Kontakt mail mig! freelancejournalist English

Freelancejournalist Hans Henrik Lichtenberg

Freelancejournalistik, tekster, pressemeddelelser og kommunikation

Spar 20 pct. ved outsourcing af rejsefunktioner

Nyt tilbud om outsourcing giver besparelser på rejseudgifterne på mellem 15-20 pct. Det giver samtidig frigivelse af mandskab og ressourcer til fokus på virksomhedernes kerneområder. Det er, hvad virksomheder kan vinde ved at outsource hele deres travel management funktion til American Express Business Travel.

SAAB sparer eksempelvis de kommende fem år 100 mio. SEK på erhvervsrejser. Accenture kan over en periode på tre år skære 15 mio. DKK af firmaets konto for erhvervsrejser på nordisk plan. Årsagen: Firmaerne har helt og holdent overladt deres travel management til American Express Business Travel. Erhvervsrejser til de ansatte er ikke noget, man bruger tid på i det daglige. Det er noget, man overlader til American Express.
De to virksomheder er blandt dem, der har indgået en aftale om outsourcing med American Express. Aftaler, der indebærer, at American Express håndterer alle aspekter af firmaernes erhvervsrejser. Fra aftale med leverandører, over rationalisering af firmaernes procedurer inden for travel management – til effektivisering af bookingsystemer. Desuden leaser virksomhederne en ekspert i erhvervsrejser. En medarbejder fra American Express bliver nemlig placeret i virksomheden for at varetage rollen som travel manager i de tre til fem år, som en kontraktperiode typisk løber.

Aftale med indbygget win win
Og virksomhederne kan opnå besparelser på mellem 15-20 pct. af deres udgifter til erhvervsrejser ved en sådan aftale, oplyser Claus Løfberg Jørgensen, Adm. direktør i American Express Business Travel.
”Der er tale om direkte besparelser i forbindelse med gunstige aftaler med rejseleverandører, dels om indirekte besparelser på grund af rationalisering og effektivisering af virksomhedernes rejsepolicy. Desuden indebærer outsourcingen, at selskaberne kan fokusere mandskab og ressourcer på deres kerneområder – med forbedret konkurrenceevne til følge. De kan koncentrere sig om det, de er bedst til. Og overlade deres travel management til os, der har dette område som speciale,” siger Claus Løfberg Jørgensen, der oplyser, at American Express går ind i disse projekter med stort engagement. Og med en win win situation indbygget i aftalerne, som er samarbejdspartnernes garanti for, at American Express håndterer dem på professionel vis.
”Vores udbytte af outsourcingen er nemlig til dels afhængig af de besparelser og rationaliseringer, vi kan skabe for virksomhederne. Jo dygtigere vi er, jo mere tjener vi såvel som firmaerne,” siger Claus Løfberg Jørgensen.

Rejsebudget på over 25 millioner
Outsourcing er et velkendt fænomen inden for erhvervslivet. Rengøring, catering og IT er eksempler på funktioner, som mange firmaer har overladt til andre virksomheder. Og nu er turen kommet til travel management funktionen.
”Det er et nyt område for os – men et område, som vi forventer vil vokse de kommende år. Vi indgik vores første aftale i 2003,” siger Claus Løfberg Jørgensen, der oplyser, at outsourcing primært er for virksomheder med et større budget for erhvervsrejser:
”Firmaerne skal have et rejsebudget for deres medarbejdere på minimum 25 mio. DKK om året, før de for alvor har fordel af en fuldt udbygget outsourcing. Men for virksomheder med et rejsebudget på helt ned til 10 mio. DKK kan vi lave tillempede ordninger,” siger Claus Løfberg Jørgensen.

Yderligere oplysninger: Adm. direktør Claus Løfberg Jørgensen, tlf. 7023 0460

»

Your comment

You must be logged in to post a comment.