Støtte til innovation og uddannelse gavner biotekbranchen – Interview med Helge Sander

Home / Artikler / Støtte til innovation og uddannelse gavner biotekbranchen – Interview med Helge Sander

Danmark skal være blandt verdens bedste lande inden for forskning og innovation, hedder regeringens målsætning. En række initiativer er iværksat for at understøtte denne udvikling, og en stor del af midlerne kommer direkte biotekbranchen til gode, mener videnskabsminister Helge Sander.

Spørgsmål:
Hvilke initiativer har regeringen taget for at understøtte udviklingen af biotek- og lifesciencebrancherne i Danmark?

”Først og fremmest prioriterer regeringen investeringer i uddannelse, forskning og innovation særdeles højt. Vi har stået i spidsen for globaliseringsstrategien fra 2006, hvor der i alt investeres knap 42 milliarder kroner frem til 2012 til en styrket indsats inden for uddannelse, forskning, innovation og iværksætteri. Mange af de initiativer, der er og vil blive igangsat, vil støtte udviklingen inden for biotek og life science generelt.”

Spørgsmål:
Hvilke udfordringer står brancherne over for i Danmark og Øresundsregionen? – Her tænker jeg også på konkurrencen mellem andre højvækstcentre rundt om i verden?

”Der er mange lande, der investerer kraftigt i uddannelse og forskning. Konkurrencen er hård både fra USA, Asien og Europa. Derfor er der for mig ingen tvivl om, at det bliver helt afgørende, at vi kan tiltrække tilstrækkeligt med højt kvalificerede studerende og forskere. Her har Danmark et godt udgangspunkt, fordi vi har internationalt anerkendte universiteter og konkurrencedygtige virksomheder. Eksempelvis har vi både helt nyetablerede højteknologiske biotekvirksomheder og de store og veletablerede medico-virksomheder, som har en stærk position på verdensmarkedet.”

Spørgsmål:
Hvad er regeringens målsætning inden for biotek- og lifesciencebrancherne?

”Den overordnede målsætning er, at Danmark fortsat skal være blandt de førende lande inden for området. Regeringen lægger stor vægt på, at forskningen udvikles i et samarbejde mellem private og offentlige aktører. Derfor vil regeringen i 2010 anvende 1 procent af bruttonationalproduktet til offentlig forskning. Det betyder at vi med globaliseringsaftalen har afsat meget betydelige beløb til uddannelse, forskning og innovation, herunder til initiativer, der støtter udviklingen inden for biotek og life science. Omvendt er jeg faktisk meget bekymret for, om det lykkes at få den private forskning op på Barcelona-målet på 2 procent af bruttonationalproduktet. Det er en problemstilling, som jeg tager meget alvorligt, og som jeg i nær fremtid vil drøfte med repræsentanter fra de private virksomheder.

Spørgsmål:
Er det muligt at sætte kroner og ører på regeringens indsats for forskning og erhvervsudvikling inden for biotek- og lifesciencebrancherne?

”Regeringen støtter forskning og innovation inden for området på mange forskellige måder, og der er en lang række generelle initiativer, hvor udgangspunktet er det konkrete projektforslag. Det gælder eksempelvis Det Frie Forskningsråd og Grundforskningsfonden, som i 2007 rådede over henholdsvis ca. 1 milliarder kroner og cirka 300 millioner kroner. Dernæst er der Højteknologifonden, som på nuværende tidspunkt kan uddele knap 300 mio. kr. til projekter inden for højteknologiske områder i bred forstand. Højteknologifonden har støttet en række projekter inden for bioteknologi og life science.
Endelig støtter Det Strategiske Forskningsråd forskning inden for brede tematisk afgrænsede områder, som fx bioteknologi, energi og miljø. Rådet for Teknologi og Innovation bevilliger årligt i alt cirka 800 millioner kroner til styrkelsen af innovation. Midlerne fra Rådet for Teknologi og Innovation er ikke på forhånd reserveret bestemte fagområder, men jeg er bekendt med, at der bliver givet en betydelig del af bevillingerne til bioteknologi og life science.”

Spørgsmål:
Hvad er netop nu interessant, set med dine øjne, inden for biotek i Danmark?

”Vi har et godt fundament for en fortsat stærk udvikling på det bioteknologiske område. Det skal nu udnyttes, så man dels kan få glæde af gevinsterne inden for sundhed, miljø, med videre – og dels styrke fremtidens vækst og eksport. Danske forskere klarer sig rigtigt godt inden for mange områder. Det gælder f.eks. kræftforskning, proteinforskning, immunologi og RNA forskning.
Derfor er det vigtigt, at vi gør en ekstra indsats for at uddanne og tiltrække velkvalificerede kandidater og forskere på et højt internationalt niveau. Desuden skal vi sætte turbo på det internationale samarbejde, så vi står endnu stærkere blandt verdens førende videnmiljøer.”

Spørgsmål:
Hvad er der kommet af konkrete resultater af samarbejdsaftaler om udveksling af forskning med andre lande?

”Der er indgået bilaterale samarbejdsaftaler om forskning med Indien, Israel, Japan og Kina. Samarbejdet med Indien er på biotekområdet konkretiseret i netværksaktiviteter og ScoutIndia-stipendier, for at udbygge samarbejdet mellem danske og indiske partnere. Samarbejdet med Japan er i 2008 konkretiseret i forskningssamarbejder med støtte til tre dansk-japanske samarbejdsprojekter inden for life science med fokus på klinisk forskning.
Regeringen har udarbejdet en Kina-strategi, der blandt andet lægger op til etableringen af et dansk uddannelses- og forskningscenter i Kina. Jeg forventer også, at der på en række områder vil ske en udbygning af det dansk-kinesiske forskningssamarbejde.”