Lobbyister kan hente milliarder i EUs kasser


I takt med at der hældes flere og flere milliarder i EUs støttekasser, stiger antallet af lobbyister i Bruxelles.
Op mod fem pct. af EUs samlede budget på 630 mia. kr. går til støtteordninger i medlemslandene – ordninger der frit kan søges.
Hovedparten annonceres i opslagsværker, mens andre graves frem af lobbyisterne ved at granske EU budgetets mange tusinde sider. Her kan der nemlig gemme sig store beløb, som lobbyisten ved lidt kreativitet kan strikke et projekt sammen til.
En samlet fortegnelse over alle kasser og ordninger findes ikke.
Heller ikke hvor mange penge de indeholder. Men et er sikkert: Der bliver hældt flere og flere penge i kasserne år efter år, og det betyder flere lobbyister på jagt efter penge og projekter. Også ved direkte at opsøge virksomhederne i Danmark.
Nogle af de mest ihærdige lobbyister er de offentlige fra Europas regioner. For femten år siden var der ingen. I 1996 var der 120 kontorer. Kun to år efter i 1998 er der 156. En mindre hær på over firehundrede højtuddannede specialister i EUs pengestrømme er redskabet i formidlingen af midlerne.

Specialister
De har en blandet dagsorden med i bagagen; det kan både handle om politik, penge og information. Flere af de danske lobby-kontorer har specialer. Københavns Kommune vil ikke have noget med områdets virksomheder at gøre. De driver udelukkende politik og informationsbureau. På den anden side befinder det amtslige aktieselskab EURA fra Ringkøbing sig. De skal kun stable euro-støttede projekter på benene til fordel for de lokale virksomheder. Mellem disse ekstremer ligger andre amter og kommuner, som med op til fire medarbejdere påtager sig alle typer opgaver.
Danske regioner er forholdsvist velrepræsenteret i Bruxelles. Ud af de 437 offentlige lobbyister der arbejder i systemet, er der 23 danskere fordelt på 11 kontorer. Det er dog småting i forhold til Tyskland, som har alle delstater repræsenteret og en stab på 140 lobbyister.