Osama bin Laden – Terrorismens nye ansigt


Kampen mod den internationale terrorisme er gået i stå. Bagmændene gemmer sig i sikre lande og sletter sporene via indviklede netværk. Den hovedmistænkte for terrorbomberne i Østafrika i sidste uge, Osama bin Laden, er stort set urørlig. Også hvis det kan bevises, at han står bag.

Osama bin Laden – Siden libanesiske terrorister i 1983 bombede den amerikanske ambassade i Beirut, er opklaringsprocenten dalet, og antallet af myrdede amerikanere steget til 307. Tallet dækker kun Mellemøsten og Afrika.

Kun en lille håndfuld terrorister er blevet sat bag tremmer for aktionerne af amerikanske domstole, og der er intet, der peger på, at amerikanerne kan finde nogen at hævne sig på for sidste uges terrorangreb i Østafrika.

Ramt 100-fold
De 45 FBI-agenter, 11 CIA-officerer og talstærkt personel fra USAs militære efterretningsvæsen, der kom til Nairobi i søndags efter de mest blodige terroraktioner i mange år, ved at de er oppe mod hårde odds. Erfaringerne viser, at noget af det sværeste at opklare er snigbombninger i tredjeverdenslande.

Det mest lovende spor er stumper af den varevogn, som kørte frem til bagindgangen på den amerikanske ambassade i Kenya og få sekunder efter sprængte en usædvanlig kraftig bombe, der var fastgjort under vognen. Få minutter efter gentog en lignende handling sig i Tanzanias hovestad Dar es Salaam 500 kilometer længere mod nord.

To bomber på én gang er ikke dobbelt så hårdt. Det er hundrede gange værre, sagde en højtstående officer for CIAs afdelinger i Afghanistan, Pakistan og Sudan, Milton Bearden ifølge New York Times. Krigen mod terrorister er i forvejen hård. Det ser ud til, at terroristerne ved mere om den amerikanske efterretningstjeneste, end efterretningstjenesten ved om terroristerne.

Rabiate islamister
Ingen ved, hvem der anbragte bomberne. Motivet er ukendt, men efterforskningen retter sig mod folk, man kender. Den ekstreme venstrefløj i Europa og Japan er ude af billedet, og tilbage står en række rabiate organisationer fra Mellemøsten.

Særlig bevågenhed har den saudi-arabiske eksilerede finansmand Osama bin Laden. Han har forbindelser til Islamisk Jihad og terrorfraktioner i Egypten. Osama bin Laden lever i Afghanistan, hvor han støtter Talebanbevægelsen mod, at han selv bliver beskyttet. Hans udtalte mål er at rense den muslimske verden for alt amerikansk. Efterretningskilder i USA oplyser, at han har finansieret terrrogrupper fra Afghanistan til Algeriet og forsøgt at samle dem under sine faner.

Men netværket er næsten umuligt at opspore. Den mand, der kørte varevogen til den amerikanske ambassade i Nairobi i fredags, har næppe noget kendskab til bagmændene, ham der byggede bomben eller dem, som finansierede aktionen. Så selv om selvmordschaufføren bliver identificeret, vil det sandsynligvis ikke hjælpe opklaringen.

Endeløs opklaring
Terroristernes netværk er så snørklede, at det er ekstremt svært at trevle dem op. Ofte ender efterforskningen aldrig. CIA er stadig på jagt efter gerningsmændene til talrige terroraktioner overalt på kloden, og mange af sagerne er mere end 20 år gamle.

Problemerne bliver endnu større, eftersom CIA selv er en brik i det politiske spil i Mellemøsten. CIA var indirekte allierede med mujahidinerne – de senere talebanere, der nu kontrollerer stort set hele Afganistan mod den russiske invasion i 1978. Talebanerne og CIA står derfor i gæld til hinanden. Talebanerne står også i gæld til Saudi Arabien, som støtter med store beløb.

Saudi Arabiens monarki er tvunget til at støtte talebanerne på grund af magtfulde familier i landet med stærkt fundamentalistisk baggrund, som ligeledes forhindrer, at landet kan have et fornuftigt samarbejde med USA.

Det kom tydeligst til udtryk, da de saudiarabiske myndigheder nægtede at samarbejde med USA om opklaringen af en terrorbombe i 1996 mod en U.S.Airforce-bygning, hvor 19 amerikanere blev dræbt. Osama bin Laden var mistænkt, men det saudiske kongehus frygtede at blive rendt over ende af de strengt ortodokse meningsdannere i landet, hvis han skulle blive anholdt.

Milliardær fra Yemen
Osama bin Laden er 40 år, har fire koner og stammer fra en rig bondefamilie i Yemen. Efter faderens død arvede han omkring 30 mia. dollars og flyttede til Saudi Arabien, hvor familiens byggefirma stod for opførelsen af de største mosker i Mekka og Medina. Efter sin uddannelse blussede den religiøse ild op i ham. Han drog i felten og kæmpede som ung mod russerne i Afghanistan, hvor han blev hærfører og krigshelt. Tusinder af unge muslimer fra hele Mellemøsten fulgte hans opfordring til Øhellig krigØ mod russerne og fik rejsen betalt af ham selv.

For sin formue købte han udstyr og byggede blandt andet en vej på tværs af Afghanistan. Det samme udstyr er nu i Sudan, der grænser op til Kenya, hvor det bruges til et lignende projekt.

Islamisk front
Efter krigen levede han i Sudan og Saudi Arabien, men da kong Fahd tillod amerikanske styrker at benytte baser i Saudi Arabien under Golf krigen, stablede Osama bin Laden organisationen “Islamisk Front” på benene. Den stærkt militante organisation sammenkæder militante muslimske grupper i Afghanistan, Algeriet, Egypten, Bangladesh og Kashmir. Den Egyptiske presse beskylder Osama bin Laden for at have bragt tusinder af guerillasoldater fra Afganistan til Sudan en beskyldning han ikke vil afvise.

Tung bevisbyrde

Osama bin Laden er mistænkt for at stå bag fredagens terrorangreb, men amerikanske efterretningskilder siger, at det vil være et enormt arbejde at bevise det: Der skal dannes en forbindelse fra spor i bombekraterne i Afrika til et kommandocenter i Bagdad, en træningslejr i Afghanistan eller en hemmelig gruppe i Teheran.

Og det bliver svært. CIA-officeren Milton Bearden siger: Man kan simpelthen ikke fange forbrydere i udlandet uden hjælp fra en venlig lokal efterretningstjeneste. Det er umuligt.
I løbet af de seneste ti år har der været 15 terrorangreb mod amerikanske mål i udlandet. Flere end 750 mennesker er dræbt, og tusinder er såret. For disse forbrydelser er kun tre terrorister dømt, mens n endnu venter på at komme for retten.