Stigende behov for private pensionsordninger

Home / Ukatagoriseret / Stigende behov for private pensionsordninger

For få år siden var det politisk selvmord at lufte ideen om at skrue på folkepensionen. Nu er det legitimt at foreslå ændringer af eksempelvis efterlønsordningen. Befolkningsudviklingen viser tydeligt, at færre personer skal betale for fleres folkepension. Ingen ved præcist, hvordan situationen ser ud om 10, 20 eller 30 år, men det er sikkert, at privat pensionsopsparing bliver en mere og mere populær helgardering.

Statens skatteindtægter vil ikke i længden kunne dække omkostningerne til de ældres pensioner, lyder en kritik, som ofte har været fremsat. Systemet frygtes at bryde sammen, fordi vi kommer senere ind på arbejdsmarkedet, arbejder i kortere tid og samtidig lever længere og får færre børn. Det betyder, at færre personer skal finansiere flere på pension. Problemet kan ses i hele Europa, hvor enkelte lande er begyndt at reformere deres pensionssystemer.

Lønmodtagere er sikret
Usikkerheden om fremtidens folkepension kombineret med ønsket om en gylden alderdom får dog mange til at vælge at klare opsparingen på egen hånd, og mange arbejdspladser sætter automatisk en del af lønnen ind på en pensionsopsparing. Den største vækst i pensionsopsparing de seneste år er sket inden for disse arbejdsgiveradministrerede ordninger.
Danskernes samlede pensionspulje er enorm, og den er blevet seks gange så stor i løbet af de seneste tyve år. Det er dog ikke alle, der får glæde af de mange mia. kr.

Mange uden opsparing
Mere end 300.000 danskere i alderen 25-55 år (16 procent) er i dag uden nogen form for pensionsopsparing og kan derfor forvente en forringet levestandard, når de når pensionsalderen. Det vil ske samtidig med, at stadigt flere pensionister vil få råd til at forkæle sig selv med for eksempel udlandsrejser og liebhaverlejligheder som følge af udbredelsen af både private og arbejdsmarkeds-pensionsordninger. Denne ulighed kan føre til store forskelle på pensionisters velstand om 15-25 år.

Skattebegunstiget opsparing
Regeringen opfordrer derfor folk til at spare op til pensionisttilværelsen blandt andet gennem gunstige skattefradrag på pensionsopsparing. Folketinget vedtog sidste år en række ændringer i pensionsbeskatningsloven. Ændringerne gør det mere fleksibelt for eksempelvis selvstændige at spare op, kapitalpensioner kan ophæves og udbetales over flere omgange til samme skatteprocent, og det er blevet muligt at forlænge indbetalingsperioden på eksempelvis en ratepension.
Staten betaler nu omkring 40 mia. kroner årligt i form af fradrag for pensionsopsparing. For de fleste pensionsopsparinger gives der fuldt fradrag, sætter man 1.000 kr. ind får man et tilsvarende skattemæssigt fradag på 1.000 kr.

Opsparing i mursten
Nogle eksperter mener, at opsparing i boligen faktisk kan være den bedste pensionsordning. Afbetaling af et realkreditlån i fast ejendom kan sammenlignes med en gunstig pensionsordning. Køber man bolig som 35-årig, vil lånet typisk være udbetalt, når man er 65 år, og boligen kan igen belånes. Denne mulighed har flere kreditinstitutter sat i system i form af de såkaldte nedsparingslån, hvor boligejerne får udbetalt et fast beløb om måneden eller om året.
Opsparing i egen bolig har i de seneste ti år givet et højere afkast end aktieinvestering. Spørgsmålet er, om boligpriserne fortsat vil stige, så det er muligt at optage et gunstigt nedsparingslån i fremtiden.

Enorme summer opsparet
Paradokset er, at danskerne både låner og sparer op. Aldrig før har vi lånt så meget og samtidig sparet så meget op. Faktisk overstiger opsparingerne i dag bruttonationalproduktet med næsten faktor 1,5. I 1984 var den samlede pensionsopsparing på ca. 275 mia. kr. Seneste tal fra 2003 viser, at summen er 1.650 mia. kr.
Pensionsformuen i livsforsikringsselskaber og pensionskasser udgør i dag knap 2/3 af den samlede, opsparingsbaserede pensionsformue i Danmark. Herudover tegner de lovbaserede ordninger (ATP, SP og LD) sig samlet for godt 1/5, mens resten omfatter pensionsopsparing i pengeinstitutter.