Stort dansk fremmøde på årets CeBIT-messe

Home / Pressemeddelelser / Stort dansk fremmøde på årets CeBIT-messe

Otte danske virksomheder deltager på CeBITs danske fællesstand, der drives af IT-Brancheforeningen, ITB, med økonomisk tilskud fra Danmarks Eksportråd. CeBIT, der er verdens største IT-messe, afholdes i Hannover i dagene 18. – 24. marts.

CeBIT-messen forventer i 2004 at kunne leve op til sidste års besøgstal på over 560.000 med udstillere fra op mod 70 lande. Messens enorme omfang har gjort den til et naturligt årligt mødested for IT-branchernes spillere, og den er samtidig det mest effektive sted at præsentere ny opfindelser og skabe internationale kontakter. Messedeltagelsen er også en god platform for både markedsføring samt omtale og publicity i IT-medier verden over.
Det er blandt andet en af grundene til at Danmarks Eksportråd deltager på CeBIT og har givet eksporttilskud til dele af den danske fællesstand, som IT-Brancheforeningen står bag.
Det er fjerde gang ITB bringer danske IT-virksomheder til verdens største IT-messe. Denne gang følger ITB op på succeserne de foregående år med en endnu bedre stand med større synlighed. ITB har fået en attraktiv stand i hal 6, som med sine 120 m2 er perfekt til at præsentere bredden i den seneste danske IT-udvikling.

De danske deltagere er:
• Blip Systems A/S, der lancerer ”BlipNet”, deres eget Bluetooth netværk, på CeBIT. BlipNet forbinder håndholdte computere til virksomhedens netværk og er et konkurrence dygtigt alternativ til et Wireless LAN netværk når det er små personlige enheder man vil forbinde.
• Danske Telecom A/S, der er førende udbydere af tele, data & Internet-linier og services baseret på FWA teknologi (Fixed Wireless Access) til erhvervslivet.
• EFS Technology ApS, der udvikler og sælger professionelle løsninger til print og håndtering af dokumenter.
• Mermaid Technology, den prisvindende producent af dansk designede high-end LCD flatscreens og brugervenlige informationsstandere, der med et flot klassisk design passer ind i selv de mest eksklusive miljøer.
• Microsound, der producerer digitale høreapparater – vinder af designprisen IF Award 2004 på CeBIT 2004.
• Nextlink.to A/S, udvikler og sælger hardware og kommunikations-devices med fokus på high-end headsets. Verdens mindste trådløse headset ”Bluespoon™ Digital”, der vejer under 10 g., er produceret af Nextlink.to
• Secure Access Management, der deltager på messen med et nyt personligt sikkerhedsprodukt til pc´en. Peep-Controller® lukker ned for din PC’er, straks man går væk fra den, og starter op igen i løbet af et split-sekund, når man er tilbage
• Danmarks Eksportråd er en sikker forbindelse til eksportmarkederne. Tilbyder virksomheder rådgivning og praktisk assistance med opstart i udlandet

ITB, Danmarks Eksportråd og de deltagende IT-virksomheder ser frem til at møde kunder, samarbejdspartnere, presse og alle interesserede på CeBIT i hal 6 ved stand G52 – ”THE DANISH MEETING POINT”.

Se mere på www.itb.dk/cebit
– Eller kontakt Projektchef Annette Larsen for yderligere information
IT-Brancheforeningen
Børsen, Slotholmsgade
1217 København K
e-mail.: ala@itb.dk
tlf.: 72 25 55 04