Nyt design øgede omsætning med 30 procent

Home / adServing International / Nyt design øgede omsætning med 30 procent

Specialbutikken bodylab.dk øgede sin omsætning med næsten en tredjedel fra den ene dag til den anden. Det skyldtes hverken markedsføring, nye produkter eller ændret prissætning men udelukkende et nyt design, som signalerer professionalisme og vækker kundernes tillid.

Bodylab.dk er en veletableret onlinevirksomhed, som forhandler kosttilskud. Den snart seks år gamle virksomhed befinder sig i en niche, hvor der er benhård konkurrence. Det betyder, at det er vanskeligt at adskille sig på pris og produktsortiment.
”Da jeg startede virksomheden i 2002 var det for et meget lavt budget. Det meste lavede vi selv, og en ven hjalp med designet,” fortæller Rasmus Thorup, der er indehaver af bodylab.dk.

Kunder mistet pga. dårligt design
Efterhånden som butikken voksede og blev en god forretning, prøvede Rasmus Thorup forskellige reklamebureauer og endte op med en del forskellige grafiske udtryk på banners, website og i markedsføringsmaterialet. Samtidig havde Rasmus Thorup en anelse om, at webdesignet ikke var optimalt, og at kunder måske ligefrem blev tabt på gulvet af den grund.
”Når en ny kunde søger et af vores produkter, så kigger vedkommende måske på de første 10 shops, der dukker på Google.  Det er meget små ting, der gør, om kunden vælger at handle i netop din butik – og her er designet helt afgørende. Kunden bruger måske kun fem sekunder til at vurdere om din butik ser professionel ud, og hvis man fejler på det punkt, så er alt andet ligegyldigt,” fortæller Rasmus Thorup.

adServing tilbød komplet løsning
Det blev tydeligt for Rasmus Thorup, da han uploadede et nyt design på bodylab.dk. Han havde tidligere arbejdet sammen med adServing Danmark omkring bannerplacering og design af banners. Disse banners var han meget begejstret for og spurgte derfor, om adServing Danmark også kunne hjælpe med mere omfattende redesign af bodylab.dk, labels til produkter og emballage, annoncer til magasiner og plakater. Den opgave tog adServing Danmark i mod og leverede på kort tid et komplet design, som med et slag forøgede Bodylabs.dks omsætning med næsten en tredjedel.

Kvalitetsdesign øger omsætning med 30 pct.
”Det er simpelthen superkvalitet, de har leveret. Der er lagt tid, kræfter og kærlighed i det, og vi har haft et glimrende samarbejde med adServings designere. Vi har prøvet flere forskellige bureauer, men vi har ikke set den grad af kvalitet og fleksibilitet andre steder. Dertil kommer det direkte målbare resultat. Vi kunne jo se, at ændringerne i designet fra den ene dag til den anden fik salget til at stige med 30 procent,” siger Rasmus Thorup.
Det er nu noget tid siden at Rasmus Thorup fik redesignet sit website. I løbet af 2008 vil han arbejde mere i dybden med websitet og forbedre strukturen for at optimere salget. Han er dog ikke i tvivl om, at adServings redesign har været altafgørende for Bodylabs.dks nuværende succes.
Bodylab.dk modtager nu op mod 70 ordrer om dagen via websitet. Derudover sælger Rasmus Thorup via et andet selskab engros til fitnesscentre og andre forhandlere. Også her har adServing været inde over med design af diverse labels og annoncemateriale.

Kommerciel tilgang til design
Dave Tuladhar Holmfred, der er Creative Manager hos adServing – og ham der har stået for bodylab.dk design siger:
”Vi adskiller os fra mange andre i branchen ved at have en meget kommerciel tilgang til design. Når vi tager en ny opgave, begynder vi med at længere dialog for at forstå kundens behov, og derefter går vi i gang med at forbedre det vigtige førstehåndsindtryk. Vores erfaring gør, at vi kender til de mekanismer, som får kunderne til at føle, at de er havnet et trygt sted, næsten uanset hvad butikken sælger. Vi ved, hvad der skal til for at gøre en bestemt webshop til den foretrukne blandt mange,” fortæller Dave Tuladhar Holmfred.