Revolutionerende ny måde at se tv på

Home / Pressemeddelelser / Revolutionerende ny måde at se tv på

Danske StreamTV lancerer i dag en helt ny måde at se og modtage tv-kanaler på. StreamTV distribuerer de mest populære tv-kanaler via bredbåndsforbindelser direkte til forbrugerne for under 100 kr. om måneden. Kvaliteten er i top, og der skal ikke bruges andet end en internetbrowser for at se kanalerne.

Få Discovery, Animal Planet, BBC NEWS, Horror Channel, DR2, TV2 og mange andre tv-kanaler for under 100 kr. om måneden. Nu bliver det muligt at modtage 20 af de bedste tv-kanaler i høj opløsning via bredbånd til en fast, lav pris. Det er den danske virksomhed StreamTV, der har udviklet konceptet og teknologien, der gør Internettet til fremtidens tv-medie.

Nemmeste adgang til tv-kanaler

StreamTV baserer sig udelukkende på gængse Internetbrowsere og standard bredbåndsforbindelser. Der skal ikke downloades eller installeres hverken hardware eller software. – Og prisen er meget lavere end traditionelt kabel-tv eller satellit-abonnement.
”Om få uger vil vi have i alt 25 kanaler, og dem kan man få fri adgang til for under 100 kr. om måneden,” fortæller direktør i StreamTV, Peter Maersk-Møller. Han har brugt de seneste år på at udvikle teknologien, rejse penge og sikre sig rettigheder til at distribuere tv-kanalerne via bredbånd.
Allerede ved lanceringen af StreamTV får brugeren en række unikke fordele, som de traditionelle tv-udbydere aldrig har haft mulighed for at tilbyde. –Og teknologien er fortsat under hastig udvikling.

Fremtidens tv sendes via Internet

”Der er utroligt mange muligheder i dette på både kort og langt sigt,” siger salgs- og marketingansvarlig, Anne Margrethe Hefting, fra StreamTV. Hun sammenligner tv over bredbånd med udviklingen inden for IP-telefoni, som i løbet af et par år har vendt op og ned på hele telebranchen.
”Det samme kommer til at ske for tv-branchen. Om få måneder vil alle kunne sammensætte helt personlige pakker ud fra mange hundrede kanaler og få leveret kanalerne over bredbåndsforbindelser. Det giver en frihed til at vælge og samtidig vil det kunne bane vej for en mere personlig måde at se tv på. Eksempelvis vil meget snævre kanaler kunne finde vej til publikum.”
StreamTV egner sig desuden perfekt til nye medieteknologier som eksempelvis nye Microsofts Mediacenter og harddisk-optagere.

Prøv StreamTV helt gratis
StreamTV henvender sig først og fremmest til folk, der ikke har eller ikke kan modtage kabelt-tv. Men også folk, der ønsker at kunne se tv, mens de arbejder ved pc´en, ventes at blive blandt de første brugere af StreamTV, inden teknologien bliver mainstream.
Alle bydes velkommen til at prøve StreamTV ganske gratis og uforpligtende i 3 dage. Efter de tre dages prøvetid vil antallet af kanaler, man kan benytte gratis, dale. Se mere, om hvordan du kan få leveret de bedste tv-kanaler direkte til din computer og tv på www.streamtv.dk

For yderligere information kontakt venligst:
Direktør Peter Maersk-Møller
StreamTV
Diplomvej, Bygning 376, 2. sal,
2800 Lyngby
Telefon: +45 45 25 92 80 – Mobil: +45 22 22 90 68
www.streamtv.dk