Revolution i interaktion mellem bruger og computer

Den digitale afløser for det gamle whiteboard er nu på markedet. For udvikling og design står en række europæiske virksomheder og organisationer. De har haft det fælles mål at forbedre samarbejdet mellem mennesker og computere. Resultatet er nu på vej til markedet.

Den ca. 60 tommer store skærm er designet til at stå frit i rummet. Ved hjælp af en interaktiv pen kan man manipulere objekterne på skærmen. Det indbyder til nye typer samarbejder mellem bruger og computere. Skærmen er udviklet i samarbejde mellem virksomheder og forskningsinstitutioner under EU-projektet, the Disappering Computer. Projektet har haft til formål at finde nye måder at interagere med computere på som alternativ til enkeltbruger-skærmen. Preben Holst, der er professor på Århus Universitet, siger:
”Eyeboardet bevirker, at man kan arbejde flere sammen ved samme skærmbillede uanset hvor i verden, man befinder sig. Med software, som er skrevet til Eyeboardet har vi opnået en ny interaktion med computere, som foregår på et 3D-plan. Det giver en helt ny og overskuelig måde at arbejde på.”

Skærmen vil i første omgang blive solgt som en afløser for den gamle whiteboard-tavle, mener Claus Sørensen, direktør i Tool-Tribe, der har udviklet en interaktiv pen, til Eyeboardet.
”Til forskel fra alle de andre præsentationsskærme vi kender, er der ikke mulighed for at skygge for Eyeboardet, fordi den er oplyst bagfra. Desuden betyder de specielle objektiver, at der er lysstyrke nok til, at der kan arbejdes ved Eyeboardet i dagslys,” lyder det fra Tool-Tribe.

Bag Eyeboardet står den danske virksomhed Eyegenomic, der har specialiseret sig i udvikling og design af højkvalitetsskærme. Eyeboardet vil, når den kommer på markedet i begyndelsen af december 2002, koste omkring 3.395 euro. I første omgang vil skærmen blive introduceret på det europæiske marked. Eyeboardet er allerede hentet til New York, hvor det vil blive udstillet og solgt fra en førende designbutik. Senere vil en markedsføring i USA blive sat i værk, siger Nicolaj Hviid, markedsansvarlig for Eyegenomic. Han mener, at verdensmarkedet for Eyeboardet er på et par tusinde enheder årligt.

”Det er et nichemarked, men vi har argumenterne for at gå ind i det. Vores løsning kan markedsføres til omkring halv pris af konkurrenternes. Desuden er Eyeboardet teknisk og designmæssigt overlegent,” siger han.

For yderligere information kontakt venligst
Adm. Direktør Kristian Krøjer
eyegonomic
DK 8000 Aarhus C
Skolegade 7b
tlf. +45 8612 7232
mob + 45 2225 4466
www.eyegonomic.com
kristian@eyegonomic.com