Grækenland eller Portugal, vi skulle flette ind i ansøgningen,” siger Charlotte H. Nielsen fra Ringkøbing Amt.