Ny serie robot-græsslåmaskiner til de store haver

Home / Pressemeddelelser / Ny serie robot-græsslåmaskiner til de store haver

Den vejer kun otte kilo, men klarer samme arbejde som en støjende og forurenende havetraktor. Med den nye L200 serie af græs-robotter fra Ambrogio bliver plejen af den store villahave en leg. Er du bortrejst klarer Ambrogio selv alt arbejdet – eller du kan omprogrammere den via mobiltelefonen.

Tre nye modeller i 200 serien Basic, Deluxe og Evolution med kapacitet på op til 3000 m2 er nu kommet på markedet. Nyt i serien er et højtydende miljørigtige litiumbatteri, der oplades på blot to-tre timer. Det er nok til effektiv græsslåning i op til otte timer – helt uden menneskelig indblanding.
Græsrobottens hukommelse genkender allerede klippet arealer og med den kraftige motor og brede klinge på 29-36 cm. sikres et bioklip, der gøder og holder på fugten og gør græsopsamling helt overflødigt.
Vælger du at have en græs-robot i sommerhuset kan du ved hjælp af Bluetooth og mobiltelefonen på Evolution-modellen let lave om på din programmering eller overtage kontrollen og kører uden for de nedlagt kørerledninger.

Kommer frem overalt
”De kraftige hjul gør at hældninger på op til 30 grader ikke er nogen hindring. Klipningen forgår efter tilfældighedsprincippet og kan foregå i spiraler eller stjerner alt efter ens programmering, som er nem og intuitiv. Støjniveauet, som er det laveste på markedet, er på kun på 57 dB, fordi plæneklipperen automatisk indstiller knivhastigheden efter arbejdsbetingelserne. Robotplæneklipning er nu på et så højt niveau, at det faktisk ikke kan gøres bedre af mennesker, og med Ambrogio er der slet ingen grund til menneskelig indblanding,” siger den danske importør Heikki Christoffersen fra virksomheden Omtech Electro A/S.

100 pct. selvstændig robotteknologi
Ved lav batteristand finder robotten selv hjem til ladestationen, og efter genopladningen genoptager den arbejdet og er på den måde i stand til at klippe op til flere gange dagligt – naturligvis efter behov.
Den 100 pct. vandtætte opbygning beskytter alle de vitale dele og med de indbygget regnføler kan den programmeres til at ignorer eller køre til hjemme basen ved regnvejr og genoptage arbejdet efter endt nedbør.
Sikkerheden er helt i top og ved et evt. løft vil kniven øjeblikkelig stoppe. Dermed er 200-serien helt ufarlig for børn og dyr og desuden er den sikret mod tyveri. Modellerne har nemlig indbygget to sikkerhedsniveauer som sikrer start og tyveri med password og de helt store har derudover sirenealarm.
For at græsrobotten skal være så diskret som muligt kan ladestationen nu blive udstyret med et lille sødt hus eller en udhulet sten, når robotten skal hvile, oplades eller skal i vinterhi. Der ydes 2 års garanti på såvel maskine og batteri.

Læs meget mere på www.omtech.dk og find din forhandler