Station 1-betjent afhøres

Home / Jyllands-Posten / Station 1-betjent afhøres

En betjent fra den omstridte Station 1 i København skal 14. juni afhøres af statsadvokaten. I efteråret 1998 blev den 19-årig narkoman Jesper Jensen anholdt på Københavns Hovedbanegård af betjent F. Det førte angiveligt til et brækket kraveben og Jesper Jensen blev selv anmeldt for vold af betjent F, men senere frifundet.
Betjenten skal fremstilles i et såkaldt indenretligt forhør. Det betyder, at han ikke kan pålægges at udtale sig.
Vicestatsadvokat Kim Christiansen fik øje på sagen, da Jyllands-Posten anbefalede Jesper Jensen at fremlægge sin sag 11. februar 1999. Ifølge vicestatsadvokaten har sagen været så længe undervejs, fordi der har foregået en besværlig efterforskning: “Vi kan ikke være helt sikre på, at Jesper Jensen brækkede sit kraveben under anholdelsen. Han tog nemlig først på hospitalet et stykke tid efter mødet med betjenten. Det er muligt, at han har pådraget sig skaden i mellemtiden,” siger Kim Christiansen.
Bliver betjenten dømt ved en efterfølgende straffesag, kan han miste sit arbejde og se frem til 30 dages fængsel.