Noter i “Online Poker”

Home / Ukatagoriseret / Noter i “Online Poker”

Mere poker på dansk casino
Fra januar 2006 vil Casino Copenhagen begynde at have de såkaldte sit´n´go-turneringer på daglig basis. Spillet vil typisk komme til at foregå ved 10-mands borde. Hver torsdag vil kasinoet udvide med en større konkurrence med en indgangsbetaling på 500 eller 1.000 kr. og plads til 30-40 spillere. Hvis alle godkendelser falder på plads, vil der desuden blive startet en halvårlig turnering, der strækker sig over tre dage, med indgangsbetaling på 10.000 kr.

Dansk tipstjeneste lancerer poker
Dansk Tipstjeneste foretager i øjeblikket en markedsanalyse, der skal afdække markedet for onlinegambling. Analysen skal afgøre, om Tipstjenesten i fremtiden skal lancere poker på nettet som et seriøst modspil til de udenlandske netkasinoer.
»Hvis vi skal gøre det, skal det ikke være på samme aggressive måde, som andre firmaer, der risikerer at drive folk fra hus og hjem med deres spillekoncepter. Vi mener, at spil skal være for underholdningens skyld og ikke for pengenes skyld,« siger Koncernchef i Tipstjenesten, Hans Christian Madsen, til ComON.
Hans Christian Madsen understreger, at det er vigtigt at bruge nettets muligheder for at lave begrænsninger for spillerne, så de ikke kommer i uføre.

Danskere tjener 10 mio. kr. om dagen på poker
Verdens største spilleselskab, britiske Ladbrokes, anslår, at danske pokerspillere vinder op til 10 millioner kroner dagligt på selskabets hjemmeside. Direktøren for Ladbrokes i Danmark, Richard Funch, fortæller, at pokerspil på nettet er en af de hurtigst voksende forretninger for selskabet i Norden.
Ladbrokes har netop afleveret et rekordregnskab til den britiske børs med en årsomsætning på 109 milliarder kroner. Til sammenligning har Dansk Tipstjeneste en årlig omsætning på ni milliarder kroner, skriver E-Pressen.

Poker til Playstation og Xbox
Spillet World Poker Tour udkommer til Playstation og XBox. Det forventes at være i butikkerne 18. november. Spillets miljø er bygget omkring den prestigefyldte turnering World Poker Tour og har en række avancerede features. Der er blandt andet live-kommentarer fra tv-journalister, og det er muligt at spille online med andre spillere. Der er ingen penge involveret.

Stigende antal ludomaner
Der har aldrig været så mange ludomaner i Danmark som nu, mener Center for Ludomani, der netop har sendt sin årlige statistik til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, skriver Berlingske Tidende.
Alene i årets første otte måneder har 521 nye klienter henvendt sig til Center for Ludomani. Sammenlignet med 2004, hvor 565 personer henvendte sig, giver det en stigning på 40 procent. Center for Ludomani peger på poker som årsagen, men mangler dokumentation.

Første danske TV-program om poker
TV5 sender nu programmet PokerChamps med den danske verdensstjerne Gustav (Gus) Hansen som guide og vært. Det er muligt for seerne at kvalificere sig til at deltage i programmet via Internettet, og vinderen af programmets turnering får 250.000 kr.

Spil Hold´em på mobiltelefon
Nyt software gør det muligt at deltage i pokerspil fra mobiltelefonen. I USA er den største mobiludbyder, Cingular Wireless, gået sammen med softwareproducenten Summus Inc. om at tilbyde poker til deres mobilkunder. Pokerprogrammet indeholder blandt meget andet simuleringer af kendte pokerspilleres adfærd. Det betyder, at man kan få en fornemmelse af, hvordan det er at spille mod en topspiller, via telefonen.