Strømforsyning sikrer computeren mod tyveri


En nyudviklet dansk strømforsyning er både fjernbetjent, oplader mobilen og sikrer effektivt computeren mod tyveri. Produktet er patenteret og spås store markedsandele verden over.

Der bliver nu sat helt nye standarder for funktionerne i en moderne PSU. Den danske virksomhed NorthQ har udviklet en strømforsyning, der løser adskillige problemer for både professionelle IT-folk og private computerbrugere med patenterede opfindelser.
Direktør i Datapoint Christian von Scholten siger:
”Verdensmarkedet for strømforsyninger til computere er meget stort. Med vores nypatenterede systemer har vi en unik åbning til dette marked, og vi forventer faktisk et nyt dansk eksporteventyr af hardware på dette område.” Christian von Scholten forventer også at strømforsyningen vil blive benyttet i produktionen af færdigbyggede computere, det såkaldte OEM-marked

Flere verdensnyheder
Verdensnyhederne i strømforsyningen, der har fået navnet FORT KNOX, består af en intelligent fjernbetjening, som gør, at man kan tænde og slukke for sin computer på op til 40 meters afstand. Slukker man computeren via fjernbetjeningen foretages en korrekt nedlukning af Windows. Denne funktion gør det muligt at tænde for sin PC fra en parkeringsplads, så computeren er parat, når man ankommer til skrivebordet. Samtidig er strømforsyningen indrettet med to patenterede USB-porte, der tillader, at brugeren kan oplade eksempelvis headsets, mobiltelefoner, MP3-afspillere eller batterier, mens computeren er slukket. På den måde er man sikret fuldt opladet udstyr, når arbejdsdagen begynder, hvilket er en stor fordel for eksempelvis brugere af udstyr til IP-telefoni.

Effektiv tyverisikring
En anden nyhed er den indbyggede tyverisikring, der med en sirene på 110 DB effektivt sætter en effektiv hindring for, at uvedkommende flytter computeren. En indbygget chip måler på g-kraften, og alt efter, om man har indstillet den til høj eller lav sensitivitet, vil den give den lyd fra sig ved bevægelse. Tyverisikringen kan udvides med en eller flere sensorer, der kan placeres på andet hardware som skærm eller printer, og som aktiverer sirenen i strømforsyningen.
Fordelen ved at have tyverisikring i strømforsyningen er, at den ikke kan deaktiveres, uden at man åbner kabinettet. Desuden sikrer batteri-backup, at strømforsyningen er aktiv selvom computeren er slukket. Tyverisikringen er oplagt til offentlige computere i eksempelvis lufthavne og på offentlig kontorer.

Kraftig strømforsyning
Selve strømforsyningen leverer hele 500W – nok til store systemer med de kraftigste processorer, grafikkort og mange tilføjede enheder. For selvbyggere er der en række features som lys i strømforsyningens fane, stik til lys i kabinettet og to 75W udtag til specielt strømkrævende grafikkort. FORT KNOX kan uden videre installeres i et standard ATX-kabinet, men egner sig også til servere pga. den høje effekt. NorthQ er kendt for ekstremt støjsvage enheder, og dette gælder også for FORT KNOX.
FORT KNOX bliver præsenteret på CEBIT-messen, hal 24 – stand B12, og koster kr. 1.199 i butikkerne.

For yderligere information kontakt venligst
Managing Director Christian von Scholten
NorthQ A/S
Strandvejen 100 – 2900 Hellerup – Denmark
Phone: +45 7027 1818
Fax: +45 7027 1919
Direct: +45 3264 1801
Mobil: +45 4060 8906
www.northq.com
www.datapoint.dk