Kontakt mail mig! freelancejournalist English

Freelancejournalist Hans Henrik Lichtenberg

Freelancejournalistik, tekster, pressemeddelelser og kommunikation

RAID dine harddiske

Dobbelt hastighed på din harddisk? Vi viser dig hvordan.

Ram bliver hurtigere, processernes ydeevne fordobles med få måneders mellemrum og bundkortene kan sagtens følge med. Selv billige systemer er fulgt med udviklingen på alle fronter. Den eneste teknologi, som konsekvent halter bagefter er harddisken. Den er flaskehalsen i stort set alle hjemmecomputere. –Også i din, men her er en løsning på problemet. Løsningen hedder RAID.

Man kan afhjælpe den sløve harddisk med mere RAM, og man kan defragmentere harddisken jævnligt. Men uanset hvor god computerhygiejne, man har, så kommer man ikke uden om, at begrænsningen går ved diskens 7.500 runder i minuttet (RPM). Sådan har det været i flere år, hvis man har rigtig mange penge, kan man købe en disk med, der kører med 10.000 RPM eller en der har en hurtigere søgetid, men det er stadigt langsomt, og disken vil stadig være systemets flaskehals. Det skyldes til dels af harddiske er en mekaniske enhed i en moderne computer. Mekanik og databehandling er to størrelser, som ikke kan så godt sammen. Alle de steder i computeren, hvor bevægelige dele skal igang, har vi en flaskehals. Tænk bare på harddisk, floppydisk og diverse cd-drev..
Løsningen hedder RAID. I stedet for at købe sig fattig i en ny hurtig harddisk og endnu mere ram kan man opnå helt op til dobbelt hastighed på læsning fra harddisk, hvis man sætter to harddiske til at klare én harddisks opgave.

Mister plads – vinder hast
Tricket er, at lade to eller flere harddiske deles om opgaverne. Hver mængde data bliver delt op i mindre enheder og bliver skiftesvist skrevet på den ene og den anden harddisk. Når data igen skal læses, så bliver de sammenstykket af de fragmenter, der ligger fordelt på diskene. Diskene arbejder, således på fuld styrke, men fordi de er to om det, så går det (næsten) dobbelt så hurtigt.
Ulempen er, at man skal bruge mindst to harddiske til at lave et RAID-drev. Hvis man vil have et RAID drev på 80 gigabyte, ja så kræver det to harddiske med hver 80 gigabyte. Men i forhold til effektivitet og pris er det en optimal løsning. Har man på den anden side et drev på 20 gigabyte og et på 80, så mister man 80 gigabyte, hvis man kobler dem sammen i RAID. Med andre ord bliver et RAID-drev ikke større end det mindste af de to drev, man kobler sammen. –Og hastigheden på dit RAID-drev bliver kun det dobbelte af det langsommeste drevs specifikationer. Derfor anbefaler vi at man benytter to helt ens drev.

Disk på turbo
En anden ulempe er, at man vil tabe alle data, hvis kun det ene drev af en eller anden grund går ned. Det skyldes, at data er spredt i små enheder på begge diske. Dette problem kan man løse, hvis man kører med hele fire drev, i et såkaldt RAID 0+1. Det kommer vil til senere.

Er man speed-freak med hang til grafik, store filer, der hele tiden ændres, gemmes og hentes, så er der virkelig noget at hente ved at RAIDe. Køber man eksempelvis de nye harddiske fra Hitachi, der kører med 15.000 omdrejninger i minuttet og sætter dem i RAID, så er det lige før, at bundkort, processor og ram ikke kan følge med.
Selv de traditionelle harddiske, vi har prøvet med fire nye Matrox på 30 GB, ATA 133, der kører med 7.500 omdrejning vil give dig overraskende resultater.

RAID på bundkort eller IDE-kort?
RAID er egentlig en gammel opfindelse, som man har brugt i erhvervslivets servere. Det er dog blevet mere og mere udbredt blandt hjemmebrugere, at installere RAID. Det skyldes, at harddiske er blevet meget billige (En gigabyte lagerplads koster ca. 15 kr.), –og at de simpelthen ikke kan følge med i den rivende udvikling. Vi gennemgår her, hvad man skal bruge for at sparke dobbelt så meget liv i sine harddiske.
Først og fremmest kræver RAID, at man har mulighed for at sætte to eller flere harddiske til sin computer. Normalt er det kun to eller fire stik til IDE-drev i et bundkort. Det betyder, at når man har sin primære harddisk, en cd-rom og en brænder sat til, så er der kun plads til en enhed mere.
Alternativet er at købe et decideret RAID-kort med en RAID-controller og to IDE-stik. De kan købes fra ca. 500 kr. og opefter.
Her kan man så boltre sig med enhederne. Har man eksempelvis et par gamle harddiske på 2 gigabyte, som er for langsomme og små, så kan man bruge dem til at lave et superhurtigt drev til eksempelvis styresystem. Når styresystemmet starter skal der nemlig læses ekstraordinært mange data fra harddisken, og det tager som bekendt tid. Med et RAID-drev kan ventetiden minimeres væsentligt. RAID er også meget velegnet til videoredigering, servere og krævende spil.

Biosen skal opdateres
Vi prøver med et standard RAID-kort fra Q-tec. Det koster ca. 500 kr., og ligner et et hvilket som helst andet indstikskort. Der følger en cd-rom med, der har alle de nødvendige drivere og bios-opdateringer. Først sættes kortet i og computeren genstartes. Hvis man har Windows XP, så finder computeren selv den nødvendige software, men man er også nødt til at opdatere sin bios med en lille fil. Det foregår smertefrit fra den medfølgende cd-rom. Så slukker man computeren og tilslutter sine harddiske på det nye kort. Når computeren genstartes er der mulighed for at trykke på F2-genvejstasten, og det starter en særlig biosmenu, der har til formål at installere og formatere dine nye RAID-diske. Menuen viser dig hvilke harddiske, der er fundet på RAID-kortet, og man bliver bedt om, at definere hvilken type RAID man ønsker. Det går også nemt og uden problemer, hvorefter computeren genstartes endnu en gang. Nu vil harddiskene blive vist som alle andre enheder under ”Min computer” på skrivebordet. Forskellen er bare, at det går monsterhurtigt at læse fra dem. –Hvis man altså har valgt en af de RAID-opsætninger, der optimerer på hastigheden.
Fire måder at Raide på
Der er flere måder at opsætte RAID på. De fire mest almindelige gennemgås her.

RAID 0 – Hastighed med to drev
Det er med RAID 0 (også kaldet ”stripping”), man opnår den høje hastighed. De to drev sættes på hvert sit IDE-kabel og jumperne sættes, så begge diske er ”masters”. Alternativt sættes jumperne i den position, som lader diskens placering på IDE-kablet afgøre, om der er tale om et slave eller master-drev. I dette tilfælde skal diskene sættes for enden af IDE-kablet.

RAID 1 – Sikkerhed med to drev
Her spejles data på begge drev. Hastigheden sker der ikke noget med for diskene opfører sig på præcist samme måde. Hvis det ene drev af tekniske årsager sætter ud, så vil det andet overtage opgaverne. Risikoen for at to harddiske bryder ned samtidig er næsten lig nul, så dette er en rigtig god storage-løsning med næsten 100 pct. datasikkerhed.

RAID 0+1 Sikkerhed og hastighed med fire drev.
Den store løsning kræver fire harddiske, men så har man også dobbelt-RAID med uovertruffen hastighed og maksimal sikkerhed. Alle data bliver nemlig spejlet og ligger dermed på to harddiske på samme tid. Hvis en harddisk går ned, så har den en spejling, som får resten af RAID-drevet til at kunne køre videre. Husk, at når de bliver koblet sammen, så kan de ikke indeholde mere end det af de fire drev med den mindste kapacitet.

RAID 5 Mange diske bliver til en stor
En fjerde mulighed er at sætte alle diskene sammen, så de i computeren optræder som en stor disk. Man vinder ikke hastighed eller datasikkerhed, men man får et stort drev, som kan indeholde summen af de tilkoblede diskes lager-kapacitet. Dette er en løsning, hvis man har behov for meget plads og vil udnytte en bunke gamle harddiske, som måske hver for sig er for små til seriøs computing.

Hardwaren er venligst udlånt af SHG.dk

Faktaboks:
IDE er en den billige og enkle løsning. Enten køber man et kort, der har de to stik, eller man benytter dem, som allerede sidder på bundkortet.

SCSI er den professionelle løsning. Her skal man benytte et kort, et SCSI-RAID kort. Det er dyrere, men til gengæld kan det holde styr på op til 60 harddiske. Så er vi ovre i industriafdelingen, men falder man over en bunke gamle harddiske og strømforsyninger, så kan det være en interessant løsning til opbevaring af virkelig store mængder data.

RAID er ikke kun til harddiske. Samme teknik kan benyttes til cd-rom, hvis man kan lide at gemme og hente sine data ofte på dem af sikkerhedshensyn. Stadig opnår kan man cirka dobbelt hastighed, mod at benytte to drev fremfor et.
I princippet kan man også oprette RAID på floppydisk-drev. Det gjorde man i gamle dage, da det var almindeligt at have hele styresystemer på flopydiske, for at opnå højere hastighed og sikkerhed på de skrøbelige skiver. Denne løsning er vist outdated nu, men det kunne da være sjovt at prøve…

Den store løsning, som både giver hastighed og sikkerhed. Fire harddiske løser en harddisks opgaver. Hvis en disk brænder sammen, så man stadig sine data på den anden, og hastigheden er meget tæt på det dobbelte. Undersøg om der er nok strømkabler i din computer inden du lægger an til den store RAID-løsning. Det er også en fordel at have en ramme, som kan indeholde alle fire diske, der kan skrues fast i kabinettet. Ellers bliver det nemt noget rod med harddiske og kabler flydende rundt blandt bundkort, ram og andet følsomt hardware.

Den simple løsning. Et RAID-kort og to harddiske. Her kan man vælge, om man vil have høj hastighed eller høj sikkerhed. Med to diske kan man ikke få det hele.

Vælger man at bruge to harddiske, så skal de sættes til at være ”masters”. Det gør man enten ved at sætte dem for enden af kablet eller ved at indstille ”jumpers” på selve harddisken. Vil man have to diske mere på, så skal de sættes til at være ”slaves”, og de skal i så fald placeres midt på kablerne.

RAID-kortet findes af computeren som alt andet hardware. –Men husk at det kræver en bios-opdatering at konfigurere sine RAID-indstillinger. Gør man ikke det, så kan man ikke se sine RAID-harddiske. Her er det ”enhedshåndtering” fra Windows XP, der vises.

Her ses en sammenligning mellem hastighederne på RAID 0 (læse- og skrive hastighed med to harddiske til at udføre en harddisks opgave) samt tilsvarende hastighed på en enkelt harddisk med samme specifikationer. Den vandrette akse viser mængden af data, der testes med. Den lodrette er antallet af KB i sekundet. Ret imponerende. Testen er lavet med programmet ATTO Disk Benchmark.

»

Your comment

You must be logged in to post a comment.