Noter i “Dine tænder”


Patienter følger ikke tandlægens råd
To ud af tre følger ikke tandlægens råd om tandbørstning. Det viser et studie fra University of Newscastle, som har fulgt en række personer med paradentose. De havde fået besked på at børste tænder i mindst to minutter to gange om dagen, men kun en tredjedel fulgte anvisningerne.

Cognac-tandlæge idømt bøde
En tandlæge fra München er blevet idømt en bøde på 43.300 danske kroner for at have drukket en patient fuld i cognac. Lægen skulle have forklaret patienten, at en god gang alkohol ville mindske smerten, skriver nyhedstjenesten Ananova
Kvinden, der skulle have foretaget i alt 14 rodbehandlinger, fik besked på at drikke flere store glas cognac under operationen, som strakte sig over hele 12 timer. Tandlæge fortalte kvinden, at de stærke drinks ville lindre smerten. Patienten valgte at sagsøge tandlægen, da hun i dagene efter operationen havde smerter fra operationen samtidig med, at hun var ramt af store tømmermænd.

Tandlæger er ikke handicapvenlige
65 pct. af landets tandlæger og andre klinikker har ikke egnede toilet- og adgangsforhold for handicappede. Det viser en ny undersøgelse fra Sygesikringens Forhandlingsudvalg, skriver Jyllands-Posten.

Tandpatienter lades i stikken
Forbrugerrådet mener, at patienter lades i stikken, når der tandlæge går på pension eller dør. Så destrueres patienternes journaler nemlig.
Vil man klage over en guldkrone, der falder ud, en bro, der knækker, eller en overset paradentose, kan det ske op til fem år efter, at skaden er sket. Enten gennem det overenskomstmæssige klagesystem eller gennem patientskadeforsikringen. Og det er her, tandlægens optegnelser i journalen er afgørende, når klagesystemet skal vurdere klagen.
Forbrugerrådet mener, at hullet i loven helt konkret har konsekvenser for klagesagerne. Og derfor har de bedt indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om at gøre noget ved problemet.

Indvandrerbørn har problemer med tænderne
Børn i Nordgårdskolens distrikt har otte gange så mange huller i tænderne, som århusianske børn i gennemsnit. Skoledistriktet er præget af en meget høj andel indvandrerbørn, skriver Jyllands-Posten.

Lukker for handicappede
Det er svært at være handicappet, når man skal til læge, til tandlæge, fysioterapeut eller kiropraktor.
I næsten to ud af tre klinikker har handicappede ikke adgang, fordi der er fysiske forhindringer på vejen, eller også er det helt umuligt at komme på toilettet.
Hver femte klinik har egnede adgangsforhold, mens kun 14 procent af klinikkerne har både ordnede adgangs- og toiletforhold, viser undersøgelsen, som Sygesikringens Forhandlingsudvalg har foretaget.

Journal slettes når tandlægen dør
Forbrugerrådet mener, at patienter lades i stikken, når der tandlæge går på pension eller dør. Så destrueres patienternes journaler nemlig, og alle oplysninger om tandlægens patienter går tabt. Journalerne kan være afgørende i eksempelvis klagesager. Forbrugerrådet har nu bedt indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen om at gøre noget ved problemet.

En halv liter sodavand om ugen
Politikerne vil gå efter det forslag, Hjerteforeningen har fremlagt. Det anbefaler max. en ½ liter sodavand om ugen til børn. ”Grænsen skal fungere som en rettesnor for familien, så forældre bedre kan styre, hvor meget sodavand deres børn drikker,” siger de radikale. Fra Politiken.