RFID – fremtidens elektroniske stregkoder

Home / Microsoft - Momentum / RFID – fremtidens elektroniske stregkoder

RFID er teknologien, der kan lede til næste bølge af IT-drevne effektiviseringer i erhvervslivet, mener Preben Mejer, Senior Vice President på Innovation Lab i Århus. Men også for forbrugerne kan vente sig meget af de små RFID tags, som måske snart kan findes på alle varerne i supermarkedet.

RFID-tags kan sammenlignes med stregkoder. Stregkoder sidder på produkter og giver ingen mening for almindelige mennesker. Først når de afkodes og sættes i forbindelse med en database over eksempelvis priser, oprindelsessted eller andet, viser betydningen sig. På samme måde kan et RFID-tag henvise til en computer, browser eller anden device, til en bestemt placering i en database eller et sted på Internettet. Et RFID-tag er simpelthen et link, som sættes på en fysisk genstand og henviser til data fra en ekstern kilde.

”Egentlig er der ikke noget nyt i det. Teknologien har man kendt siden anden verdenskrig, hvor man eksperimenterede med den i flyindustrien. Et lille tag på et fly kunne hurtigt afgøre, om det var ven eller fjende, og man kunne så undgå at skyde vennerne ned. Det nye er, at teknologien er blevet billig, og at den sættes sammen med computere, bærbare enheder og databaser. De nye muligheder, der opstår i den forbindelse, er meget interessante,” siger Preben Mejer, der er Senior Vice President på Innovation Lab i Århus.

”Man kan sige, at Internettets funktionalitet går fra at være online til onsite,” forklarer Preben Mejer.

Fordelen i forhold til stregkoder er, at ikke to RFID-tags er ens; de har alle en unik kode. Desuden er RFID-tagget ikke større end en lillefingernegl, og det er så robust, at det kan klare vaskemaskine, pilfingre og andre ekstreme vilkår.

For et par år siden kostede et enkelt tag ca. 40 kr., nu koster de 2 kr., og det forventes, at prisen om få år er nede på få øre pr. tag.

Den kommercielle udnyttelse af RFID forventer Preben Mejer vil bevæge sig gradvist fra logistik til forbruger – fra tags på containere til tags på enkelte produkter.

”Det, vi ser nu, er et voldsomt potentiale inden for supply chain management. Analyseinstituttet Forbes har estimeret, at en maksimal udnyttelse af teknologien vil kunne føre til en halvering af varer i supply chain og distribution. Det er rigtig mange mia. kr., der kan spares her.”

Den amerikanske supermarkedkæde WalMart regner således med at kunne spare op mod 5 mia. kr. årligt i kraft af mere effektiv lagerstyring. WalMart, der sammen med det amerikanske forsvar har været førende inden for den kommercielle udnyttelse af RFID-teknologien, kræver nu af alle sine leverandører, at de skal benytte RFID på leverancer til kæden.

”Det stopper ikke her. Ét RFID-tag kan uden videre give forskellige brugergrupper adgang til forskellige oplysninger om produktet. Det tag, som for et shippingfirma peger på data om levering og lokation, kan for forbrugeren pege på oplysninger om ernæring og produktionsforhold. Man kan oprette mange indgange til data. Det er blot et spørgsmål om at opsætte de bagvedliggende systemer,” siger Preben Mejer. Microsoft arbejder eksempelvis med at integrere support på RFID i en række erhvervsrettede applikationer fra Microsoft Business Solutions.

Innovation Lab har været involveret i flere projekter med RFID-tags. Eksempelvis tags på DVD-film i udlejningsbutikker: Kunden fører film-coveret over en tag-læser, som henter traileren til filmen og viser den på enten en skærm i butikken eller på kundens egen PDA. Et andet eksempel er den dansk udviklede Meditag Swabmanager. Den er tiltænkt operationsstuer og opfanger alle brugte instrumenter undervejs i operationen. Alle operationsinstrumenterne er RFID-taggede, og Swabmanageren registrerer, hvilke instrumenter der er brugt. På den måde har kirurgerne altid overblik over, hvor instrumenterne er, og fejloperationer kan undgås.

Boks:

Sådan virker RFID

Et RFID-tag (Radio Frequency Identification) er udformet som et klistermærke eller en lille chip indstøbt i eksempelvis emballage. Chippen består af en mikroprocessor, der er viklet ind i små radioantenner. De tjener både som input/output-kanaler og som strømkilde. Når chippen passerer et magnetfelt eller udsættes for et matchende radiosignal, induceres en strøm i antennerne, som aktiverer processoren. Den vil så reagere ved selv at udsende et radiosignal. Det udsendte signal indeholder de data, der er lagret på chippen – typisk blot et ID-nummer eller et link.