Sejr for dansk feta

Home / Jyllands-Posten / Sejr for dansk feta

Det ser lyst ud for den danske feta. Generaladvokaten for EU-domstolen i Luxembourg, Antonio la Pergola, slog i går et slag for den danske stats sag mod EU-kommisionen om retten til navnet feta på danskproduceret ost.
Grækenland fik ved en kommissions-afgørelse i 1996 eneret på at kalde deres specielle gede- og fåreost for feta. Det fik fetaproducenter i Danmark, Holland og Tyskland til i samarbejde med deres stater at lægge sag an mod Kommissionen. De frygtede eksporttab på flere hundrede mio., hvis de skulle til at ændre navnet på deres oste. Den danske eksport af feta er tæt på 500 mio. kr.

Kulminationen
Sagen har nu kørt i to år og kulminerede foreløbigt i går, da generaladvokaten kunne fremlægge en 15 sider lang redegørelser med argumenter for, at betegnelsen feta ikke bør høre hjemme i et bestemt geografisk område.
“Feta er ikke et produkt, der er eksklusivt i den forstand, at det typisk har oprindelse i et bestemt område og er lavet efter traditionelle foreskrifter. Derimod er der hos forbrugerne i EU tale om en ost, der opfattes som vidt udbredt og fremstillet i mange lande,” skriver domstolens generaladvokat i sin redegørelse.
Et andet vægtigt argument er, at produktion og markedføring af fetaost i Danmark har været reguleret i national lovgivning, længe inden der kom græske bestemmelser på området. Ligeledes har det været uklart, hvad der adskiller den græske feta fra den nordeuropæiske.

Slipper for besvær
Den endelige afgørelse falder om et halvt år, men der er al mulig grund til, at tro at dommen vil følge generaladvokatens redgørelse, siger Hans Bender, der er direktør for Mejeriforeningen i Bruxelles.
“Vi slipper nu forhåbentligt for at skulle finde på nye mystiske navne til vores fetaost,” siger han.
Hvis sagen mod Kommisonen alligevel tabes, så er det sandsynligt, at New Zealand vil anlægge en ny sag gennem den internationale handlesorganisation, GATT, fordi de mener, der er tale om en teknisk handelshindring, oplyser Mejeriforeningen.
“I det tilfælde kan vi kun græde med øjnene og grine med hjertet,” siger Hans Bender.