Nyt annoncesystem øger indtægter og minimerer administration

Home / Pressemeddelelser / Nyt annoncesystem øger indtægter og minimerer administration

adServing Sverige har udviklet et nyt og banebrydende annoncehåndteringssystem, Proadmin. Proadmin tillader komplet håndtering af onlinekampagner og integrerer både CRM og faktureringssystem. Dermed behøver man blot en platform og det sparer tid og penge.

Med adServings annoncesystem Proadmin bliver det nemt at få det fulde udbytte af sine annoncepladser. Samtidig giver systemet sideejeren mulighed for at holde annoncørerne løbende opdateret og sikre dem en maksimal effekt af deres annoncekampagner. Det integrerede CRM-system gør det muligt, at flere personer samtidig kan håndtere systemets og de forskellige elementer.

”Vi har med Proadmin udviklet et annoncehåndteringssystem, med ubegrænsede muligheder, som samler alt det bedste fra tidligere systemer og introducerer en række nye effektive værktøjer. Markedets behov for stadigt mere avancerede systemer til håndtering af digital markedsføring stiger kraftigt i disse år, og annoncørernes krav om dokumentation ligeså. Disse behov kan Proadmin dække, som intet andet produkt på markedet,” lyder det fra adServing.

De helt store nyskabelser ligger i de smarte annoncevisningsfunktioner. Eksempelvis er lokalisering af annoncer ud fra IP-nummer en standardfunktion, ligesom annoncevisning ud fra brugerens browserindstillinger, eksempelvis sprog, er indbygget.
Dertil kommer en række helt nye funktioner. Clickonce er en meget effektiv nyskabelse, der gør det muligt at præsentere en bestemt annonce for en bestemt brugere, som allerede har vist interesse for en anden annonce. På den måde er annoncepladsen stadig værdifuld overfor et bestemt individ selvom vedkommende allerede måske allerede har købt det produkt, der blev annonceret for.  Follow User er en funktion, der gør det muligt at præsentere en bestemt annonce for en specifik bruger et bestemt tidsrum, inden vedkommende skal præsenteres for en alternativ annonce.

Proadmin indeholder også funktioner til at maksimere indtægterne ved at opprioritere de annoncer, der giver den største fortjeneste. Dette gøres naturligvis efter parametre, som brugeren selv vælger. Som noget helt nyt introducerer adServing med Proadmin også værktøjet TTL (Time Target Limiter). Det redskab gør det muligt at vælge præcist for lang tid en annonce skal vises for de besøgende på websitet – og altså ikke blot hvor mange gange.
Dette og mange andre data præsenteres i det omfattende statistikmodul, som både medier, annoncører og systemets administratorer kan få adgang til.
Proadmin giver også mulighed for at samordne kampagner over flere medier samtidigt, så det mest effektive site kombineres med de mest effektive annoncer i porteføljen.