SysOrb effektiviserer driften hos Netgroup

Home / Ukatagoriseret / SysOrb effektiviserer driften hos Netgroup

En række større danske virksomheder er fælles om at bruge overvågningsværktøjet SysOrb hos Netgroup. Med næsten 4.000 hostede servere placerer Netgroup sig blandt Danmarks største og mest professionelle net- drift og housing-leverandører. Som kunde hos Netgroup vil man opleve en række særlige services som  stilles til rådighed, og her spiller overvågningsværktøjet SysOrb fra Evalesco en stor rolle.

Overvågningsværktøjet SysOrb er en væsentlig konkurrenceparameter og et uundværligt redskab i den daglige drift hos infrastrukturudbyderen Netgroup.  Anders Saabye, der er teknisk chef hos Netgroup, siger:
”SysOrb er enestående på flere områder. Vi håndterer op mod 4.000 servere med alle tænkelige styresystemer og SysOrb fungerer perfekt på dem alle. Vi har tidligere benyttet et open source alternativ, men vi havde behov for et overvågningsværktøj der kunne favne alle vores kunders behov. – Og SysOrb er det eneste produkt, vi kender til, der kan klare den opgave. Vi har testet andre produkter, men der findes ikke noget, der har en så bred anvendelse som SysOrb.”

Billigere end open source
Samtidig er SysOrb er et kommercielle produkt på markedet, der slår selv open source programmerne på cost/benefit, lyder det fra Netgroup. Det skyldes, at opsætningen foregår meget hurtigt takket være en række skabeloner, der på forhånd er defineret til forskellige server-typer. Når en ny server sættes op, tager det således kun få minutter at installere SysOrb. Denne proces ville normalt være meget ressourcekrævende. Dertil kommer, at SysOrb kan overvåge et væld af målepunkter.

Overvågning i realtid
”Vi har nu mulighed for at overvåge på 100 gange flere parametre end før. Eksempelvis kan vi levere data til vores kunder om fejl på netkort og vores kunder kan selv gå ind og tjekke status på en række meget detaljere punkter. Vi overvåger også hacking-angreb og kan se programfejl via SysOrb i realtid. Mange andre systemer skal typisk først skal gennem en længere proces med at generere rapporter. Med SysOrb har vi alle data til rådighed, når vi skal bruge dem,” fortæller Anders Saabye.
En anden fordel er at Netgroups kunder kan få direkte online-adgang til de SysOrbs interface og dermed selv have overblik over deres serveres performance. Denne mulighed benyttes flittigt til eksempel test af ny software og serverkapacitet af Netgroups kunder.

SysOrb er unikt sales point
Netgroup har ikke gjort op, hvad SysOrb har betydet i kroner og ører, men Anders Saabye understreger at SysOrb har været medvirkende til  at Netgroup kan yde en så omfattende service og i det hele taget køre en meget effektiv drift:
”SysOrb gavner vores forretning på flere niveauer. Eksempelvis er SysOrbs funktionaliter en væsentlig konkurrenceparameter for os i salgsprocessen. Den lave pris på SysOrb gør, at vi kan tilbyde det som en del af vores samlede løsninger og dermed har vi en klar fordel i forhold til vores konkurrenter. Og det gælder uanset hvilken type kunde vi taler med for SysOrb benyttes både til overvågning af Internetlinier, drift og housing,” siger Anders Saabye.

Om Netgroup
Netgroup A/S er en dansk virksomhed, der siden 1997 har leveret professionelle løsninger til offentlige og private virksomheder samt større boligforeninger. Virksomhedens ydelser omfatter outsourcing, hosting, colocation, IP trafik og Internetforbindelser og tilhørende services.