Overflødig støtte til økologisk drift

Home / Jyllands-Posten / Overflødig støtte til økologisk drift

De største økologiske landbrug tjener betydeligt mere end tilsvarende traditionelle brug. Forskellen svarer næsten til, hvad økologerne modtager i støtte til økologisk drift.

De økologiske mælkeproducenter kan derfor alene klare sig med den ekstra pris, som mejerierne og dermed forbrugerne betaler for økologisk mælk. Det er konklusionen på den første redegørelse om økonomi i økologisk landbrug foretaget af Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. Fødevareminister Henrik Dam Kristensen (S) siger: “Jeg ser ingen grund til at ændre på støtteordningerne lige nu, men jeg er af den overbevisning, at vi generelt skal have landbrugsstøtten helt væk. Vi tager de økologiske støtteordninger op til overvejelse om et par år. Men der skal under ingen omstændigheder mere støtte ud til den enkelte økologiske landmand,” lover Henrik Dam Kristensen, der mener, at det økologiske landbrug hellere skal støttes gennem forskning.

Mens de økologiske mælkeproducenter overvejende har heltidsbedrifter er deltidsbedrifter ret udbredte i resten af det økologiske landbrug.

Således er 800 af de i alt 1018 økologiske gårde deltidsbedrifter med løn fra udearbejde som væsentligste indtægtskilde.

For mælkeproducenternes vedkommende klarer de sig så godt, at statstilskuddene ryger direkte ind som overskud og altså ikke, som det, der var intentionen med støtten, at sikre fortsat flere økologiske landbrug i Danmark.

Fra flere sider bliver landbruget kritiseret for at være for langsom til at omstille sig i forhold til forbrugernes konstant stigende interesse for økologi.

Landbrugsraadets præsident Peter Gæmelke afviser kritikken. Han understreger, at i juni vil den nuværende mælkemængde på 140 mio. kg.   om året blive øget med 25 pct. svarende til 35 mio. kilo.

“Mælken vil komme fra 80 landmænd, der for to år siden forudså forbrugernes behov og derfor valgte at lægge om,” siger han.

De økologiske mælkeproducenters overskud er årligt 76.000 kr. højere end på tilsvarende konventionelle gårde. Heraf er 66.000 kr. modtaget i direkte støtte til økologisk produktion. En gennemsnitlig økologisk mælkeproducent modtager årligt 192.800 kr. i total støtte, mens ikke-økologen må nøjes med 120.000 kr.

Det samlede økologiske landbrug har dog svært ved at hamle op med det traditionelle bl.a. på grund rekordindtjening i svineindustrien i 1997, hvor de økologiske andel af svinekødsproduktionen var forsvindende lille.

Af statistikken kan desuden ses, at den gennemsnitlige økologiske landmænd er otte år yngre end hans kunstgødende kollega. Økologen arbejder mere, skylder flere penge væk og producerer mindre _ undtagen børn.

Dem har han nemlig dobbelt så mange af.