Seniorordning – et plus for alle parter

Seniorordninger vinder frem overalt i erhvervslivet – også hos os. Nu har vi valgt at føre en mere målrettet kurs mod at oplyse om de mange muligheder, som seniorordningerne giver, for ordningerne er nemlig et plus for både medarbejdere og virksomhed.

Helbredet og ikke mindst en gradvis overgang til pensionisttilværelsen er blandt de vægtigste grunde til, at medarbejdere vælger at gå på en seniorordning. Nogle af de medarbejdere, som allerede har taget imod tilbuddet, mener, at deres seniorordningers fleksibilitet har været afgørende for valget.

Seniorordning holder på kompetencerne
For YIT er seniorordningerne en oplagt måde at holde de gode kompetencer i virksomheden på. Risikoen er, at et stift ansættelsessystem gør, at medarbejderne ikke ser andre muligheder end at sige op, så snart muligheden for at modtage efterløn er der. – Og det er måske i virkeligheden hverken i YITs eller medarbejdernes interesse. HR-chef Gregers Juhl-Pedersen siger:
”De store årgange er på vej ud, samtidig med at der er pres på arbejdsmarkedet, og derfor er seniorordninger et område i udvikling. Der kommer flere og flere af den slags ordninger, og vi er nødt til at følge med, fordi alternativet er at miste medarbejdere, som ellers ville kunne være et aktiv for virksomheden.”

Ny økonomisk situation
Økonomien i en seniorordning er i alle tilfælde individuel. Derfor anbefales det, at man tager en grundig snak med sin a-kasse og får udarbejdet en udregning, som præcist viser, hvad man kommer til at tjene efter at være startet på en seniorordning.
De forskellige pensionsordninger og de individuelle arbejdsopgaver gør, at seniorordninger altid skal udarbejdes individuelt.
”Man har i dag ikke noget retsligt krav på en senioraftale, men i mange tilfælde vil det være muligt at finde en god løsning for begge parter. – Og det gælder for både timelønnede og funktionærer,” siger Gregers Juhl-Pedersen.

Seniorordning giver tre-dages arbejdsuge
Servicemontør Erik Sørensens seniorordning trådte i kraft 1. marts 2007 og løber et år frem. Ordningen bevirker, at han nu går fra en 37-timers arbejdsuge til en tre-dages arbejdsuge tirsdag, onsdag og torsdag.
Hvad der skal ske efter det første år, er endnu uvist:
”Det afhænger helt af min familie og helbredet. Den ekstra fritid skal bruges til at gøre noget mere ud af fritidsinteresser og camping. – Det giver de forlængede weekender i ordningen gode muligheder for. Mit alternativ til en seniorordning ville være at stoppe helt på grund af helbredet, men det vil ikke være det bedste for mig. Jeg har set mange, som går direkte fra arbejdsmarkedet til efterløn og har svært ved at få tiden til at gå; jeg mener, det er vigtigt at holde sig i gang,” fortæller Erik, der er 62 år. Han tog selv initiativ til seniorordningen, og han forestiller sig at blive på arbejdsmarkedet, til han er 65 år.

En halv time mindre om dagen
Første februar mødte 61-årige automationsingeniør Bent Balle Jensen senere end normalt, og det har han gjort lige siden, takket være en seniorordning, som løber indtil 1. september 2007. Han vidste ikke, at det var muligt at få en seniorordning, da han sidste år gerne ville have en kortere arbejdsdag. I forvejen gør han brug af flekstid, men lysten til lidt mere fritid gjorde en seniorordning til en oplagt løsning for ham. Ordningen blev til, at Bent Balle Jensen nu møder en halv time senere hver dag.
”Selvom jeg møder senere, synes jeg ikke, at jeg når mindre i løbet af arbejdsdagen.”
Bent Balle Jensen har ikke regnet på økonomien i den nye ordning, men de få timer betyder ikke meget. Huset er udbetalt, og Bent Balle Jensens yngre kone har fuldtidsarbejde.
Næste skridt har Bent Balle Jensen endnu ikke taget stilling til, men han har overvejet en fire-dages arbejdsuge med fredag fri.

Udgivet i YIT