Succes for luksus-bilvask i Danmark

Home / Ukatagoriseret / Succes for luksus-bilvask i Danmark

Au2Wash er et nyt koncept for bilvask i Danmark. Vaskehallerne er ikke tilknyttet tankstationer, men har sine helt egne anlæg – og medarbejderne er der kun for én ting: at gøre bilen så ren og funklende som overhovedet muligt på en både skånsom og økonomisk måde. Det koncept er blevet en succes, og de tre Au2Wash-haller, som allerede er etableret, får snart følgeskab af endnu flere.

En ny type bilvask er på frem i Danmark. Personlig betjening og manuel forvask samt masser af service og ekstramuligheder tiltaler bilejerne. Det har givet virksomheden Au2Wash vind i sejlene. Med tre centre i henholdsvis Vejle, Ringsted og Odense og flere på vej dækker virksomheden snart bilejernes behov for kvalitetsvask i hele landet.

Specialiseret bilpleje for alle
”Det som vores kunder efterspørger, er en mere alsidig og professionel service. De traditionelle vaskehaller, er grove ved bilerne, man risikere ridser og resultatet er meget svingende. Det har vi gjort noget ved,” fortæller Ole Madsen, der er indehaver af Au2Wash.
Først og fremmest er der på alle Au2Wash’ anlæg ansat personale, som er specialiserede i bilrengøring. De foretager altid en grundlæggende, manuel spuling af bilen for at sikre, at der ikke kommer småsten og andet stort snavs med ind i vaskeanlægget. Herefter forsætter bilen ind i markedets mest avancerede vaskeanlæg. Hemmeligheden her ligger i carlite-børster af højeste kvalitet. De sikrer en skånsom og polerende effekt, der holder.

Mange ekstra services
”Vores kunders behov er at køre herfra i en flot bil. Derfor kan vi hjælpe med en række af de små skavanker, som irriterer bilejerne og over tid sænker brugtprisen på bilen. Har din bil eksempelvis rester efter et klistermærke, så kan vi med professionelle metoder, fjerne dette. Det gælder også udretning af mindre biler og reparation af lakskader,” siger Ole Madsen.
Alle Au2Wash’ centre tilbyder professionel indvendig rengøring, dækskift og ikke mindst specialbehandling til eksempelvis vinduer og motorrum. Derudover tilbydes polering med markedets bedste materialer, som garanterer en strålende fornemmelse af helt ny bil i lang tid. Det gøres med de nyeste materialer, som eksempelvis nanoteknologisk forsegling.

Ikke dyrere end traditionelle vaskerier
Det har fra starten være missionen at etablere Au2Wash som et kvalitetsmæssigt overlegent one-stop for professionel bilpleje, der henvender sig både til private og erhvervslivet. Samtidigt ønskede grundlæggeren, at Au2Wash skulle være for alle og dermed ikke være dyrere end alternativerne på markedet.
”Vi kan tilbyde nogle ydelser på et markant højere kvalitetsniveau end vores konkurrenters, samtidig har vi holdt prisen nede, så det faktisk ikke er dyrere at besøge et Au2Wash center end at få vasket i en gammeldags vaskehal,” fortæller Ole Madsen.
Hos Au2Wash behøver man ikke bestille tid, og en bilvask med manual forvask kan foretages, uden at man behøver at forlade bilen. Det hele tager ikke mere end tre minutter.

For yderligere information kontakt venligst:
Indehaver Ole Madsen
Au2Wash ApS
Balstrupvej 92
4100 Ringsted
+45 57 67 21 40
+45 40 57 20 60
Sigma-mc@teknik.dk