Nyheder til “Privat Investering”

Home / Ukatagoriseret / Nyheder til “Privat Investering”

Overskuddet går til mad
Halvdelen af alle danskere mener, at de har fået flere penge til forbrug i løbet af det seneste år. Pengene går i høj grad til luksusfødevarer, viser en undersøgelse fra analyseinstituttet Webpol, foretaget for Politiken. To ud af fem oplyser, at deres stigende rådighedsbeløb går til indkøb fra delikatesse-afdelingen. Salget af stort set alle andre forbrugsgoder i luksusklassen er i vækst over hele landet.

Flere låner til start af virksomhed
Danske iværksættere har taget pænt i mod regeringens nye kom-i-gang-lån. De særligt favorable lån har kun eksisteret i knap tre måneder, men kendskabet og efterspørgslen har spredt sig lynhurtigt, Den nye lånetype dækker et hul i nystartede virksomheders finansieringsmuligheder ved at staten kautionerer for en del af lånebeløbet. De fleste banker kan oplyse om og tilbyde den nye lånetype.

Investeringsforeninger betaler dyrt til banker
Det koster pensionsopsparerne mange penge, at de danske investeringsforeninger betaler en skjult formidlingsprovision til bankerne, for at bankerne sælger deres investeringsbeviser.
I 2003 løb det samlet op i omkring en milliard kroner. Alle, som har sat penge i investeringsforeninger, afleverer år efter år en procentdel af formuen til bankernes rådgivnings- og salgsarbejde. Små årlige beløb for den enkelte, som med årene løber op i anseelige summer.
Det er en lille procentdel – 0,3 pct. – med en stor effekt, og en procentdel, som Forbrugerrådet mener, at opspareren ikke får noget for.

E*TRADE blev årets børsmægler 2005
Dette års vinder blev internetbørsmægleren E*TRADE Bank. Banken vandt i et tæt opløb med SkandiaBanken og Nordnet, der blev henholdsvis nummer to og tre. De to sidste år var vinderen Stocknet, der nu er opkøbt af Nordnet. Det er Danmarks Aktionærforenings medlemmer, der hvert år kårer årets bank/børsmægler. E*TRADE vandt over konkurrenterne på god service og højt informationsniveau. Danmarks Aktionærforening finder det interessant, at billig online trading kan give brugerne bedre service end de traditionelle banker.