Sådan sparer du energi i hverdagen


Det bedste og mest økonomiske modtræk mod stigende varmeregninger er at efterisolere huset. Derudover er der mange – ofte gratis – småting, man kan gøre i hverdagen og derved spare betydeligt på energibudgettet.

En analyse fra Statens Byggeforskningsinstitut gør det muligt at sammenligne sit energiforbrug med andres for at få vished om, hvorvidt man ligger i den pæne eller mindre pæne ende af forbrugsskalaen. Dermed får man også at vide, hvor meget man har mulighed for at spare. Analysen viser, at nogle husstande bruger to-tre gange så megen energi som andre, tilsvarende husstande. 30-40 procent af husholdningers elforbrug kan forklares ud fra oplysninger om beboerne og deres bolig – eksempelvis boligens størrelse, antallet af personer i boligen, deres alder, og herunder især om der er teenagere i familien.

Adfærd og holdninger betyder meget

De resterende 60-70 procent af energiforbruget må imidlertid forklares med familiens adfærd og holdninger – blandt andet om man sætter el-apparater på standby i stedet for at slukke på kontakten efter endt brug eller lufter forkert ud og dermed bruger for meget gas. I analysen kan man se, hvilke typer af husholdninger der har hvilke størrelser energiforbrug, og hvad husholdningerne bruger energi til. Særligt i børnefamilier bruges der megen energi på tøjvask og tørring, og el til computeren ser ud til at fylde stadigt mere i alle typer af familier.

Analysen peger også på, hvilke argumenter forskellige typer af forbrugere kan være modtagelige overfor. Denne viden kan bruges til en mere målrettet indsats, både over for de bevidste energisparere – for at fastholde dem – og for de motiverede, der bare skal have et skub for at komme i gang.

Kontroller selv dit gasforbrug
En af de mest effektive ting, man kan gøre, er at kontrollere sit forbrug. Mange elselskaber har en hjemmeside, hvor man løbende kan indtaste sit forbrug, og Naturgas Fyn har i mange år uddelt målebøger, som mange gasbrugere har benyttet til jævnligt at indtaste, hvor megen gas de bruger. Den tradition er nu lagt på Internettet. På www.ngf.dk kan alle gaskunder indtaste deres forbrug og dermed følge med i, hvor stor regningen bliver, og se, om man pludselig bruger mere gas end forventet. En pludselig stigning i gasforbruget kan måske betyde, at man bør overveje efterisolering eller at sænke rumtemperaturen et par grader. Det kan også tænkes, at man lufter forkert ud, eller skal have indstillet sin kedel af en fagmand.
På www.selvtjekbolig.sparel.dk kan du se hvor stort dit energiforbrug er i forhold til andre, lignende husstande i Danmark.

De 10 bedste energispareråd:

Rigtige udluftningsvaner
Mange lader et vindue stå lidt åbent hele tiden – gerne med et varmeapparat på fuldt blus lige nedenunder. Det er dyrt. Alle eksperter er enige om, at udluftning bør ske hurtigt og effektivt, dvs. nogle minutter med et eller flere vinduer på vid gab. På den måde får du udskiftet luften, uden at varmen i huset slipper med ud samtidig.

Sluk lyset
Sluk lyset, når du forlader et rum – møblerne klarer sig lige så godt i mørket. Mange bække små gør en stor å, så hvis du husker det lille tryk på kontakten, idet du går ud af rummet, lønner det sig faktisk.

Sluk helt for apparaterne; undgå standby
Standby-forbrug er en af de helt store syndere, når det gælder elregningen.

Tjek målerne
Tro det eller ej; jævnlig aflæsning af målerne er det, der allerbedst betaler sig. Det gør dig mere opmærksom på dit eget forbrugsmønster, og dén energibevidsthed er der penge i.

Sænk indetemperaturen
Sænker du indetemperaturen med én grad, sparer du ikke bare penge. Du får også et bedre indeklima, hvor du føler dig mere veloplagt og ikke så let risikerer hovedpine og stoppet næse.

Madlavning med energibevidsthed
Køkkenet er et sted med et stort energispare-potentiale, og ovnen er et godt sted at starte. Fyld den op med mere end én bolle; der går næsten lige så megen strøm til at opvarme én som halvtreds boller. Brug også eftervarmen aktivt; ofte kan du sagtens slukke for ovnen, 10 minutter før maden er færdig. Du kan desuden spare en del ved at skære ned på vandmængden, når du koger. Slukker du også for blusset, før maden er kogt færdig, har du fået dig nogle gode, energisparende køkkenvaner.

Sænk varmtvandstemperaturen
Som regel står varmtvandstermostaten på 70 °C, og det er i de fleste tilfælde i overkanten af, hvad der er nødvendigt for at dække et normalt behov for varmt brugsvand. Skru ned til 65 °C – men ikke lavere, for så er der risiko for mikroorganismer i varmtvandsbeholderen.

Sparebruser
En sparerbruser kan halvere udgifterne til brusebade.

Sparepærer ude og inde
Monter sparepærer overalt, hvor du kan. Udenfor, i kolde rum, på loftet og i rum, hvor lyset først og fremmest skal være funktionelt, er typiske steder, hvor det er oplagt at bruge sparepærer.

Efterisolering
Efterisolering er et samlebegreb, som spænder fra enkle tiltag som at lægge glasuld oven på eksisterende, men mangelfuld isolering, til indsprøjtning af hulmurs-isolering. Fælles for alle former for efterisolering er, at de i dén grad betaler sig.