Logistik i det offentlige sundhedsvæsen: Bedre patientforløb med gennemtænkt logistik

Home / Artikler / Logistik i det offentlige sundhedsvæsen: Bedre patientforløb med gennemtænkt logistik

Danske hospitaler kan frigive massive, kliniske ressourcer ved at benytte erhvervslivets metoder til at effektivisere logistikken. Etableringen af nye supersygehuse i regionerne er en oplagt anledning til at gennemtænke strukturerne, så de midler, der er til rådighed, udnyttes på den bedst tænkelige måde.

De danske hospitaler fungerer i dag i kraft af et dedikeret, klinisk personale, som kæmper en daglig kamp mod utidssvarende systemer. Nu stilles der fra politisk hold krav om, at patientflowet skal øges – eksisterende hospitaler skal udvides, og nye opføres. Sygehusene har desuden fået pålagt krav om årlige effektivitetsforbedringer på to procent – målepunktet er antallet af behandlede patienter i forhold til udgifterne.
Det vil imidlertid ikke være muligt at opfylde kravene om et øget patientflow ved kun at indrette modtagelse og patientområder optimalt. Det understøttende servicesystem, logistikken, må også gennemtænkes på ny. Optimale patientforløb kræver, at det kliniske personale har tid til netop patienten – og det kan kun lade sig gøre, hvis personalet ikke overbebyrdes med sekundære opgaver, sådan som det sker i dag.

Langebæk Logistik har gennem længere tid arbejdet med at gøre de planlæggende projektgrupper på sygehusene opmærksomme på betydningen af at tænke logistikken ind i strategien for sikre effektive patientforløb. De mange store hospitalsprojekter, som er under planlægning i alle fem regioner i Danmark, byder uden undtagelse på betydelige udfordringer – og mange af disse kan relateres direkte til logistik. Netop nu er der økonomiske og politiske muligheder til stede for at foretage omfattende og nødvendige omstruktureringer – og de muligheder bør forvaltes med omhu.

Logistik tænkes med fra starten
Langebæk Logistik har udført et praktisk konceptarbejde sammen med Cowi på Sygehus Lillebælt i Kolding. På den baggrund har vi opstillet en række spørgsmål til logistikken på det enkelte hospital, som er vigtige at overveje, inden bygninger og teknologi fastlægges. For at skabe det bedst mulige flow, skal logistikken tænkes ind i sygehusets bygningsmæssige og procesmæssige krop under hensyntagen til det kliniske arbejde. Og dét er ideelt at gøre helt fra starten; når sygehusets føringsveje først er fastlagt, er logistikstrukturen i høj grad givet.

Konceptarbejdet kan anvendes som inspiration for projektgrupperne, når de udarbejder planer for udbygning og effektivisering af sygehusene. Modellerne går fra helt lavpraktiske løsninger ved eksempelvis udbygning af eksisterende hospitaler – og til omfattende, automatiserede logistikkoncepter, der involverer hele forsyningskæden (SCM) på det pågældende hospital.

Arbejdet bør altid baseres på en kortlægning af det konkrete hospitals vareflow og forudsætninger, så der er grundlag for at forstå de nuværende og fremtidige, logistiske udfordringer. Udgangspunktet for vurderingen af et bæredygtigt koncept er en kombination af et solidt datagrundlag, en solid viden om logistik generelt og inddragelse af brugerne, dvs. det kliniske personale, portører m.fl. Nøgletallene skal sidenhen danne grundlag for hvilke processer, der skal automatiseres, og hvilke der mest hensigtsmæssigt forbliver manuelle.

Det logistiske arbejde med at skabe et optimalt logistisk servicesystem er nøglen til at opfylde de politisk opstillede mål. Arbejdet skal have den nødvendige opmærksomhed og udføres af specialister inden for feltet.
”Cowi er efter samarbejdet med Langebæk Logistik blevet meget klogere på, hvad moderne industrilogistik kan tilføre sygehusene, ligesom Langebæk har fået den nødvendige viden om patienter og patientforløb. Begge parter har tilført topekspertise – vi med viden og erfaring inden for hospitalsbyggeri og behandlingssammenhænge, og Langebæk Logistik med dyb viden om grundlæggende logistiksammenhænge og industrielle løsningsmodeller. Synergien har derfor betydet, at vi sammen har kunnet tilføre området netop de analysemodeller og efterfølgende de fremtidssikrede løsninger, der er så stort behov for i det danske sygehusvæsen,” siger senior projektleder Hans-Ulrik Rasmussen, Hospitals and Health, Cowi A/S.

Kolding Sygehus benytter moderne SCM
I forbindelse med Kolding Sygehus’ udbygning til nyt akutsygehus for regionen valgte sygehusledelsen at trække på den viden og erfaring om etablering af velfungerende logistik, som er til rådighed i det private erhvervsliv – og indgik samarbejdet med Cowi og Langebæk Logistik. Projektet skal være med til at dokumenter de logistiske sammenhænge og sandsynliggøre de produktivitetsgevinster Kolding Sygehus vil kunne opnå via gennemtænkt logistik, og i sidste ende anvendes over for regeringens ekspertudvalg til at få udløst de 900 mio. kroner, som den planlagte udbygning forventes at løbe op i. En grundig kortlægning af det nuværende vareflow i form af linned, uniformer, mad, medicin og væsker, centraldepotvarer, sterile instrumenter, udstyr, hjælpemidler, prøver, post, senge og affald danner grundlag for forståelsen af de fremtidige, logistiske udfordringer, som udviklingen af og det nye patientflow i akutsygehuset vil byde på.

Generalplanens krav til kapaciteten på det fremtidige hospital i form af antal sengedage, udskrivninger, operationer, ambulante og stationære behandlinger, undersøgelser og analyser er brugt til at fremskrive kravene til hospitalets logistik. Lægger man dertil de nye krav som eksempelvis fælles akutmodtagelse med tværfagligt fokus på standardiserede patientforløb samt de nye muligheder, som enestuer giver for at bringe behandlingen til patienten i stedet for som hidtil at flytte patienterne til behandlingen – så forstår man først rigtigt, hvilke forandringsmæssige udfordringer sygehuset står foran.

Et eksempel fra Kolding Sygehus er den nuværende anvendelse af vogne i mere end ti forskellige udformninger til intern transport af varer. Disse vogne er en del af årsagen til det betydelige personaleforbrug til logistik, da alle varer håndteres dobbelt. Først lægges varerne på plads i centrale depoter, hvorefter de plukkes og pakkes til vogne, som transporteres til lokaldepoter. Her lægges varerne på plads endnu en gang. Dobbelthåndteringen medfører samtidig, at unødige mængder affald i form af emballage føres rundt i systemet. Desuden viser det sig, at logistikken er opdelt i en lang række ikke-sammenhængende delsystemer, som hver arbejder efter forskellige principper med suboptimering til følge.

”Gennem rationalisering og automatisering giver moderne logistik mulighed for, at vi kan overføre personaleressourcerne til patientrelaterede opgaver; det vi i sygehusverden kalder at gøre varme hænder varmere. Faktisk viser det sig også, selv om dette projekts sigte primært har været at klæde os på til at skabe det nye Kolding Sygehus, at der findes en række tiltag, som vi umiddelbart vil kunne have glæde af at gå i gang med snarest,” siger Niels Nørgaard Pedersen, administrerende sygehusdirektør for Kolding Sygehus.

Helhedsperspektiv og inddragelse af personalet
Forudsætningerne for at lykkes med moderniseringen af hospitalernes logistik kan opsummeres således:

1. Helhedssyn og sammenhænge mellem afdelinger og processer skal i fokus.
2. Beslutninger skal træffes på basis af grundige dataanalyser og gennemtænkte koncepter.
3. Det kliniske personale skal inddrages.
4. Der skal indføres sammenhængende it-systemer, som giver gennemsigtighed og styr på det interne vareflow.

Vel er logistikken i et sygehus en støtteproces til den primære patientbehandling, men det er en central proces, hvis funktion er en absolut forudsætning for effektive patientforløb på et moderne sygehus.

Faktaboks:
Langebæk Logistik og Cowis udredning har synliggjort omfanget af varer, der transporteres, og kravene til de fremtidige fysiske rammer og behov. Eksempelvis bliver der årligt flyttet 70.000 vognlæs med varer, og der håndteres ca. 630 tons affald på Kolding Sygehus.

Fremhævet citat:
”Gennem rationalisering og automatisering giver moderne logistik mulighed for, at vi kan overføre personaleressourcerne til patientrelaterede opgaver; det vi i sygehusverden kalder at gøre varme hænder varmere. Faktisk viser det sig også, selv om dette projekts sigte primært har været at klæde os på til at skabe det nye Kolding Sygehus, at der findes en række tiltag, som vi umiddelbart vil kunne have glæde af at gå i gang med snarest,” siger Niels Nørgaard Pedersen, administrerende sygehusdirektør for Kolding Sygehus.